Brev-id: 
31071      Se originalbrev
Dato: 
1936-12-16
Afsender: 
Vald. Pedersens Bogtrykkeri
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
København
Emne: 
Beklager at måtte varsle prisstigning vedr. trykningen af Kosmos

VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI

København K,
16.-12.-1936

Kære Hr. Martinus!

Jeg beklager meget, at jeg maa ulejlige Dem med en Sag, der hverken er behagelig for Dem eller mig.

Jeg har nu tryk Deres Blad "Kosmos" saa længe, det er udkommet, og det har været mig en Glæde at udføre dette smukke Blad med det så lødige og værdifulde Indhold.

Men- som De maaske husker, maatte jeg reducere min Pris, for at faa Arbejdet, da der forelaa et billigere Tilbud til Dem.

Oprindelig var det min Hensigt at prøve et Aar og se i Praksis, hvad Tid Arbejdet krævede, og saa tage Spørgsmaalet op igen, men nu er der snart gaaet 3-4 Aar.

Nu har jeg imidlertid undersøgt Forholdet grundigt for det sidste halve Aars Vedkommende, og kommer til det beklagelige Resultat, at det er ganske urentabelt for mig at trykke "Kosmos" til den nuværende Pris.

Trykningen af Bladet i 500 Eksplr. (excl. Omslag) var i sin Tid tilbudt af mig til Kr. 202,00. Siden den Tid er Papirprisen steget noget, og i Virkeligheden kan jeg ikke i Dag være tjent med en lavere Pris end den oprindelig tilbudte.

Jeg vil ikke paa nogen maade pludselig sætte Dem i Vanskeligheder, men paa den anden Side kan jeg heller ikke forsvare at fortsætte paa den nuværende Maade.

Derfor vil jeg bede Dem om venligst at tænke over Spørgsmaalet saaledes, at vi en Dag kan tale sammen om Sagen.

Venlig Hilsen.

Deres hengivne
Vald. Pedersen.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.