Brev-id: 
30281      Se originalbrev
Dato: 
1952-10-02
Afsender: 
Vignir Andrésson
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Island
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Det Teosofiske Selskabs afskedsfest. Selskabet ønsker at Vignir takker Martinus for besøget

Kære Martinus!

Det Theosofiske selskab har sat mig i en meget vanskelig situation, ved saa at sige uforberedt, at bede mig om at bringe Dem dets tak for besøget til Island.

Jeg føler det næsten, som at blive klædt af helt til skinnet, for saa vil jeg jo risikere, at komme i den situation, at aabenbare hvor lidt jeg har forstået af det budskab De har bragt os; men jeg tager nu alligevel den risiko med glæde og tak, og vil prøve, at udtrykke hvad jeg tror, at de fleste af os føler.

Der er visse ting, visse tanker man har svært ved at udtrykke i ord, i særdeleshed de tanker, som rører de inderste strenge i sjælelivet, da synes ord at være saa fattige og ikke kunde indeholde netop det man vilde give udtryk for.

Da gud skabte himmel og jord, sagde han "Der vorde Lys; og der blev Lys". Hvad var det for et lys Gud skabte? Det kan ikke have været solen; thi den blev skabt på skabelsens fjerde dag. Hvad var det saa for et lys? Det var visdommens lys, det aandelige lys – viden – og hvad er viden? Det er logisk forstaaelse.

Og det er netop dette lys, denne viden, denne forstaaelse – den logiske aandsvidenskab – De har bragt os igennem Deres foredrag og daglige færden. En forstaaelse af, hvad der er Guddommens mening med verdensaltets skabelse. Hvilken mening, der ligger bag alle de daglige foreteelser, som møder os alle vegne i samvær med andre mennesker og naturen, fra morgen til aften, fra vuggen til graven.

Lad os haabe at dette lys, denne forstaalse, De har bragt os, maa manifestere sig i hver enkelt af os, saa at vi maa komme til erkendelse af Guddommens mening med os, og fremfor alt lære at forstaa hvorledes hver enkelt af os skal leve sit liv for at virke i harmoni med skabelsens evige love, saa at vi kan blive bedre og fuldkomnere mennesker, som De udtrykte det saa smukt i Deres sidste foredrag. At vi skulde stile imod at efterligne solen, saa at vi, hver for sig var som en lille sol, som kaster fra sig varme, glæde, liv og lys til alle mennesker og levende skabninger som vi omgaas.

Tak Martinus. Tak for det lys De har bragt os. Tak for besøget.

(Det Theosofiske selskabs afskedsfest for Martinus 2. oktober 1952)


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.