Brev-id: 
30290      Se originalbrev
Dato: 
1952-12-16
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Martinus Simson
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Island
Emne: 
Martinus takker for den store venlighed under opholdet på Island.
Korrespondanceafdelingen udgiver en kortfattet beskrivelse af indtrykkene fra denne lykkelige oplevelse. Et eksemplar er vedlagt

Den 16. December 1952.

Kære Simson!

Jeg vil gerne hermed udtrykke min inderligste Tak for den store Venlighed, jeg mødte hos Dem under mit Ophold paa Island. De har derved sammen [med] de øvrige kærlige Mennesker, som jeg kom i Berøring med under mit Ophold i Deres skønne Land – Eventyrets Land – været med til at gøre dette mit Ophold til en Lysets Oplevelse. Jeg takker Dem for Deres store Interesse for min Mission og Sag igennem de mange Aar og Tak for det dejlige Samvær, vi havde paa turen til Varmeliden paa Vejen til Akureyri. Ligeledes en Tak for Deres kærlige Brev af 29/10.

Her i Danmark var mine Venner meget interesserede i min Oplevelse af Island. Jeg har derfor igennem en af vore Afdelinger udgivet nogle Breve, hvori jeg giver en kortfattet Beskrivelse af Indtrykkene fra mit Ophold paa Sagaøen og om min Fornemmelse af den Evighedsatmosfære, der lyste omkring de varme Kilder, de tusindaarige Vulkaner og milevide Stilhedens Terræner og meget mere, som i et forædlet Genskin funklede i den islandske Folkeaand og varmede igennem islandske Øjne og islandsk Væremaade. Da jeg senere er kommet i Tanker om, at denne Beskrivelse muligvis ogsaa vil interessere mine islandske Venner, har jeg besluttet at sende et Eksemplar af den til hver enkel af disse mine Venner, som var med til at gøre mit Ophold i Deres Fædreland til en lykkelig Oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, men derimod atter og atter vil længes tilbage til. Jeg har derfor vedlagt et Eksemplar til Dem, kære Simson. Jeg haaber inderligt paa et Gensyn med alle mine islandske Venner. Og med dette Haab i min Tanker beder jeg Dem og Deres venlige Hustru og Datter modtage mine kærligste Hilsener og ønsker Dem alle en rigtig glædelig Jul og et velsignet Nytaar.

Martinus

[med blyant]
Adresse: Hr. Fotograf Simson
               Isafjord – Island


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.