Brev-id: 
30324      Se originalbrev
Dato: 
1958-12-10
Afsender: 
Lilly Stern
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
USA
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Julehilsen til Martinus. Forbindelsen til Danmark er blevet mindre, men interessen for Sagen er stadig stærk. Der er interesse for det åndelige i Californien, og det er derfor det bedste sted at bo. Lilly Sterns mand kan ikke mere tåle at bo i Florida. L.S. får besøg af et familiemedlem fra Danmark, han skal have job i USA og bo hos dem.

3761 North East 18th Avenue
Pompano Beach Fla.

Dec.10th 58.

 

Kære Martinus.
 

Min Mand og Jeg ønsker Dem, Eric Larsson og hans lille Familie og alle paa Mariendalsvej en rigtig Glædelig Jul og et godt Nytaar. — med tak for al den vidunderlige Litteratur, som jeg har modtaget i det svundne aar.—

Lidt efter lidt synes jeg at miste mere og mere kontakt med Danmark og meget at det jeg forhen var saa glad for,— jeg følte mig førhen stærkere bundet med alt derhjemme— men efterhaanden er jo saamange gaaet bort, som jeg holdt af derhjemme, og med vis skabne min egen var saa nær forbundet— men een ting binder mig dog endnu med meget stærke baand hjem til og det er Deres og Eric Larssons arbejde.— Sagen— Og det er stadigvæk, som altid min størzte Glæde at modtage Kosmos og Livets Bog.—

I Californien, hvor der er stor Interesse for aandelige ting kunde man ikke undgaa at føle at man var blandt ligesindede, selvom man ikke selv altid kom sammen med ligesindede folk— men blot det at de var der, gjorde at der var en helt anden atmospghere end her, hvor man er omgivet af turister og ret materielt indstillede mennesker— og det er da ogsaa med Glæde at jeg kan fortælle Dem at vi har bestemt os til igen at flytte tilbage til Californien engang i Foraaret— Californien er trods alt det bedste sted for os at være her i landet.

Klimaet her i Florida er halvtropisk og derfor meget fugtigt aaret rundt— og min Mand kan ikke taale det her — han har jo baade Angina Pectoris og Astma og lider derfor meget af aandenød, specielt de dage hvor fugtigheden er stor— men dette er ikke alene grunden til at vi ikke vil være her— skønt klimaet er en af de medvirkende aarsager— det er hele Livet her, som vi ikke bryder os om i længden— og vi savner efterhaanden begge vore venner og bekendte i Los Angeles— —

i begyndelsen af Januar maaned faar vi en ung Dansker hertil fra Odense— han er søn af en barndomsveninde af mig— han 26 aar gannel og instrumentmager, saa han kan straks finde arbejde her— min mand er hans Garant og han skal bo hos os— han glæder sig til at komme hertil— og jeg til at faa ham i hjemmet— han skal saa køre e? os tilbage til Californien— og det bliver en stor oplevelse for ham—

Jeg tror næppe at jeg kommer til Danmark i det kommende aar— men maaske i 1960— — naa— jeg vil slutte for denne gang. Mit brev er ikke særlig indholdsrigt men jeg har ogsaa over 20 breve, der skal hjem inden Jul— foruden ca 70 andre kort og breve andre steder hen baade her i landet og i europa—

Endnu engang Glædelig Jul og kærlig hilsen til Alle. Deres altid hengivne

Lilly Stern. [sign.]


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.