Brev-id: 
31078      Se originalbrev
Dato: 
1936-12-16
Afsender: 
Helmer Fogedgaard
Modtager: 
Livets Bog’s Bureau
Afsendersted: 
Skrøbelev
Modtagersted: 
København
Emne: 
Bestilling af Kosmos 1934 pga. motivet "Elsker hverandre" samt abonnement på Kosmos for 1937. Efterlyser næste bind af Livets Bog. Føler sig ensom og beder Bureauet oplyse adressen på en ung mand, der har samme interesse. Så mange interessante mennesker på Borups Højskole.

Skrøbelev, den 16. Decbr. 1936.

Livets Bog Bureau,
Joakim Larsensvej 31, Kbhvn F.

Herved beder jeg Dem venligst sende mig et ekstra Sæt Symboler fra "Livets Bog", idet jeg vil have disse indrammet og ophængt på mit Værelse. Jeg beder Dem ogsaa sende mig Januar-Nummeret af "Kosmos" fra 1934, idet det smukke Billede over Motivet "ELSKER HVERANDRE" ligeledes skal indrammes. Samtidig bestiller jeg Abonnement på "Kosmos" for Aaret 1937. Alt dette sammen med 25 Øre til Porto skulde i alt blive Kr. 8,75, som jeg i Dag har indbetalt på Deres Giro-Konto.

For kort Tid siden blev jeg færdig med første Gennemlæsning af "Livets Bog", som beredte mig en enestaaende Oplevelse. Det er det mest geniale, jeg nogensinde har læst, og det har fyldt mig med en umaadelig Livsglæde, som jeg ikke kan takke Herr Martinus nok for. Kan der siges noget om, hvornaar næste Bind af "Livets Bog" kan ventes?

Paa disse Kanter er der ikke ret mange Mennesker, som interesserer sig for denne højere form for Aandsliv, og det resulteter jo i en vis Ensomhedsfølelse hos mig. De er vel ikke i Stand til på Bureauet at opgive mig Adressen paa en ung Mand, som kan tænke sig at korrespondere med mig om alle de Tanker, der vælder op i En, naar man har læst "Livets Bog" og "Kosmos"? Jeg overværede Studiekredsmødet på Borups Højskole den 7. September og lagde her Mærke til mange interessante Mennesker, som det kunde være en Glæde at komme i Forbindelse med, men jeg kendte jo ingen af dem.

Med den hjerteligste Tak for alt, hvad Deres gode Arbejde har betydet for mig og mange andre i 1936, sender jeg de bedste Jule- og Nytyaarsønsker til Herr Martinus og Herr Larsson.

Deres hengivne
Helmer Fogedgaard


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.