Akureyri den 10. juni 1955.

Kære Erik og Lise!

I længes sikkert efter at høre lidt fra mig, ligesom jeg ogsaa selv har længtes efter at komme til at skrive hjem. Men min Tid har været ualmindelig beslaglagt, saa jeg har ikke kunnet komme til at skrive før. Nu har jeg lige et lille Øjeblik og vil saa benytte Lejligheden til at give et lille Livstegn fra mig.

Flyveturen forløb ualmindelig fint. Vi fløj til Glasgow i Skotland. Det var morsomt for mig for første Gang at betræde Englands jord. Og sikken en Kæmpeby med et Væld af store Fabrikker. Der var store områder her med Landbrug omkring Byen, men ellers fløj vi jo over store Bjærgterræner. Og jeg kom her til at tænke paa Bogen og Filmen "Stormfulde Højder". Det var jo her fra disse Højder, at den er skrevet. Efter en Times ophold her fløj vi videre [i] snehvide Skyterræner direkte til Island. Vi fløj i stærkt solskin. Det var interessant at gense Island. Det første vi fra Flyvemaskinen saa af Island var de evige Snemarker inde over Vatnajøklens Topterræner. Og saa gik Turen videre, dels langs med Kysten og dels over vilde Ødemarker. Vi nåede frem til Reykjaviks Lufthavn Kl. ca. 19.00. Men her måtte jeg stille mit Ur en Time tilbage. Her paa Island er vi en Time bag efter dansk Tid. Paa Flyvepladsen blev jeg modtaget af de mange gamle Venner, som vor Sag har fået paa Island. Der var naturligvis Vignir Andresson, og saa var der Gretar Fells, og Frue, Thorvaldur Arnesson og Frue, Ingolf Bjarnasson og mange flere. Efter at være modtaget hjerteligt af disse mine gode Venner, kørte Vignir mig og min bagage til Fru Haldora Samuelsdatter i Sjafarsgata 3, hvor Middagen ventede.

Næste dag mødte Vignir op her og vi kørte til Toldvæsenet efter min Kuffert, som var sendt med Skib hertil. Om Aftenen var jeg til Middag hos Gretar Fells, hvor ogsaa en af Islands største Kunstnere og hans Frue var til stede. Både han og fruen er meget interesseret i vort Arbejde. Og det blev en dejlig Aften. Både Gretar Fells og Frue var ualmindelig søde imod mig.

Næste Dag, hvilket vil sige om Tirsdagen, rejste jeg allerede til Akureyri i Flyvemaskine. Denne Tur blev noget af det mest ejendommelige, jeg endnu har oplevet. Vi fløj nu op over Islands storslåede Natur, som i sig selv er et stort Eventyr. Disse umådelige Vidder med vilde forrevne Klippepartier, dybe Afgrunde og Slugter, Snetoppe og Gletschere og store Lavasletter er et Syn man aldrig glemmer. Og her skete der det mærkværdige, at da jeg vilde filme fra Flyvemaskines vinduer blev jeg inviteret ind i Førerrummet, hvor den ene Flyver forlod sin plads ved det ene Rat og jeg blev placeret her paa hans Sæde ved Siden af Kaptajnen, som nu alene førte Maskinen med sit Rat. Her havde jeg vel nok en straalende Udsigt, ligesom Kaptajnen aabnede et Vindue for mig, saa jeg kunde filme direkte og ikke igennem Vinduesglasset, som jeg altid tidligere havde været henvist til paa Østerlandsrejse. Men for mig var Flyvemaskines Førerrum, med alle de Snese af Maalere, Instrumenter og Haandtag og Kontakter, som Kaptajnen ganske stille sad og betjente, et endnu større Eventyr. Det var morsomt at lægge Mærke til, hvorledes Maskinen reagerede for hver mindste lille Kontakt han rørte ved. Da jeg havde taget Film af de underliggende Terræner, vi fløj hen over, vilde jeg igen forlade min Plads, men Kaptajnen gjorde Tegn til mig, at om lidt skulde Maskinen dreje nedad til Landing, og saa vilde jeg her faa Lejlighed til at kunne filme Nedflyvningen til Akureyri. Jeg haaber nu inderlig, at min film fra dette lille Stykke Eventyr i Luften maa være vellykket, saa mine Venner hjemme i Danmark kan faa lidt af denne min store Oplevelse.

Paa Akureyri Flyveplads blev jeg modtaget af de to Lærere Erikur Sigurdsen og Sigurdgejesen, som i Bil førte mig til Hotellet, hvor jeg skal bo her. Allerede samme Dag tog de mig ud paa en meget stor Biltur, hvor jeg fik Lejlighed til at filme. Men saa var det ogsaa forbi med Fritiden her. Jeg skal holde Foredrag her hver Aften og har allerede holdt to Foredrag. Desuden er man meget interesseret i at se mine Film fra Adyar, det teosofiske Selskabs Hovedkvarter, da man endnu ikke har set Film derfra. Det bliver paa Lørdag Aften. Saa skal jeg rejse tilbage til Reykjavik igen paa Søndag eller Mandag med Flyvemaskine. Her er god Tilslutning til mine Foredrag, hvis Emner man er meget betaget af og interesseret i, men nu maa jeg slutte for denne Gang, da mit Brev skal med Flyvemaskinen herfra om lidt for at naa frem til Reykjavik og naa Flyvemaskinen, der gaar til København i Morgen. Dog maa jeg lige fortælle, at her er ikke nogen lyse Nætter, da der er Dag hele Tiden. Solen gaar først ned lidt i Kl. 24.00 og staar op igen lidt efter. Det er ogsaa en ejendommelig Oplevelse saaledes at opleve Dagen paa et tidspunkt hvor det ellers skulde være Nat.

Jeg haaber i har det godt alle tre derhjemme, og at i havde en god Tur til Odense. Jeg glemte at sige, at det helst skal være ESSO Benzin til Bilen, da vi ellers risikerer det kedelige Bundfald, som har voldt mig saa mange Kvaler sidste Aar i Form af Motorstop.

Jeg længes efter Villa Rosenberg og glæder mig til de dejlige dage, vi skal have sammen, naar jeg kommer hjem.

Men det er dejligt at se den store Interesse, der er for vor Sag og Analyser alle Vegne, hvor jeg har været i Verden. Det lover godt for Fremtiden. Og hermed de kærligste Hilsener, Omfavnelse og Knus.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.