Brev-id: 
31104      Se originalbrev
Dato: 
1949-08-04
Afsender: 
Lilly Stern
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
USA
Modtagersted: 
Klint
Emne: 
Lilly Stern sender en fødselsdagshilsen til Martinus. Det er 10 år siden, hun har set Martinus, og hun håber engang at komme hjem og se Mariendalsvej og Feriebyen. L.S.'s mand kan måske gøre forretninger i Paris, og de kan så bo der igen. Det er en hård skole at leve i Amerika. Der har været stor tørke og hedebølge i hele området, men da de bor på landet, har det ikke været så slemt. L.S. har glæde af den skønne natur, men savner de gamle venner. Man kan sende sine tanker ud i verdensrummet, som man ønsker og håbe på svar. L.S. vil igen sende lidt te.

Aqueboque august 4de 49.

 

Kære Hrr Martinus.
 

Vi nærmer os igen den 11te august, Deres fødselsdag, og jeg ønsker Dem rigtigh hjerteligtig tillykke. Det er efterhaanden længe siden jeg sidst har talt med Dem — 10 aar i sommer. For Deres Vedkommende 10 aar i hvilke De som sædvanlig har ydet og skabt til glæde for mig og tusinder af mennesker.

Forhaabenlig kommer jeg igen engang hjem til Danmark og ser Mariendalsvej og Kosmos Ferieby, som jo er vokset betydeligt siden jeg sidst saa den.

Min Mand gaar for tiden rundt med planer om eventuelt at tage til Paris til foraaret for at se om der kan blive mulighed for forretning, saaledes at vi igen kunde tage bopæl der som førhen. Paa een maade vilde jeg gerne, dersom det kunde materialiseres, da jeg saa kun har en relativ kort afstand til Danmark. Hvorvidt hans planer eller forhaabninger kan realiseres maa tiden vise.—

I hvert tilfælde saa har mit ophold her været mig til stor nytte og hjælp idet jeg har høstet en masse erfaringer, som har bevirket at jeg i dag har større tillid til mig selv og min kunnen. Det har til tider været en haard skole, men i Amerika lærer man at være aktiv.

Vi er her paa landet i Aqueboque ( et indiansk navn ) siden 15 juni, saa vi har undgaaet at tilbringe den frygtelige Hedebølge vi har haft her i Byen, og det var slemt nok endda. Tørken var ogsaa skrækkelig, men det har De vel læst om derhjemme. Vi fandt et yndigt lille Hus med en lille have og henrivende udsigt over en lille bugt., og ikke langt fra havet. — Jeg savner saa tit at være sammen med gamle venner, men naturen gør lidt bod paa denne mangel af og til, for glæden over smukke omgivelser er jo den samme, hvor man saa end befinder sig, og skønt man jo nok kan foretrække et sted for et andet ligesom man kan foretrække et menneske for et andet, saa er det jo ens næste man møder alle vegne. Det kan af og til være svært at huske og man maa minde sig selv om det engang imellem. Maaske kommer jeg en dag til at være nærmere mennesker med hvem jeg er paa bedre bølgelængde. — Og ens tanker kan man jo sende ud i verdensrummet nær og fjernt, som man nu ønsker det, skønt det jo vilde være rart, dersom man fik svar paa disse.

Modtag i aar som hvert forudgaaende aar min inderligste Tak for al den undervisning og glæde jeg igennem Livets Bog er blevet delagtig i og ogsaa mine hjerteligste hilsner.

Deres hengivne
Lilly Stern. [sign.]

 

P.S. Mange hilsner til familien Gerner Larsson. Jeg har haft darlig samvittighed over standsning af forsendelse af tea, men det har sine grunde. Jeg sender meget snart lidt igen. Jeg har dog hørt at man nu omtrent kan forskaffe sig Alt hjemme, passer det??


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.