Reykjavik d. 24. Juni 1955.

Kære Erik!

Midt i alt det, jeg oplever her, er det lige ved, at jeg næsten slet ikke kan faa Tid til at skrive hjem, men nu har jeg lige et lille Øjeblik, og det maa udnyttes. I mit sidste Brev til dig var jeg ikke naaet at komme over Chokket, som jeg fik, da jeg læste dit Brev, og det var slet ikke saa let for mig at holde det store Kursusforedrag, som jeg lige efter skulde holde. Men det gik godt, ligesom med alle de andre Foredrag, jeg har holdt, og som jeg skal komme tilbage til. Jeg forstaar, det maa have været forskrækkeligt for dig i de Dage, da Pengene endnu ikke var skaffet til Veje. Godt var det, at de endelig blev skaffet. Peter maa ogsaa have haft det skrækkeligt. Jeg forstaar helle ikke, hvordan Sam kunde love at garantere mig Checkens Gyldighed, naar han tilsyneladende ikke har gjort det. Men jeg tror nu, at det nok er ham, der alligevel har reddet Situationen. Men nu maa jeg tale med dem, naar jeg kommer hjem.

Jeg har tænkt meget paa vor Situation og ser godt at den er vanskelig. Men jeg har en urokkelig Tillid til, at vi nok skal finde paa Udvej. Selvfølgelig maa vi ud af den Skure, vi er kommet ind i. Saadan kan vi ikke fortsætte. Og jeg glæder mig til at komme hjem, saa at vi kan komme til at tale sammen om det, kære Erik. Selv mener jeg at kunne udnyttes meget mere end Tilfældet er. Jeg har jo været meget handikappet af de her to store Rejser, men jeg ser, at dem vil vi faa stor Glæde af senere. Jeg har begyndt at arbejde med en Plan, med at give en Slags Vinterskole i Form af et Kursusforedrag hver Uge hele Vinteren igennem. Dette Foredrag, som skal koste 5. Kroner pr. Deltagelse skal holdes udelukkende til Fordel for vor vanskelige økonomiske Situation. Jeg mener ikke, at dette Formaal skal skjules. Det tilkommer Sagens Venner at komme til at kende vor Situation, saa de i en noget større Grad kan være med til at støtte den. Og ved at give dem Kursus bliver det dog ikke noget Tiggeri. Ligeledes vil jeg ogsaa sætte alt ind paa først og fremmest at faa Livets Bog færdig, ligesom jeg ogsaa skal have min Bog om min Østerlandsrejse færdig til Vintersæsonen. Jeg mener ogsaa, at vi kan faa gjort Kulturfonden meget stærkere. Vi bør skrive til al disse Mennesker, der her støtter os. Det har vi ogsaa, eller rettere sagt, jeg i nogen grad forsømt. Reglen i Guds Plan er den, at vi selv skal bruge de Hjælpemidler, vi har til Rådighed. Der, hvor disse ikke slaar til, der kan vi vente at faa støtte af Forsynet. Naar jeg ser al den Interesse for vort Arbejde, jeg har mødt i Udlandet, kan jeg ikke blive fri for den Tanke, at vore Oversættelser til Engelsk vil komme til at blive et glimrende økonomisk Fundament. Ja, kære Erik, det er maaske ikke saa opmuntrende lige i øjeblikket, men jeg ved, at der findes Vej ud af ethvert Mørke. Og skulle vi, Lysets Tjenere, ikke nok finde den? – Nu glæder jeg mig til at komme hjem, saa vi ligesom altid tideligere kan drøfte vore Sorger og Bekymringer sammen, ligesom vi ogsaa plejer at drøfte Lyset sammen. Jeg ved, at vi vil finde Vej.

