Brev-id: 
30255      Se originalbrev
Dato: 
1955-06-28
Afsender: 
Vignir Andrésson
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Island
Modtagersted: 
Emne: 
Vignirs tale ved afskedsfesten for Martinus. Om genløsningsprincippet

[Skrevet med blyant] Vignir tale ved Afskedsfesten.

Alle nationer har mange gamle sagn og eventyr.
     De fleste eventyr fortæller om en kongesøn, som var blevet forhekset af onde magter, en troldmand eller en troldkvinde, saa han maatte leve som dyr eller vanskabning. Saa var der oftest en fattig; men smuk og kærlig bondedatter, som en frelsende engel løste ham fra denne trolddom.
     Alle disse sagn er kosmisk set virkelighed. De er organisk automatfunktion indbygget i bevidstheden, en overlevering fra forrige spiral om genløsningsprincippet.
     Hvad er det saa, disse eventyr fortæller os?
     Eventyret om kongesønnen, som blev troldbundet – forhekset – fortæller os om menneskets udtrædelse af paradiset, fra lysregionernes chæfrer [sfærer] ned i stoffets verden. Det fortæller os om syndefaldet, som var anset for at være "slangens", troldmandens eller det ondes værk; men i sin dybeste analyse er det, som Martinus siger: "genløsningen fra lyset til mørket og er derfor i den rette forstaaelse guddommeligt".
     Den unge kærlige kvinde, som frelser kongesønnen fra trolddommen, eller mørket er symbolet paa genløsningen fra mørket til lyset.
     Alle tider naar menneskeheden eller visse dele af den, har saa at sige drukket lidelsernes bæger til bunds, har tabt haabet om at finde en ny vej ud af det ragnarok de selv har skabt, har der fremstaaet mennesker, der i mindre eller større grad har været repræsentanter for dette genløsningsprincip. Disse aandlige førere har bragt menneskeheden nye idealer, om mere ophøjet livsindstilling, om mere humanisme, kærlighed og tolerance i samarbejdet mellem enkelte individer og nationer.
     Disse idealer har siden blevet det kildevæld, der har inspireret tænkerne, digterne og kunstnerne til skabelsen af den smukkeste kunst verden ejer i dag.
     Den største af disse fortidige genløsere var Kristus.
     Aldrig nogensinde før i menneskehedens historie har kampen imellem mørket og lyset været saa stærk som nu.
     Efter to grusomme verdenskrige, som har udslettet hele kultursentre, har bragt elendighed, nød og lemlæstelse over store dele af jordmenneskeheden, staar det jordiske menneske i dag overfor muligheden af en endnu mere ødelæggende atomkrig.
     Fra miljoner af mennesker gaar der en stille bøn til "forsynet" om en vej ud af dette ragnarok. Denne bøn har ogsaa været hørt.
     Her iblandt os har vi, i dag, den mand der vil blive verdens nuværende og fremtidige genløser.
     Alle Dem som har hørt Martinus analyser maa indrømme at hans verdensbillede og hans fortolkning af livsmysteriet er alene og kun alene baseret paa kærlighedens udfoldelse i enhver handling, enhver livsytring. Martinus lærer at: "universets grundtone er kærlighed og vi maa se at komme i kontakt med denne grundtone saa at hele vor væremaade ligesom solens, udstraaler lys, varme og kærlighed til alt og alle og paa den maade blive et med guddommen.
     Naar vi følger den anvisning vil der blive fred paa jorden.
     Vi takker dig Martinus hjertelig for at du kom her op og for alt det du har givet os af din visdom og det vil være os den største glæde naar vi faar dig at høre og se igen.

Hjertelig tak for besøget!

28. juni ´55

Vignir Andrésson


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.