Brev-id: 
30177      Se originalbrev
Dato: 
1954-10-13
Afsender: 
Anna Ørnsholt
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Indien
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Martinus' besøg i Indien. Kontakt til den Indiske legation

13-10-54.

Kære Martinus!

Deres brev af 4.10. ventede mig her i gaar, da jeg kom tilbage fra Bangalore. Jeg haaber, De har faaet mit brev af 5.10. som jeg sendte fra Bangalore.
     Det glæder mig meget, at Deres rejse bliver saaledes arrangeret, at De kan komme til Kotagiri. Jeg vil hente Dem i Madras, og jeg vil prøve at arrangere det saaledes, at vi kan blive et par dage i det Teosofiske Hovedquarter i Adyar et par dage, inden vi tager herop. Vi har en teosofisk læge her, med baade Indere og Europæere. Der er ogsaa en læge i Coonoor c 14 miles herfra, som ogsaa gerne vil møde Dem. Maaske kan vi ogsaa tage til Caimbatore og Bangalore.
     Jeg har skrevet til Dr. Behram. Maaske han kan arrangere noget i Bombay. [side 2] Jeg har haft brev fra den indiske legation. Mr. Nambiah var i Finland og skriver til mig fra Stokholm. Han skriver, at han formoder, at De sætter Dem i forbindelse med legationen paa den sædvanlige maade, og naar Deres ansøgning kommer, vil de give den bedst mulige attention. Saa jeg haaber, at dette er allerede i orden.
     Vi havde udstilling af vore malerier i 3 dage i Bangalore. Uheldigvis var det ferie, hvor mange mennesker gaar til Mysare. Men den sidste dag var der mange mennesker; og hvad der glædede os mest var, at der var saa mange, som var særlig interesserede i billederne.
     Jeg glæder mig til at høre om Gerner Larsson's rejse, og om de gode nyheder.
     Med de hjerteligste hilsner, [side 3] ogsaa til Gerner Larsson. Haaber at dette brev vil naar frem, inden De forlader Danmark.

Deres hengivne
Anna Ørnsholt


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.