Brev-id: 
30959      Se originalbrev
Dato: 
1946-04-11
Afsender: 
Holger Rosenberg
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Danmark
Emne: 
Respons på artikel i Berlingske Aftenavis
HOLGER ROSENBERG.     KØBENHAVN V., DEN 11/4 1946
BÜLOWSVEJ 9.
TELEFON: VESTER 1100.

 

Kære Hr. Martinus!

Jeg føler en uimodståelig Trang til straks at sætte mig hen og sende Dem et Par Ord i Anledning af det, jeg læser i Berlingske Aftenavis. Først og fremmest for at sende Dem den varmeste og hjærteligste Lykønskning, og dernæst for at udtrykke, hvor inderligt min Kone og jeg glæder os over, at det er lykkedes Dem at faa en Udvidelse af saadant Format af Deres Sommerkoloni til Medmenneskers Glæde og Lykke. Vi blev saa glade paa deres Vegne som var det os selv, der havde opnaaet at se et stort Maal rykke et mægtigt Stykke frem. Hvor former sig dog det hele godt og lykkeligt for Dem! Men det er sikkert kun begrundet i Gensidighed – jeg mener, at Deres smukke og glade Livssyn forplanter sig til andre Mennesker og slaar tilbage til Dem igen. Og saa – at De i Gerner Larsson har en Medarbejder af enestående Værdi og med Evner og Vilje og Kræfter og Uegennytte paa en Gang samlet i hans Person, som han helt og aldeles stiller i Deres Sags Tjeneste.

Vi ønsker Dem fremdeles al mulig Lykke og Glæde og sender Dem vore hjærteligste Hilsener!

Deres hengivne
Holger Rosenberg.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.