Brev-id: 
30907      Se originalbrev
Dato: 
1955-03-02
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Peter Fixen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Odense
Emne: 
Der skal ikke annonceres i bladene om rejseforedrag, da fremmede kan tro, at det er rejsefilm optaget af filmeksperter. Kurset kan godt annonceres.

MARTINUS ÅNDSVIDENSKABELIGE INSTITUT
Månedsbladet Kosmos * Forlaget Kosmos * Korrespondance-afdeling * Kosmos Ferieby

MARIENDALSVEJ 94-96,
KØBENHAVN F.
GODTHÅB 9280
POSTGIRO 29580

Den 2. Marts 1955.

 

Kære Fixen!

Dette for venligst at meddele Dem, at jeg ikke synes vi bør indrykke nogen Annonce angaaende mit Rejseforedrag om Japan og Indien. Hvis vi skriver i Bladene om et Rejseforedrag fra Japan og Indien, vil sikkert altfor mange Fremmede, som ikke kender Sagen, strømme til i den Tro, at det drejer sig om et af de sædvanlige Rejseforedrag og Film, holdt og optaget af specielle Filmseksperter og Globetrottere, som man af og til ser annonceret. Mennesker med denne Indstilling vil kun blive skuffet. Jeg er jo ikke nogen Holger Rosenberg, Krarup Nielsen eller Hakon Mielke. Mine Billeder og Film er kun amatørmæssige og egner sig kun for vor egen Kreds og dennes særlige Venner. Og dermed kan vi sikkert faa Tilslutning nok.

Med Hensyn til mit Kursus, synes jeg godt vi kan sætte en Annonce ind.

Jeg glæder mig meget til Gensynet den 14. ds. Haaber De og Familien har det godt.

Med de kærligste Hilsener og Tak for Hjælpen.

Martinus [sign]


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.