Reykjavik, dec. 1967.

Kære Martinus!

Hvor synes jeg det er længe siden vi hørte din glade latter i vores stuer og hørte din varme stemme fortælle os om livet, det største af alle eventyr.

Kan du huske da vi sad sammen med Veturleda oppe på vores hotel på Akureyri og du fortalte os om din barndom og ungdom på en så vidunderlig naturlig og humoristisk måde. Jeg vilde give meget til for at have den fortælling på optagerbånd.

Ja alle de dejlige timer du har fyldt vores liv med en indre glæde ved at være til, og al den tid du har ofret på os, dine venner her oppe, kan vi aldrig få gengældt.

Vi håber og beder til Forsynet, om hjælp til, at vi må give noget af den visdom og kærlighed, du har tildelt os, til alle [side II] dem vi møder på vejen i den daglige livs gerning. Vi beder også til Forsynet, om at din missions sag må nå fremgang i verden så hurtigt det kan lade sig gøre, i samklang med Forsynets vilje, så den kan nå at lyse op i og sprede de natsorte skyggeregioner som formørker menneskehedens mentale horisonter, få den til at se og forstå at lyset er i verden og at lyset er et med kærligheden til sin næste.

Ja kære Martinus, jeg har tænkt meget på dig i den sidste tid. Halldóra fortalte mig for et par dage [siden] om den drøm hun drømte om dig, men jeg ved ikke hvor meget man kan regne med drømme. Men jeg ved, at jeg er ikke rigtig mig selv hvis jeg er i længere tid ikke ved hvordan du har det. Hvis det er noget vi kan hjælpe dig med så lad mig det endelig vide.

Vi har det ellers godt, helbredet er godt og mere end nok at bestille. Vi har haft frost [side III] og snevejr i den sidste tid. Kulden var minus 10-12 grader celsius, og vi som bor i den såkaldte gamle by havde ingen varme i en uges tid, da det varme vand fra kilderne ikke slog til.

Det var lidt af en katastrofe for gamle mennesker og yngre børn. Årsagen er at de motorer der driver det varme vand gik i stå også de ekstra opvarmningscentre som er drevet med olie. Men nu er det i orden og du kan tro vi to var glade da vi kunde få os et rigtig varmt bad. Det sønderlig dejligt. Sådan er det med så mange gode ting som Guddommen skænker os, vi påskønner det først når vi har mistet det. Vi almindelige jordboer har meget at lære endnu og ikke sidst at påskønne de goder Forsynet giver os.

Adalbjörg Skuladatter, den anden af de damer som besøgte dig dengang du vat ved at tage ud på en foredragsturne, faldt for nogle dage [siden] og brækkede sit lårben; men hun er nu [side IV] i bedring. Fru Halldóra er heller ikke helt rask. Ellers går det nu bedre med hendes søn.

Jeg har skrevet Ib om sagens arbejde om sagens arbejde her oppe og han vil fortælle dig om det.

Jeg sender dig her med et billede af dig, som har været i aviserne nu i de sidste dage, og der er nogle af dine venner her som meget gerne ville eje det. Hvis du kunde ved lejlighed sende mig 7 stk. af det vilde det være meget kærkomment.

Ja, vi er nu midt i juletravlheden, og min kone vasker, bager, gør rent og pynter op, køber gaver, ordner alle ting. Hun synger ved arbejdet og er altid frisk og glad. Hvor er der meget jeg kan takke Forsynet for!

En dag hun arbejdede ude i køkkenet fik hun et latteranfald og da jeg spurgte om, hvad hun grinede af, svarede hun: "Jeg kom til at huske på, dengang vi [og] Martinus væltede [side V] over hinanden over tærsklen, og var ved at dø af grin. Hvor har han dog skaffet os mange glæde stunder." Og der er vi to helt enige.

Ja, kære Martinus, det er meget vi kan mindes. Vi sender dig et lille indrammet billede efter en af vores bedste malere. Det er af fjeldene som ligger i bunden af Svarfadardalen. Det er fra Nordlandet og vi har to gange besøgt præsten som bor der, sammen med Eirikur Sigurdsson. Jeg tror vist du kan kende billedet. Der stod et klokketårn ved siden af kirken.

Så sender vi dig vore kærligste hilsener med en hjertevarm mental omfavnelse med inderlig tak for alt du har været og vil blive ved med at være for os.

Þórunn og Vignir.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.