[Med blyant øverst til højre:]
Nogle forsøg på at give et svar på et angreb i Psykisk Forum bestyrkede mig i ikke at give noget svar.

[... og til venstre, på højkant]
Jeg har jo for længst taget det standpunkt aldrig at svare på angreb i bladene.

Angaande Frk. Gurli Kartmans

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE MARTINUS' MISSION

     Som Læserne bekendt er der i dette Blads Martsnummer af Frk. Gurli Kartman, som for øvrigt er mig ganske ubekendt, indrykket nogle mærkelige påstande angaande forhenværende Fabrikant Bernhard Løvs Forhold til mig og mit aandelige Arbejde. Da de ikke er i Overenstemmelse med sandheden, vil jeg gerne her have Lov til at bemærke nogle vidnefaste kendsgerninger, der ligger bag de Forhold, som Frk. kartman sigter til.
     Først hentyder hun til "... en paafaldende Tendens i retning af Bestræbelser paa at knytte Martinus' Navn sammen med Rudolf Steiners. Saadanne Bestræbelser har man med Mellemrum udfoldet igennem de forløbne 25 Aar. de dukker op, bliver kommenteret og tilbagevist, dukker saa atter op paa nye Omraader, hvor Martinus-Tilhængere finder Talerør...."
     Hvorvidt der i PSYKISK FORUM eller i noget andet Blad har fundet en saadan permanent Bestræbelse Sted i Retning af at knytte mit Navn sammen med Rudolfs Steiners, ved jeg ikke noget om. derimod ved jeg, at jeg aldrig i nogen som helst situation har haft brug for og aldrig nogen sinde har forsøgt at knytte mit Navn sammen med Rudolf Steiners, da mit Arbejde er fuldstændigt suverænt og er bestemt til at staa alene. Det behøver ikke at afstives med en Tilslutning til nogen som helst anden religiøs Bevægelse og dermed heller ikke til Antroposofien. Hvordan andre Mennesker uden om mig fortolker min Mission og Sag, kan jeg ikke have noget som helst Ansvar for, ligesaa lidt som Rudolf Steiner kan have Ansvar for det Sindelag, som Frk Gurli Kartman har ladet komme til Udtryk her i FRIT FORUM. Naar jeg i det hele taget indlader mig paa her at komme med Kommentarer her, er det ikke paa grund af de særlige Synspunkter eller Bedømmelser, som Frk. Kartman har ladet komme til Udtryk her i Bladet angaaende min Mission og sag. Jeg har aldrig ønsket at deltage i en Kamp om, hvem der er størst i Himmeriges Rige. Og denne min Holdning staar fremdeles ved Magt. Når jeg derfor svarer her, er det fordi, det drejer sig om en gankse urigtig Beretning om forhenværende Fabrikant Bernhard Løvs Forhold til mig og min Mission. Da denne beretnings usandfærdighed rammer hr. Bernhard Løw mere end mig, og da han ikke mere lever på det fysiske plan, og ikke her selv kan forsvare sig, føler jeg mig forpligtet til at måtte fremkomme med en erklæring, der viser den virkelige sandhed i det nævnte forhold.
     Det, der er særligt uretfærdigt imod Hr. Løw er følgende udtalelse af Frk. Gurli Kartman: "For at gøre billedet af forholdet Løw-Martinus fuldstændigt, er det nødvendigt at nævne, at Bernhard Løw inden sin død dybt skuffet vendte sig fra Martinus' påbegyndte verdensgenløsningsvirksomhed. Han indså, at Martinus Mission ikke svarede til de forventninger, han havde stillet til den …." Her fortsætter Frk. Kartman med at henvise til et memorandum, som også er læserne bekendt fra sidste nummer af bladet, og hvori Hr. Løw søger at klargøre sin opfattelse af mit åndelige arbejde i forhold til Rudolf Steiners. Disse sammenligninger imellem mit åndelige arbejde og Antroposofien, som Hr. Løw i dette Memorandum udtrykker, står helt for Hr. Løws egen regning, da jeg ikke kender noget som helst til Rudolf Steiner eller hans lære ud over, hvad Hr. Løw har fortalt mig. Disse sammenligninger har Hr. Løw udelukkende foretaget for at kunne påvise, at mit arbejde virkelig havde en betydning for menneskeheden og ikke var en fanatikers vilde fantasi, man her havde med at gære. Og jeg kan kun sige, at den absolut usvækkede Interesse, som Hr. Løw nærede for mig og mit åndelige arbejde, igennem de jævnlige samvær, vi havde, og som fortsætte lige til dagen før hans død, førte ham til en i mit åndelige arbejdes og dermed i vort forholds favør endnu større afklaring af min missions nødvendighed og dermed berettigelse. Han nåede at få en intellektuel bekræftelse på den intuitive følelse af min mission, han allerede fik ved vort første møde i hans smukke hjem. Denne følelse udtrykte han overfor den tilstedeværende forsamling, efter at jeg ved samme lejlighed havde vist de evige fakta, verdensstrukturen i form af farvelagte symboler, overførte til lysbilleder, i følgende ord: "Jeg har ikke kosmisk bevidsthed, men hvis jeg skulle skabe et billede af verdensaltet, måtte jeg jo gøre det ligesom Martinus."
     Som en yderligere stadfæstelse af, at forholdet "Løw-Martinus" absolut ikke var en skuffelse for hr. Løw, skal jeg her gengive nogle enkelte punkter i den opfattelse af mig og min mission, som han personligt overbragte fru Rudolf Steiner, med Dr. Carl Asche som vidne, den 25. juni 1925 under hendes besøg i Danmark. Her udtrykte han blandt andet:

