Brev-id: 
30466      Se originalbrev
Dato: 
1932-09-23
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Lars Nielsen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Aarhus
Emne: 
Tak for maleriet. Erik Gerner Larsson skal danne skole efter 3 års daglig samvær med Martinus. M. skriver på de næste bind af L.B. Medsender et interviev

København den 23 september 1932.

 

          Kære Hr. og Fru Lars Nielsen.

     Nu da jeg ikke har faaet afsendt mit første Brev, vil jeg med det samme sige Dem min allerbedste Tak for Maleriet, som, jeg af Deres lige modtagne Brev, ser kommer til København i Morgen. Jeg glæder mig meget til den Hygge, som dette skønne Billede vil kaste over min Stue.
     Med Hensyn til Møderne, da er jeg meget glad fordi, denne Ide er jo ganske i Harmoni med det, jeg føler er det rigtige. Og naar disse Sammenkomster bliver stillet paa den rette Maade, i den rette Tolerancens eller Kærlighedens Aand, saa vil de for hver især af Deltagerne komme til at betyde megen Glæde og Inspiration.
     Her i København skal Erik Larsen til at danne Skole. Han har nu efter et treaarigt dagligt Samvær med mig tilegnet sig Kendskab til Mit Arbejde eller de evige Fakta af et saadant Omfang, at det ikke kan forsvares ikke at udnyttes.
     Jeg selv arbejder jo videre paa de kommende Bind, foruden at jeg som omtalt afholder de store Foredrag her og i Provinsen.
     Naar det første Brev ikke er blevet afsendt før, skyldes det den Omstændighed, at jeg gerne vilde have det vedlagte Interviev med. Og jeg beder Dem endnu engang modtage min kærligste Hilsen og Tak for alt.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.