Brev-id: 
30211      Se originalbrev
Dato: 
1952-06-17
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Grétar Fells
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Island
Emne: 
Martinus er overrasket over at besøget udskydes. Behøver besøget at være afhængig af Deres rejsedispositioner?

Den 17. Juni 1952.

Kære Hr. Gretar Fells!
    Tak for Deres venlige Brev af 10. Juni. Da Jeg regnede med som givet, at jeg skulde til Island i September og har anlagt mine Dispositioner saaledes, at det kunde lade sig gøre, er jeg blevet noget overrasket over, at mit Besøg nu skydes ud i en uvis Fremtid. Jeg kan imidlertid kun komme til Island i September, da det er den eneste af Aarets Maaneder, hvor jeg er fri. Om Foraaret vil det være totalt umuligt for mig at rejse til Udlandet, grundet paa min Mission og Arbejde her hjemme. - Men behøver mit Besøg paa Island at være afhængig af Deres Rejsedispositioner? - Jeg antager, at det teosofiske Samfund har en Visepræsident eller en Stedfortræder for Dem i saadanne givne Situationer, hvor De er paa Rejse. Men dette er maaske slet ikke Tilfældet. Og maaske kan mit Besøg paa Island slet ikke arrangeres under Deres Fraværelse men, saa annullerer vi Tanken om nævnte Besøg.
    Men uafhængigt heraf skal De og Deres Frue være velkommen her hos os i den Deres Brev opgivne Tid. Vi skal nok sørge godt for Dem.

Med de kærligste Hilsener.

Martinus

NB. Om der er nogen Mulighed for, at jeg kan komme til Island til næste Aar i September, kan jeg ikke sige noget som helst om i Dag.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.