Brev-id: 
30823      Se originalbrev
Dato: 
1955-03-05
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Peter Fixen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Odense
Emne: 
Martinus godkender annoncen til kurset. Han skal afholde rejseforedrag fra Østen-rejsen, som der er meget stor tilslutning til. Det har været et stort arbejde at forberede rejseforedraget. Der vil bliver ekstra rejseforedrag, og Martinus håber, at de vil vække glæde. De ekstra rejseforedrag ligger efter provinsforedragene. Martinus glæder sig til at komme til Odense.

MARTINUS AANDSVIDENSKABELIGE INSTITUT
"LIVETS BOG"S BUREAU
MAANEDSBLADET KOSMOS
KOSMOS FERIEBY

Mariendalsvej 94-96
København F.
Godthaab 9280. Kl. 9-16
Postgiro 29580

 

København F. d. 5. Marts 1955.

Kære Fixen!

Tak for Deres venlige Brev af 3.ds. Jeg synes Annoncen er udmærket, saa den kan vi godt lade indrykke. Nu er det jo spændende at se, hvordan Tilslutningen til Kursus'et bliver. Jeg skal holde mit Rejseforedrag fra min Østerlandsrejse her paa Mandag og Tirsdag Aften. Begge Aftener er forlængst udsolgt saa jeg maa gentage Foredraget senere, naar jeg har holdt mine Provinsforedrag. Jeg har haft overordentlig meget at gøre her den sidste Maanedstid med at fremstille alle de mange Lysbilleder efter mine Fotos fra Rejsen. Ligeledes skulde filmen jo ogsaa klippes til, samt have Tekster. Dem har jeg ogsaa selv fremstillet. Det koster jo mange Hundreder Kroner at faa lavet alt dette ude. Derfor har jeg sælv fremstillet det hele. Nu vil jeg bare haabe, at det vil komme til at glæde de mange, som spændt venter paa at overvære dette mit Foredrag, saa har det store Arbejde, det har kostet at fremstille Materialet til dette ikke været forgæves.

Jeg kommer til Odense Mandag den 14. ds. med et Tog, der gaar her fra København Kl. 14,20. og glæder mig til Gensynet med Dem og Fru Fixen og alle de andre kære venner, der ovre i Eventyrbyen.

Med de kærligste Hilsener.

Martinus [sign]


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.