Brev-id: 
31131      Se originalbrev
Dato: 
1950-10-31
Afsender: 
Helmer Fogedgaard
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Rudkøbing
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Helmer Fogedgaard takker Martinus for brev og samtale, hvorunder det blev en trøst at drøfte meddelelser fra det gamle ægyptiske broderskab.

HELMER FOGEDGAARD
Forretningsfører
------------------------
Postadresse: Box 9
Rue Villavej 5 . Telefon 460

Rudkøbing, den 31. oktober 1950.

Kære Martinus!

Ved min hjemkomst forleden fandt jeg Deres kærlige og forstående brev, som varmede mit hjerte. Det var jo kommet, efter at jeg var rejst, men heldigvis fik jeg jo alligevel den store oplevelse at tale med Dem.

Med disse linjer vil jeg gerne sige Dem hjertelig tak for både brevet og samtalen. Denne gang var det mig en ganske særlig trøst at drøfte problemerne med Dem i anledning af de meddelelser, jeg havde fået fra det gamle ægyptiske broderskab.

Jeg gik glad bort efter samværet med Dem og er Dem inderlig taknemmelig over, at De igennem årene altid har modtaget mig med så megen forståelse og godhed.

De kærligste hilsner fra

Deres hengivne
Helmer Fogedgaard


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.