Brev-id: 
30456      Se originalbrev
Dato: 
1931-12-17
Afsender: 
Erik Gerner Larsson
Modtager: 
Lars Nielsen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Aarhus
Emne: 
Tak for den økonomiske støtte. Livets Bog vil sikkert udkomme i slutningen af januar 32. Krisnamurti

Lykkesholms Alle 7. A. d. 17-12-1931.

 

          Kære Hr. og Fru Lars Nielsen!

     Allerførst skal jeg paa Martinus Vegne sige Dem hjertelig Tak for det tilsendte Beløb, en Tak som De maaske efterhaanden synes lyder lidt traditionel, men som ikke desto mindre er dybt og ærligt ment. Tro mig kære Hr og Fru Lars Nielsen uden den Hjælp De saa venligt yder Martinus Arbejde, vilde det ikke være saa let for ham at klare sig, derfor maa Taknemmeligheden imod dem, der forstaar, at selv en Verdenslærer ikke kan leve af Luft alene, blive saa dyb som den for Martinus Vedkommende er. Med Hensyn til Hr. K. Sørensen og Fru og Frk Pedersen, skal De ikke denne Gang bringe Takken videre, idet Martinus har bedt mig skrive et Brev til dem ogsaa, - det vil de forhaabentlig blive glade for.
     Ja, nu har vi jo snart Jul igen, jeg ved ikke, men personligt er jeg nu ikke saa glad ved Julen mere; det er dog en forskrækkelig Masse Myrderi der finder Sted i denne ene Maaned, Tusinder af unge smukke Graner falder for Øksen blot for at staa til Pynt denne ene Aften, og Tusinder af Dyr lærer jo ogsaa ved denne Lejlighed Menneskets Begær at kende, - og saa den Forretning Julen efterhaanden er blevet, en enorm Spekulation i Menneskers Følelser, - jeg synes at det er som om man overalt ser Barbariets og Hedenskabets grinende Ansigt stikke frem. Hvad vil Fremtidens Mennesker mon ikke tænke om Nutidens Maade at fejre de aandelige Højtider paa - nogen overvældende Beundring bliver der os sikkert ikke til Del.
     Og saa iler vi da mod Nytaar, mod 1932. Aaret der af senere Slægter vil blive betegnet som et af de største i Verdenshistorien. "Livets Bog" vil sikkert komme lige i Slutningen af Januar, nu nærmer dette saa længe ventede Hefte sig endelig sin Afslutning, - og nu er Tålmodigheden hos de forskellige vist ogsaa lige ved at være paa Bristepunktet. Det er jo forstaaeligt, men jeg vil dog sige, at selv om det trak meget længere ud end ventet, saa vil Gennemlæsningen af denne - snart store - Bog, sikkert ogsaa berede sin Læser en saadan Glæde og Overraskelse, et saadant Fond af Viden, at han eller hun ved sig selv vil tænke, at Ventetiden dog er for intet at regne imod det Resultat der er opnaaet.
     I et af Deres forrige Breve omtalt De Krisnamurti. For ganske kort Tid siden læste jeg et Interview med ham, og i det giver han helt og fuldt Afkald paa alle Mesterværdigheder, idet han meget bestemt beder sig fritaget for at blive kaldt "Den nye Messias" eller "Den nye Verdenslærer" idet han nu ved sig selv ved, at han kun er et ganske almindeligt Menneske og at Annie Besant har taget Fejl, den Gang hun gav ham ovennævnte Titler. Han vil nu i Fremtiden leve sit eget Liv, og Verden maa som Følge deraf se sig om efter den virkelige Verdensgenløser. Naar man betænker at dette er sket i dette Efteraar, - og naar man samtidig ser ud over Jorden med alle dens fortvivlende Tilstande, Kriser, Arbejdsløshed, Hjemløshed osv, den vilde Forvirring der hersker indenfor de fleste religiøse Sammenslutninger, det stadigt gentagne Krav om noget Nyt, vil De sikker kunne forstaa, at Tidspunktet for Udgivelsen af "Livets Bog", af Forsynet er blevet fastsat til det mest psykologiske Øjeblik, - først nu eksisterer der den virkelige Baggrund til Forstaaelsen af denne Bogs universelle Værdi, først nu er Menneskeheden moden til at modtage den.
     Selv ser jeg pa den nye Kultur saaledes, at den for mig er som en Snebold der begynder at rulle i løs Sne, den vil vokse med en rivende Hast, stærkere og stærkere vil den gennemsyre Menneskeheden og inden længe tror jeg, at vi vil kunne begynde at skimte Maal, vi før ikke vovede at drømme om, - bliver dette Tilfældet, og det tror jeg, hvad betød saa de Lidelser der gik forud? Var de saa andet end den kærlige Haand der ustandseligt ledte os fremover? Netop deri ligger det skønne i Lidelsen at den er den eneste Bro til en højere Erkendelse af Livet, thi uden paa Baggrund af Lidelse vilde vi aldrig formaa at hæve os en Brøkdel højere op, man maatte for altid befinde os i Dyrerigets Zoner.
     Nu bliver jeg vist nødt til at slutte dersom de andre ogsaa skal have et par Ord. Modtag da saa vore kærligste Ønsker om en god og glædelig Jul, om et godt og arbejdsrigt Nytaar med Tak - ja hjertelig Tak for alt hvad De betød for Martinus og hans Mission i det Aar der nu gaar paa Hæld.

f: Martinus

Deres hengivne

Erik Gerner Larsson

Sekretær.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.