Brev-id: 
30452      Se originalbrev
Dato: 
1931-08-20
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Lars Nielsen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Aarhus
Emne: 
Livets Bog, første hæfte vokser fra 100 - 150 trykte sider. Vil udgøre indledningen til Livets Bog. Foredragstur må derfor udsættes

Lykkesholms Alle 7 A. den 20. Aug. 1931.

 

          Kære Lars Nielsen!

     Modtag min allerbedste Tak for Deres kærlige Fødselsdagshilsen og Fødselsgave. Det glæder mig meget at se, at De stadig tænker saa kærligt paa mig, ligesom jeg jo ogsaa er overordentlig taknemmelig for Deres smukke Hensigt med at sende mig lidt Hjælp hver Maaned og i Særdeleshed nu, da min trofaste Forkæmper Hr. Løw ikke mere er paa det fysiske Plan.
     I Deres Arbejde for min Sag vil De jo faa en stor Hjælper i det første Hæfte af Livets Bog, naar nu det bliver færdigt. Naar dette endnu ikke er færdigt, skyldes det den Omstændighed, at jeg i Indledningen har maattet behandle flere store fundamantale Emner end fra først af beregnet, og det har jo taget Tid. Hæftet bliver saa noget større end tidligere opgivet. I Stedet for 100 trykte Sider bliver der nu vistnok ca. 150 Sider.
     Indholdet af nævnte Hæfte udgør hovedsageligt Indledningen til Livets Bog. Nævnte Indledning har jeg formet saaledes, at den udgør alle nødvendige Forkundskaber for at forstaa Livets store kosmiske Analyser. Enhver Læser, der endnu ikke er udviklet nok til at kunne arbejde med de store Analyser i Livets Bog, vil saaledes gennem Indledningen allerede kunne opnaa at faa den nødvendige rigtige Indstilling af Bevidsthed, vil derigennem faa Svar paa alle de mest brændende og store Livsspørgsmal. Efterhaanden som han saa bliver trænet og modnet dertil, vil han kunde indhente de nævnte Svars Bekræftelser i de store kosmiske Analyser senere i Bogen. Jeg har derved bevirket, at den straks med det samme kan faa Interesse for alle uhildede og søgende Mennesker baade Politikere, Forretningsfolk, Videnskabsmænd saavel som Arbejdsmænd o.s.v. uafhængigt af, om de kan forstaa de store Analyser eller ej.
     Da al Kraft jo er sat ind paa at faa nævnte Hæfte færdigt saa snart som muligt, maa jeg stadigt udsætte Foredragene, og kommer saaledes til at bede Dem undskylde, at jeg ikke kommer til Aarhus endnu et lille Stykke Tid. Erik Larsson saavel som jeg selv havde glædet os meget til at komme over til Jylland medens det endnu var Sommer, men det maa vi altsaa udsætte denne Gang. Men Efteraaret kan jo ogsaa være dejligt, og vi glæder meget til Turen, og til at gense alle Vennerne.
     Nu vil jeg bede Dem hilse Hr. og Fru Borckfelt og takke Dem mange Gange fra mig for Deres Venlighed mod mig. Jeg glæder mig ogsaa til at lære Dem at kende.
     Og modtag saa hermed til Slut min kærligste Hilsen og endnu engang Tak til Dem selv og Deres Hustru for al Deres Godhed for mig samt mit oprigtige Ønske for Dem om, at De maa komme af med Deres Gigt.

Martinus

Også en kærlig Hilsen
          fra deres hengivne

Erik G. Larsson


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.