Odense, d. 22/9 49.

Kære Venner.

Mange tak for Martinus sidste foredrag her i Odense, der omhandlede: De høje himle.

For de mennesker der ikke har studeret Martinus, lyder det nok fantastisk, at der findes flere "himle".

Himmelen er jo et begreb, som ingen før Martinus har kunnet analysere.

Det har kun været noget, man sådan har talt om og troet på i det uvisse, noget, der har ligget hen i tågen for os alle, lærde som lægfolk. Man måtte have noget at glæde sig til. når man engang forlader dette "triste og grå" jordliv. Så lavede man sig udfra de foreliggende skrifter en hjemmelavet himmel, hver især. Noget konkret, noget logisk kunne, og kan, det aldrig blive, selvom prædikanterne aldrig banker så hårdt i bordet. De kan ikke længer få lægfolket til at tro på den gængse, "himmel". Dertil er tvivlen, intelligensen og tænkningen vokset for stærkt i menneskenes bevidsthed.

Nu vil man vide og ikke tro mere. Det er på de åndelige områder såvel som på de fysiske. Man eksperimenterer nu her??? , så man får en overvældende viden om alle ting. Der forsker i det [side 2] såkaldte "store", som i det såkaldte "små", i universet, makroverdenen, som i mikroverdenen. Man oplever at få viden om klodernes gang, som om myrenes organiserede liv, biernes o.s.v. planternes væsen som insektædende o. m. m. hvilket må kunne fremme udviklingenslæren kolosalt. Menneskene er bleven meget kloge med hjælp af deres intelligens og fysiske forskning.

Men, bliver de mere lykkelige, eller får de kendskab til nogen anden "himmel" end til den gamle de i forvejen havde? Det gør de ikke. Tværtimod vokser hospitaler, sindssygehospitaler, selvmord frodigt. Allah, Gud, Kristus, Djævelen er stadig et uløst problem.

Før disse problemer bliver løst for intelligensen plus følelsen og intuitionen, bliver menneskene ikke lykkelige eller kan forstå livet og tilværelsen.

De kan løses — ikke igennem den fysiske videnskab — men gennem åndsvidenskaben.

Ikke igennem den løst underbyggede åndslitteratur, men gennem den logik, følelses og intelligensbefordrende manifesterede, den intuitionsmanifesterede, åndsvidenskab, Martinus åndsvidenskab. Her ligger alle "himle" afklarede og ubedækkede for dem, der kan høre og se. Her kan man sætte en finger på "landkortet" og sige om sig selv, hvis man vil være ærlig, at : Her er min [side 3] "himmel", som man kan sætte en finger på det fysiske landskab og sige: Her er mit fædreland.

Nu er der jo det med de åndelige "himmele", at de er ikke så indkapslet som fædrelandskærligheden er hos de fleste typer. Men den — fædrelandskærligheden — er jo også ved at indvikle sig hen til at blive international, altomfavnende, så det bliver verden der bliver vort fædreland, og det at sige og erkende, at man er borger i det ene eller det andet land bliver en utopi, noget, man engang vil pege fingre ad, som om man var et bedre menneske, når man var borger i det ene eller det andet land. Man hører ofte, at man slår sig for brystet og siger, at man stadig er dansk, tysker, amerikaner el. l. og at folket er stolt, hvis det er en af dets sønner eller døtre der er rejst bort og har gjort sig fordelagtig bemærket og endnu har en sådan kærlighed til hjemlandet.

Forældede synspunkter — somom der ikke lever og har levet betydende personligheder indenfor alt muligt over hele verden.

Men, verden er ved at blive international. Man indser, at det er det klogeste at erkende, at det ene lands befolkning har noget at lære af det andet og at man står sig ved at tolerere hinanden, samhandle, slette toldgrænser og uenighed om grænsespørgsmål og alle andre småligheder, som [side 4] menneskene i deres nationalbegejstring og egoisme har ført helt op i de store højder og spilder deres tid på at skændes om. Alt dette "helvede", der er udvunden af vort ufuldkomne sindelag og som retter sig, når vi får erfaringer nok, lidelser nok, så vi kan høre, se og forstå ordene: Børnlille, elsker hverandre!

