Brev-id: 
31130      Se originalbrev
Dato: 
1950-11-17
Afsender: 
Robert Fixen
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Robert takker Martinus for hjælpen med hans liv.

Robert Fixen,
Pal. Müllers Vej 12 st.,
V.

København, den 17/11 1950.

Kære Martinus!

Undskyld, at jeg først nu lader høre fra mig; men forhåbentlig har De tænkt, at intet nyt er godt nyt.

Jeg er da også begyndt på mit arbejde igen, og beder til, at det ikke oftere skal blive nødvendigt at besvære Dem med mine bekymringer.

Det er iøvrigt lidt af en "elevatortilværelse", jeg fører for tiden; presset ned af en mindre rar hovedpine den ene dag og til andre tider særdeles veloplagt. Blot jeg dog nu må forstå at tage ved lære af den sikkert sunde "øretæve" skal jeg imidlertid kun prise mig lykkelig.

Til slut beder jeg Dem modtage min kærligste tak for Deres venlighed og hjælpsomhed; uden kendskabet til Dem og Deres arbejde ved jeg oprigtig talt ikke, hvordan jeg skulle være kommet gennem den sidste tid.

De kærligste hilsner fra
Deres hengivne
Robert Fixen


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.