Brev-id: 
30382      Se originalbrev
Dato: 
1953-08-29
Afsender: 
Peter Fixen
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Odense
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Peter Fixen har skaffet lokale 3 aftener i "Klingenberg", da lokalet er stort nok til 70 personer. At have artikler i Berlingske Tidende og Tidens Kvinder kan have stor påvirkning. PF forventer at se Martinus til spisetid. PF vil bestille logi på Højskolehjemmet.

Odense d. 29/8 - 53.

Kære Herr. Martinus!

Tak for Deres Brev af 21/d. Jeg har nu forsøgt mig med at skaffe Lokale, og det er resulteret i at jeg har bestemt mig for "H.K" Klingenberg igen, foreløbig for de tre anførte Aftener i Oktober d. 5 - 14 - 28 de. Jeg fik denne Gang Held til at faa lidt Moderation idet vi slipper med 45 Kr. pr Aften mod 50 i Fjor. Erfaringen har jo vist at vi ikke mere kan benytte de ellers delvis gratis Skolelokaler eller tilsvarende Mødelokaler paa Hoteller eller Forsamlingsbygningen som vi har betalt med ca 20 Kr. Tilslutningen til Møderne har jo ligget konstant omkring ved 70 Deltagere.

Artiklen i "Berlingske Tidende" blev vi opmærksom paa da Bladet bragte den om Søndagen, vi har ogsaa Artiklen om Cai Ankerbye i "Tidens Kvinder". Pressen er jo en Stormagt, men maaske den med disse Artikler begynder at capitulerer, maaske den Dag heller ikke er fjern da en anden Magtfaktor Radiofonien slaar Portene op for Dem i Erkendelse af [side 2] Deres Arbejde i Udviklingens og i Menneskehedens Tjeneste. — —

Vær saa velkommen d 5 Oktbr. Vi venter Dem ved Spisetid som sædvanlig, vi formoder at vi skal sikre Dem Logi paa Højskolehjemmet.

I Haab om god Tilslutning til Deres Sag og Arbejde herovre i Vintermaanederne.

Mine kærligste Hilsener
P P Fixen

Hilsen til Gerner Larsson og samtlige Medarbejdere paa Kontoret.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.