Den 19. September 1957.

Kære Vignir!
    Modtag hermed min inderligste og hjerteligste Tak for det dejlige Lysbilledapparat, som vi har modtaget fra dig for længe siden. Og ligeledes Tak for dine dejlige Breve af 21/7 og 5/9.- Lysbilledapparatet er vidunderligt og giver et kolossalt kraftigt Lys, saa Farvebilleder bliver totalt gennemlyste og meget klare og tydelige for Tilskuerne. Det er en glimrende Forbedring, der er sket med Optikken i de senere Aar, siden Farvefilmen blev mere og mere almengældende. - Det var meget smukt og kærligt af dig og din søde Hustru at skænke os Apparatet som Gave. Jeg blev meget rørt over den kærlige Indstilling, og især paa Baggrund af al den øvrige Kærlighed I begge har ladet mig blive til Del. Men nu skal nævnte Apparat i al Fald i allerhøjeste Grad komme til at tjene Sagen og være et Redskab til at sprede Guds Velsignelse i Form af de kosmiske Analyser ud over Menneskene.
    Det er rart for jer, at I nu har faaet jeres Hus Indrettet, ligesom I har ønsket det. Det glæder mig overordentlig meget, at du nu, kære Vignir, saa interesseret og glad er indstillet paa at arbejde med Aandsvidenskaben. Jeg føler ogsaa, at der er stort behov for Aandsvidenskaben paa Island. Men der mangler Oversættelser af mit Arbejde til islandsk. Men det maa sikkert ogsaa komme, ligesom Engelsk og Esperanto nu er kommet i vældigt Skred. Vi har nu ikke saa lidt Materiale paa Engelsk. Men det er ogsaa meget nødvendigt. Gerner Larsson rejser til Indien næste Torsdag. Hans Flyvebillet gælder et Aar. Og det er muligt, at han udnytter den helt og bliver i Indien, saalænge Billetten gælder. Vi faar sikkert meget at gøre der. Vi har jo faaet gode Forbindelser derovre, som igennem Anna Ørnsholt grænser direkte helt op til Pandit Nehru. Jeg ved, fra mit eget Ophold derovre, hvor kolossalt interesseret Hinduerne var for mine Lysbilledforedrag og den store Glæde, de udtrykte over, at de højeste Sandheder saaledes igennem mine Symboler kunde gøres tilgængelig som Videnskab og dermed blive til Virkelighed baade for Forstand og Hjerte.
    Gerner Larsson er nu blevet meget dygtiggjort i det engelske Sprog, og han vil nu faa overordentlig meget at gøre derovre i det store Solskinsland. Her hjemme maa jeg saa foreløbig klare Problemerne sammen med mine øvrige elskelige og dygtige Medarbejdere. Selv holder jeg nu et Foredrag om Maaneden og holdt det første sidste Mandag efter en Pause paa ca. halvandet Aar. Der var stor Glæde over min tilbagekomst til Foredragsvirksomheden. Her var mødt op alle de Mennesker, der overhovedet kunde være i Foredragssalen, Hallen og de tilstødende korridorer og Gerner Larssons Lejlighed, samt paa Trapperne. Igennem Højtaleranlæg kunne de alle høre mit Foredrag, hvis emne var "Den kosmiske Verdenssituation". Antallet af Tilhørere har været ca. 400. Men jeg ved af Erfaring, at hvis jeg holder offentligt Foredrag ude i Byen, kommer der ca. et Par Hundrede ekstra. Men da jeg skal arbejde paa Livets Bog med al Kraft for at faa denne fuldendt, tør jeg ikke samtidig paatage mig den Anstrengelse, dette vil volde mig. Livets Bog kræver alle mine Kræfter. Ligeledes kan jeg heller ikke rejse til Udlandet før den er færdig.(Dog kan Island sikkert blive en Undtagelse).
Jeg er kommet til at tænke paa, at paa Island er der maaske mange Mennesker, der bedre kan læse engelsk end dansk. Det vilde maaske derfor være gavnligt at sende vor engelske Litteratur derop? - Det er udmærket at lade en Boghandler ordne Salget af Bøgerne, hvis det kan lade sig gøre, og du synes, det er bedre saaledes, kære Vignir. Men det er ogsaa rart, at vi kan have lidt Penge tilgode deroppe, saa jeg ikke skal lægge mine kære islandske Venner altfor megen til Byrde, naar jeg som jeg haaber, kommer derop paa et Besøg.

[Side 2] Ja, kære Vignir saa maa jeg slutte for denne Gang. En hel Bunke af Breve fra Øst og Vest, fra Syd og Nord ligger foran mig, som jeg skal besvare. - Men vil du være rar at overbringe alle mine kære Venner deroppe en kærlig Hilsen. Hvordan gaar det mon med den kære Thorvaldur Arnesen fra Havnefjord og ligeledes med den unge Mand, som var paa Sanatoriet? - Jeg haaber, de har det bedre. Jeg tænker tit paa alle mine Venner deroppe, og i særdeleshed paa dem, som ikke er raske og derfor ikke har det saa godt.
    Og hermed mine kærligste Hilsener med Omfavnelse og Knus til dig og din søde og elskelige Hustru, samt endnu engang hjertelig Tak for al jeres Trofasthed og Kærlighed overfor mig og min Mission og vor fælles store Sag i Menneskehedens Tjeneste.

Martinus

(Hilsen fra alle Vennerne hernede)

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.