Odense, d. 27/7 47.

Kære Venner!

Atter hjemkommen fra 10 dejlige Feriedage i "Kosmos Ferieby" vil jeg gerne sige Dem alle: Tak for sidst!

Hvis jeg skulde trække noget frem og sige, at det var det dejligste, da ved jeg knap, hvad det skulde være. Det hele var jo hver for sig og under eet smaa Dejligheder der gik op i een stor Enhed.

Først var Vejret det dejligste, man kan tænke sig, rigtig Højsommer, og dermed Vandet, Arbejdet i et Sommerhus overkommeligt for en Husmoder, Hvilken vederkvægende, Kartoflerne, Tomaterne, Gulerødderne o.s.v 1. kl. saa den fysiske Side kan kun siges at rumme smaa behagelige Dejligheder. Det samme kan vist siges af de Feriegæster der sætter Pris paa at blive kræset for, saavidt som jeg lykkede mig til, men enhver taler jo kun for sig selv. Ferien, der for nogle af os er mere end dette og paa dette Sted især har en aandelig Side var ogsaa dejlig, saa dejlig, at jeg tror, at den ikke har sit Sidestykke paa hele Jorden. For det er dejligt at se og møde Mennesker som tilsyneladende selv tror rent "tilfældig" for første Gang er havnet i "Kosmos Ferieby" udstraaler Glæde over at være kommen der. Ja, se dem med store Taarer i Øjnene komme ud fra et Foredrag.

De ved knap selv, hvorledes det er gaaet til, at de af Skæbnen er havnet der i en saadan Ferieby, som de slet ikke kendte noget til i Forvejen. De anede ikke, at der fandtes et saadant Sted, hvor der er saa mange venlige Mennesker og hvor man kan faa saa meget at vide om Livet, hvis man vil. Det straaler ud af deres Øjne at de først nu aner og fornemmer, at der ogsaa er Kærlighed og Fællesskab mellem Menneskene til Stede i Verden, og de formelig over falder os med Spørgsmaal efter hvert Foredrag.

Vi, der bevidst ved, hvad vi er gaaet ind til, ja, vi kan favne alle disse fremmede Mennesker af forskellige Nationer med hele hvor Sjæl. Vi kan se, at bag disse Glædestaarer, denne Uforstaaenhed, staar Lidelsen skrevet i deres Ansigter, og vi ved, at de, ligesom vi selv, bliver ført af en usynlig Haand derhen, hvor vi kan faa hjælp, Trøst og Forstaaelse af Livet, at Skæbnernes Traade af et usynligt Noget, Gud, ligesom samler i eet stort Straalebundt, der bliver større og større.

Og det er dejligt. Vor "Kosmos Feriekoloni" der nu er bleven til en stor By, der bliver endnu meget, meget større, kun til for gamle Veteraner eller faa Udvalgte, som maaske slet ikke har den rette Forstaaelse af Meningen dermed og som selv sukcessive fra Kødspisere er bleven Vegetarer, hvis de da selv er bleven det 100 %, ja, da var den ikke det, den skulde være. Da vilde der være en Ring omkring Muren, som Solen ikke evnede at skinne igennem.

Saa den, der maaske ikke kan goutere, at denne Ferieby rummer andre end Vegetarer, han forstaar ikke Meningen med Tolerancen i Martinus' Arbejde eller dets Vækst. Han forstaar ikke, at vi alle er kommen og skal komme fra underliggende uvidende Zoner til overliggende vidende Zoner, han lukker sig selv ude fra Tolerancens Aand og glemmer, hvor han, hun, selv er kommen fra, at vi ikke alle Dage har holdt op med at spise Kød, røget og drukket Spiritus, hvis man i Dag helt kan afholde sig fra disse Ting. Hvis han, hun, kan det er det ikke hans, hendes, eget Paahit men Paavirkning ude fra der er Skyld deri, maaske specielt Martinus Arbejde, som mange efter os vil faa Del i og som der saa aabent er givet fri Adgang til for alle Mennesker. Og skulde vi formene disse deri? Nej, det kan aldrig være Meningen. Det vilde være ukærligt.

Intolerance mod Dans eller Munterhed vil jeg slet ikke tale eller skrive om, da det kun er taabeligt, at man ikke kan danse og være munter paa alle Trin. For den rene er alle Ting rent. Den urene kan gøre alle Ting urent.