Her paa Island vokser Interessen for mine Foredrag. Der er flere og flere med hver Gang. Det begyndte med at være ca. Hundrede Tilhørere. Nu er Antallet steget til halvandet Hundrede. Samtidig er Bifaldene vokset fra et svagt lille Klap ved de første Foredrags Slutning til en Klapsalve baade naar jeg begynder og naar jeg afslutter. Ligeledes har der været et stort Bogsalg. Vignir faar en meget stor studiekreds her til Vinteren. Og han er meget dygtigt. Han har sat sig godt ind i Stoffet og er en glimrende Tolk. Han har meget tilfælles med dig. Det ender nok med, at vi ogsaa faar et islandsk Hus i Feriebyen. I alle Fald har vi nu mange ligesaa trofaste Venner af vor Sag som i Danmark. Ogsaa iblandt Præsterne. Arelius gør et stort Arbejde for os. Han indledte mit første Foredrag, ligesom han har været med til at fortolke dem. Han er ogsaa en dejlig Støtte for Vignir. Det var ogsaa ham, der foranledigede hos Biskoppen, at jeg kom sammen med Præsterne, som for tiden er forsamlede her i Reykjavik. Denne Sammenkomst fandt sted i onsdag Kl. 15.30. Den begyndte med at Pastor Arelius hentede mig i sin Bil og kørte mig til Studenternes Spisesal i en af Tilbygningerne til Universitetet. [side 2] Her blev jeg modtager og budt velkommen af Biskoppen, som placerede mig ved sin højre Side ved det store Kaffebord og ved en lille Indledningstale præsenterede mig for Islands Præster, vistnok et lille Hundrede Personer. Til stede var ogsaa en islandsk Professor fra Amerika, samt en dansk Præst, ligesom Biskoppen selv har været Professor i 25. Aar før han blev Biskop. Jeg blev af Biskoppen opfordret til sige lidt om Livet ud fra mit Syn. Da Præsterne kun havde en Time beregnet til denne Kaffedrikning, idet de skulle tilbage til Universitetet, kunde min Tale naturligvis kun blive meget kort. Jeg havde i Forvejen faaet et lille Vink af Pastor Arelius om ved denne Lejlighed at fortælle lidt om mit Syn paa Kristus. Jeg talte saa i 15. Minutter om mit Syn paa Kristus. Alle Præsterne lyttede meget alvorligt til min Tale og gav mig et hjerteligt Bifald i Form af en Klapsalve, ligesom Biskoppen takkede mig for min Tale og udtalte, at den kom fra Hjertet, det kunde man mærke. Derefter talte den danske Præst, som også var Gæst paa Island og til sidst Professoren. Det var kun smaa og formelle Ting, de udtrykte sig om. Biskoppen var en meget venlig Mand og spurgte mig om forskellige Ting. Han sagde at han havde set mine Bøger. Og hermed var Besøget forbi, og Pastor Arelius kørte mig tilbage til min Bopæl. Han takkede mig ogsaa hjertelig for mit Besøg hos Præsterne. Det var jo Præster fra alle Islands Sogne eller Pastorater. Saa nu er jeg da i det mindste kendt over hele Island. Det er ejendommeligt hos den Islandske Kirke saaledes at finde Hjertelighed, Forstaaelse og Tolerance.

Efterhaanden rygtes det Viden om, at jeg er i Island. Her kommer Mennesker for at tale med mig om deres Problemer, ligesom jeg bliver anmodet om at komme til Hospitaler og Alderdomshjem og give Foredrag for de Syge. Jeg var paa Hospitalet for de spedalske og holdt Foredrag for dem i Gaar. Ligeledes er der kommet Opfordring til at komme paa Tuberkulosehospitalet og holde Foredrag der. Og ligeledes fra Alderdomshjemmet. Rent bortset herfra har jeg holdt mine store Kursusforedrag, og skal holde Foredag i Aften Fredag og ligeledes paa Mandag. Tirsdag Aften er der Afskedsfest for mig. Og Onsdag Morgen skal jeg tage tilbage til Danmark. Foruden Foredrag og visiter er jeg ogsaa paa Udflugter, som man arrangerer for mig. Jeg har været gentagne gange paa Tingvalla, Islands helligste Sted. Sidst i Nat, St. Hansaften. Der var hele tre biler fulde af mine Venner. Og det var morsomt at komme paa denne natlige Udflugt, efter at jeg havde holdt mit Foredrag. Som jeg før har sagt, er der ikke lyse Nætter her. Der er Dag hele Døgnet rundt, selv om Solen dog i en lille Tid er under Horisonten. Den er ikke længere under Horisonten, end at Aftenrøden stadig spiller i Skyerne og jeg har taget Fotos Kl. 24. Efter mit Foredrag i Aften har man arrangeret det saaledes, at jeg skal med paa en flyvetur helt op til Grimsy, der ligger lige i Polarkredsen. Her skal jeg se Midnatsolen. Radioen her har lovet klart Vejr i Nat, ligesom der er dejligt Solskinsvejr her i Dag. Dertil kommer, at jeg bliver meget forkælet og overøst med Gaver. Og jeg har en dejlig lille Overraskelse med Hjem. Det er noget, du vil blive meget glad for, kære Erik, noget som du særligt vil faa Brug for til Efteraaret.

Ja, kære Erik! Det var saadant et lille hastigt Omrids af mine Oplevelser her. Resten maa jeg fortælle, naar jeg kommer hjem. Jeg glæder mig meget til Gensynet med dig, Lise og Lillegut. Og jeg ved, at vi nok skal faa de mørke Skyer til at forsvinde. Vi skal nogle dejlige Samvær sammen. Flyvemaskinen gaar vist herfra Island Kl. 9.00 Formiddag. Du kommer vel til flyvepladsen sammen med Jens med Bilen. Jeg har ikke saa lidt Bagage med. Maaske kommer der ogsaa nogle af de andre af min Sags Venner. Jeg glæder mig i al Fald til gensynet med dem og til at komme hjem og tage fat paa alt det, der ligger og venter paa mig.

Og hermed de kærligste Hilsner til dig, Lise og Lillegut med Omfavnelser og Knus. Ogsaa en kærlig Hilsen til andre, som maatte være glad for at faa en Hilsen fra mig.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.