Først da bliver vi fuldkomne verdensborgere på jorden, og vi kan sætte fingeren på hele kloden og sige, at det er vort fædreland, der er vor fysiske "himmel" og jord, der kan vi leve i paradiset i vor fysiske inkarnation mellem hvilen i de åndelige verdener som ånd betragtet.

Der er så stærke kræfter i bevægelse i tiden, at man skulle synes, at selv en blind kunne se det, og at verden skulle glæde sig i stedet for at jamre.

På det åndelige "landkort", Martinus analyser og symboler, vil man også kunne pege og finde sin "hjemstavn". Det synes måske lidt mere kompliceret end det fysiske landkort, men det er kun fordi, man måske ikke er så huskendt med det som med det fysiske. Helheden er også her markeret med grænser, der glider over i hinanden.

Den ene energi kan ikke undvære den anden, som det ene land ikke kan undvære det andet. Man må samarbejde, før der bliver harmoni.

[side 5] Samarbejdet volder også her en del vanskeligheder. Det gode jeg vil, det gør jeg ikke. —

Vort hjemsted — vor "himmel" er Dyreriget. Men ingen vil vist være stolte af helt at høre dette.

Og det gør vi da heller ikke. Vi har noget tilfælles med dyrene, men vi korresponderer alligevel med højere energier end disse, som jordmennesker. Vi vil nok tilkendes lidt mere menneskelighed, lidt mere samarbejde med de andre "nationer" (Energier) som følelse og intelligens og lidt intuition og hukommelse, vi har ikke blot instinkt og tyngdeenergi i vor bevidsthed. Ellers ville vi ikke have haft forstand på at føre tilstandene i verden frem til det, de er i dag.

Så vi står på een gang med det ene ben i både "Dyreriget", det rigtige "Menneskerige" og "Visdomsriget" og ligesom kigger ind i "den gudd.verden." Vi er ikke mere fysiske eller åndelige vikinger i renkultur. Verden er vokset i humanitet i kraft af vor udvikling, vor korrespondance med energierne. Og det vil den blive ved med efterhånden som vi erobrer herredømmet over energierne — over os selv — bliver mere seende, mere næstekærlige og humane. Det er ikke mere vor "himmel", en salighedsfornemmelse for os, at slå andre mennesker ihjel og komme i "Valhal", det er ikke [side 6] mere vor "himmel" kun at elske eet bestemt menneske, f. eks. en ægtemange og en ens egne børn. Det er mange andre mennesker vi kan elske og holde af og mange andre børn der bliver gjort en hel masse for — ja, vi er på vej til nye "himele", til nye saglighedstilstande. Vi kan ikke mere føle salighed blot ved at tage selv, men føler det også ved at give.

Vi er på vej til at blive borgere, ikke i et bestemt "fædreland" fysisk, som åndelig. Vi er på vej til at få det i Altets, i Guds bevidsthed, og fra den åndelig verden fra vore tanker, vor bevidsthed, vor kærlighed, vil vi omdanne jorden til at blive det paradis der skal blive en "himmel" for os at leve på i fremtiden. De mørke tilstande vi har oplevet her, er vi ved at være mættet af. Nu arbejder man hen på at skabe lyse lykkelige og humane tilstande for hinanden.

I øjeblikket ser vi, hvorledes pengesystemet vakler, det system der har været rovdrift for de stærke og underkuelse for de svage, det er ikke for godt til at gå i stykker, så nye systemer der er mere retfærdige, kan opstå. Men det volder uro, som alt nyt gør det. Verden, og vi selv, er i støbeskeen, men vi [side 7] må stadig selv være de første til at forandre os, da det er os, der skal forandre verden.

Derfor er det så nødvendigt, at vi får læst det åndelige "landkort" at kende, så vi så godt vi formår kan indrette vort eget og andres liv derefter. Da vil ikke blot jordkloden blive en helhed, blive international, men vi vil glide ind som en helhed i selve Guds bevidsthed, din, over alle "himle" liggende "himmel".

Med kærlig hilsen til Dem alle!
Deres
Marie Fixen.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.