Brev-id: 
30440      Se originalbrev
Dato: 
1930-10-13
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Lars Nielsen
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Aarhus
Emne: 
Takker for pengegave. Arbejder hårdt på Livets Bog. Besøg i Odense

København den 13 Oktober 1930.

 

     Kære Lars Nielsen og Hustru!

     Modtag min aller kærligste Tak for den Pengegave, jeg modtog fra Dem forleden. Det er virkelig meget forkert af mig, at jeg ikke har sendt Dem Brev for længe siden, og jeg har ikke andet til min Undskyldning end dette, at naar jeg ikke faar svaret paa mine Breve omgaaende, saa løber Tiden meget let fra mig, og før jeg tænker over det, saa er der allerede gaaet alt for lang en Tid, men dette skyldes saa igen dette, at jeg har meget travlt. Jeg arbejder med fuld Kraft paa at faa skrevet saa megen Tekst til Livets Bog, at det første Hæfte kan gaa i Trykken saa betids, at dette kunde udkomme inden Jul. Det er jo meget nødvendigt for alle mine Venner, at der bliver manifesteret noget skriftligt Materiale, saaledes at der kan blive et Grundlag at arbejde efter.
     Jeg er lige hjemkommen fra Odense i Dag til Morgen, og har haft er Par udmærkede Dage der, samtidigt med at jeg modtog en venlig Opfordring til at komme igen. Jeg har saa lovet at komme den Vej, naar jeg i næste Maaned besøger Aarhus.
     Samtidigt med at jeg ønsker det allerbedste for Dem begge, sender jeg Dem en kærlig Hilsen, og beder Dem endnu engang modtage min allerbedste Tak for al Deres venlighed imod mig. Det er den form for Kærlighed, der baner Vejen for mit Arbejde, og gør det lettere for det guddommelige Lys at komme frem.
     Til slut en venlig Hilsen til alle de øvrige Venner i Aarhus.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.