     Jeg skal ikke her komme nærmere ind pa detaljerne ved dette møde, men blot henvise til, at hvis der skal være tale om nogen skuffelse hos hr. Løw, så var det her den forelå. Men denne skuffelse var ikke over mig og min mission, men over den totale negativitet hr. Løw her mødte som svar på sin henvendelse til fru Steiner. Men denne negativitet svækkede ikke på nogen som helst måde hans trofasthed og tilknytning til mit åndelige arbejde, tværtimod. Han havde allerede for længst betroet mig, at hovedinteressen i hans eget åndelige arbejde var baseret på en udtalelse, som Dr Steiner var kommet med under hr. Løws treårige samvær med ham i Antroposofiens hovedkvarter i Schweitz. Denne udtalelse gik ud på, at der skulle opstå en ny åndelig bevægelse, ligesom han senere skulle have antydet, at den ville opstå i Danmark omkring 1930. Ligeledes skulle Rudolf Steiner have antydet, at det ville være af stor betydning, hvis der var nogle mennesker, der ville tage et arbejde op, der kunne være med til at bane vej for denne nye åndsretning, når den viste sig. Og med dette formål for øje havde hr. Løw indviet en stor del af sit åndelige arbejde. Og her er yderligere hvad hr. Løw blandt andet skrev i et brev til en af mine venner:

"I det Hele taget er en virkelig forståelse af Martinus også en vanskelig Sag, fordi Jordkræfterne spiller en så stor rolle i vor tid i den åndelig-sjælelige evolution, og her er det at Steiner indtager et ganske specielt standpunkt, som De, Hr. Larsen næppe kan forstå og den allerstørste part af antroposoferne heller ikke. – Med Hensyn til deres bog tror jeg ikke, at den foreløbig vil være til nogen gavn for Martinus, dertil er den skrevet for meget ud fra hjertelaget. – I det arbejde, som jeg nu har rejst i det nye arbejdsår, har jeg fra en af Steiner Cyklus – 1909-1910 – fremført noget overordentlig vigtigt for vore medlemmer; idet der her udtales at i året 1930 vil fremtræde en høj indviet, der vil vise Christus i æterform – dette forstået på rette måde –, men hvis denne ikke bliver forstået på rette måde af menneskene vil det have ubodelig skade til følge for hele menneskeheden og vil ikke atter lade sig oprette. – Derfor er Steiners lære kun en forberedelse til denne enestående begivenhed og det ligger i antroposofernes hånd om denne mission skal lykkes, eller om menneskeheden skal for bestandig synke dybere i materialismens sump. Det er dette spørgsmål, som jeg nu med fuld kraft arbejder på i Rudolf Steiner-Forbundet såvel her som i provinserne." – (Dette var altså Hr. Løws opfattelse af menneskehedens nuværende situation, en opfattelse der på visse punkter igennem mit arbejde blev revideret, navnlig med hensyn til menneskehedens forfald og dettes afhængighed af antroposofernes holdning).

Og hertil har jeg så den glæde at kunne tilføje, at Hr. Løw i kraft af sin totale frigjorthed af al ortodoksi og dogmatik og derfor kun modtagelig for sandheden i intellektuel form der, hvor den var at finde, lige såvel uden for som inden for den antroposofiske bevægelse, forstod han sandheden i min mission og dens betydning for intellektuelle mennesker. Og i henhold hertil blev han en af mit åndelige arbejdes mest trofaste og energiske forkæmpere. Han forsvarede mig over for troende, ortodokse antroposofers angreb. Han førte mit da ganske ukendte arbejde frem for offentligheden ved at arrangere mine første offentlige foredrag. Han sørgede for, at mit da allerede påbegyndte hovedværk "Livets Bog" kunne blive udgivet i bogform på hans regning

[uafsluttet].

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.