Den 21. april 1955.

Kære N.N.!

Først må jeg sige Dem og Deres Frue inderlig Tak for det kærlige Samvær, De gav mig under mit Ophold i Herning. Med Hensyn til Deres Spørgsmaal angaande Polio-Vaccination maa jeg oplyse, at denne Vaccination saavel som alle andre former for Vaccination forekommer endnu som uundværlige Nødforanstaltninger i Menneskehedens Udvikling. Men det er Foranstaltninger, der efterhaanden, som Menneskeheden paa anden Maade udvikler sig frem til at blive immun overfor Sygdomme, bliver ganske overflødige. Og Situationen ligger saaledes i Dag, at en hel Del Mennesker allerede er naaet frem til denne Immunitet og saaledes ikke behøver at vaccineres, medens der er andre, der er hjælpeløst modtagelige for Sygdommene. Men denne Immunitet kan man ikke se paa de enkelte Mennesker. Og derfor kan man ikke direkte paavise, hvem der bør vaccineres, og hvem der ikke bør vaccineres. Hvis et Menneske fastholder det Standpunkt, at det absolut ikke vil vaccineres, løber det altsaa den Risiko at faa Sygdommen. Og i en saadan Situation bliver det et Spørgsmaal, om det ikke havde været et "mindre Onde", ikke blot for Væsenet selv, men ogsaa for de Omgivelser, det skæbnemæssigt er knyttet til, at det var blevet vaccineret og derved havde undgaaet Sygdommen. Hvis Vedkommende var Familieforsørger eller Vedkommende var en Mor for et eller flere smaa Børn, kan det ikke have været det "mindste Onde", at det ikke blev vaccineret og derved fik Sygdommen, døde eller blev livsvarigt hjælpeløs Invalid.
     Hvis et Par Forældre eller Formyndere for et Barn nægter at lade det vaccinere, og Barnet saa faar Sygdommen, bliver livsvarigt Invalid eller maaske dør, hvordan vil disse Ansvarshavende for Barnets Beskyttelse saa føle Situationen? – Tror men ikke, de vil faa den Tanke, at det havde været et "mindre Onde", hvis barnet var blevet vaccineret og derved var blevet reddet fra Sygdom og Død? –
     Rent historisk set, maa man da ogsaa bøje sig for den Kendsgerning, at Vaccination har været det eneste Middel for Menneskeheden til at faa bugt med grusomme Epidemier. Hvordan skulle Menneskeheden have overvundet disse, hvis ikke Gud havde ladet den opdage Vaccinen? – Jorden kunde i Virkeligheden have været totalt affolket uden den.
     Saa kommer vi til Spørgsmålet, om det er rigtigt at lade Dyrene lide, ja eventuelt lade dem dræbe, for at menneskene kan blive reddet; men her maa jeg svare, at det gælder her ligesom i en Mangfoldighed af andre vigtige Spørgsmaal i Livet, at det er et "Onde", hvad man så end gør. Det er rigtigt, at det er et "Onde" at lade Dyrene lide for Menneskenes Skyld, men det er ogsaa et "Onde", at Menneskene kommer ud for en kolossal dødbringende, invaliditetsbefordrende, grusomme Epidemier. Hvis et Dyrs Død kan redde Tusinder af Mennesker fra Invaliditet eller unaturlig Død, vil det saa ikke være det "mindste Onde" at lade Dyret dø? – Ja, selv om det kun var ti Mennesker eller blot fem Mennesker eller hvis det maaske bare var eet Menneske, skulle det være et meget slet og ganske intetsigende Menneske, hvis ikke [2] Dyrets Død var et "mindre Onde" end Menneskets Død. Et Menneske har større Bevidsthedsmasse og repræsenterer derved et større Kvantum af Liv end Dyret. Det kan derfor i en større Grad end Dyret tjene Livet eller være til Glæde og Velsignelse for alt levende. Vil det derfor ikke være det kærligste at redde det større Kvantum Liv end at lade dette gaa under for at redde det mindre og mere primitive og intetsigende Liv? – Eller skal man lade millioner af Mennesker dø, naar de kan reddes ved Hjælp af et ganske forsvindende lille antal Dyrs Liv? – For øvrigt vil dette at lade sig vaccinere kun betyde et forsvindende lille mikroskopisk Tab af Liv for Dyrene i Forhold til de gigantiske milliondrab af Liv, der paaføres Dyrene i kraft af Menneskenes Kødspisning. At spise animalsk føde, rent bortset fra Mælk og Smør, er hundrede procents bloddryppende. Denne Ernæringsform tjener intet nødvendigt Formaal. Den redder ingen Mennesker fra en unaturlig Død eller Invaliditet, tværtimod. Den bringer millioner af Mennesker ind i Sygdom, Lidelser af mange forskellige slags, Invaliditet og en alt for tidlig Død. Hertil kommer saa Drabet paa alle de Dyr, de paagældende Mennesker saaledes ganske uberettiget har været med til at forvolde. Man maa her erindre sig, at det absolut ikke er nogen som helst Livsbetingelse at skulle spise animalsk Føde. Den er kun en Følge af de former for Overtro, der i Dag er Menneskehedens største Ulykke eller Fordærv.
     Menneskene vil, naar deres Væremaade bliver saa forædlet, at de ikke nænner at spise Kød og ikke på nogen som helst anden Maade nænner at dræbe levende Væsener, blive af saa ren en psykisk natur, at de vil blive totalt immune overfor alle de Sygdomme, som de i Dag kun kan værge sig imod ved Hjælp af Vacciner.
     Hvorvidt Polio-Vaccinationen er paakrævet eller ikke paakrævet i Deres specielle Tilfælde, kære N.N., kan jeg ikke sige Dem. Men nu har jeg givet Dem et lille Indblik i Vaccinationens kosmiske struktur, dens betydning i al Almindelighed. Jeg haaber de og deres Hustru derudfra kan komme til at føle med Sikkerhed, hvad der er det "mindste Onde" i den givne Situation, for kun det kan være det kærligste og dermed det absolut rigtige over for deres lille Pige.

Med de kærligste Hilsener.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.