For mig synes "Kosmos Ferieby" at være det ideelle Feriested, fordi man i sin Fritid og Ferie fra den daglige tvungne Tilværelse har Tid og Lejlighed til at mødes med mange Mennesker som man maaske paa en beskeden Vis kan være med til at række en hjælpende Haand i Livets mange forskellige varierende og komplicerede Tilfælde. Egoisten derimod ham, der vil leve for sig selv og sine, han kan trække sig tilbage til Ensomheden med sine faa Udvalgte indtil den Tid kommer, hvor han vil søge ud af de snævre Rammer for at søge Tilfredsstillelse for nye Begær.

Ja, man kan opleve meget i nogle faa Dages Ferie. Og det mest interesante oplevede jeg maaske paa Rejsen Hjem, da jeg paa Færgen kom i Samtale med to norske Damer.

De havde paa 3. Døgn været paa en Rejse fra Stavanger til Esbjerg. De havde paa 3.Døgn uden Søvn, og uden mange Penge og med lidt Mad og Drikke gjort en Rejse som kunde være gjort paa 1 Døgn, hvis man havde været vaagen og erfaren nok. Fejlen, som de meget energisk vilde give de andre, Danskeren, der ikke kunde handle anderlede end vise dem den Vej deres Billet lød paa, var i Virkeligheden deres egen eller det Rejsebureau der havde udstedt Billetten. Den lød: Arendal – Grenaa – Hundested – Hillerød – Kbh – via Korsør – Nyborg – Fredericia – Esbjerg. Se, det var jo en lang Omvej for at komme fra Arendal til Esbjerg, hvor de én Gang havde været i Grenaa og ikke havde noget at gøre i de andre Byer. Og oveni Købet med Bumletog over Sjælland. (Lyntog kunde de uforstaaeligt for dem selv; ikke faa.) De var meget fornærmede indtil vi fik dem gjort forstaaelig, at det var hos dem selv og det hjemelige Rejsebureau at Fejlen laa. Det skulde have været undersøgt nærmere med Selvtænkning. Man skal ikke blindt tro paa andre der maaske ikke selv har undersøgt en Sag grundigt eller selv erfaret Konsekvenserne. Nu var de kommen paa en hel Jordomsejling af Danmark, men de vilde dog alligevel snart være ved Maalet, en hel Del Erfaringer rigere. Og de tager ikke den Omvej een Gang til.

Se; saadan kan man ogsaa i den aandelige Verden eller paa de psykiske Planer blive narret, hvis man er uvidende, indtil man bliver dygtig nok til selv at tænke og undersøge en Sag, en Rute, som man tager eller ønsker Billet til.

Mange Mennesker søger jo efter at faa Anvisning paa, hvorledes de skal leve for at blive lykkeligere, for at faa "Billetten" til Himlen her eller efter Døden. Og man søger Kirken eller andre Steder hen. Og Præsten eller andre "kloge" Mænd anviser os den Vej de nu er prædistineret til at skulde anvise eller selv synes er den rigtige. Og den gaar ikke altid direkte til Stedet, man ønsker. For Vedkommende kender den jo ikke, har ikke selv rejst den eller har Mulighed for at kunne anlægge den rigtige og hurtigste Rute. Man bliver vist ad Omveje, hvor man selv kommer til at høste Erfaringer, selv kommer til at tænke og undersøge. Man skal aldrig stole paa andre i de Tilfælde, hvor de ikke prædiker Kærlighed, men Sværd og Hævn. Ad den Vej kommer man ikke til Lykken eller i "Himlen", d.v.s. til Forstaaelse af Livet og dets Problemer. Man kommer tværtimod til "Helvede", til Lidelse, det maa Soldaten paa Slagmarken og ham med mindre grove Foreteelser erkende. Man bliver af psykiske Rejsebureauer som Kirken o.l. saa ofte vist den Vej, indtil man selv faar Erfaring for, at det var en "forkert" Rute, man anviste. Og man søger ikke oftere derhen for at faa Anvisning. Man bliver skuffet, naar man Gang paa Gang faar anvist en Rute der ikke giver det ønskede Resultat og man giver de andre Skylden der i Virkeligheden er vor egen, vor egen ufuldkommen Tænkning og Erfaring. Og man undres maaske til sidst over, naar man først har søgt andre "Rejsebureauer" hvor der bliver prædiket Kærlighed d.v.s. Uselviskhed, Tolerance, Tilgivelse o.s.v. at man ikke selv har kunnet tænke, at kun den Vej fører direkte til vort Maal, til den "Himmel" eller den Forstaaelse af Livet vi alle ønsker, og som man jo hele Tiden i sin Udvikling efter Indviklingen i Materien har ønsket Billet til.

Ad store Omveje der giver os en Masse Erfaringer og Selvtænkning bliver vi alle ført, men alle Veje fører til Rom, til det Maal vi selv ønsker.

Kærlig Hilsen til Dem alle!

Deres

Marie Fixen

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.