Brev-id: 
30173      Se originalbrev
Dato: 
1955-09-26
Afsender: 
Anna Ørnsholt
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Indien
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Oversættelser. Engelsk brev til Gerner Larsson fra Lulu.

Fairview - Green Way
Kotagiri - Nilgiris
Indien
 
26-9-1955

Kære Martinus!

     Da jeg nu er færdig med oversættelsen af "Den ideelle Føde" saa sender jeg Dem hermed en kopi af den. Jeg sender den som alm. Brev, da den er saa tung.
     Den 19. Sept. sendte jeg med fly oversættelsen af "Tærskelens Vogter". Den 4. Sept. sendte jeg, ogsaa med fly, brev til Gerner Larsson med et Engelsk brev, som Lulu har skrevet, samt en oversættelse deraf. Jeg haaber, det er ankommen! Og den 26. Aug. sendte jeg Dem oversættelsen af "Pinseglans over Livet".
     Jeg har paa dansk "Mental Suverænitet", som jeg har samlet fra "Kosmos". Jeg oversatte noget af den for Lulu, en dag vi ikke vilde arbejde, men kun læse. Hun syntes, jeg skulde oversætte den. Men nu ser jeg, at jeg i hjørnet har skrevet "oversat, Danmark". Maaske havde De en kopi af oversættelsen med herud, saa det er derfor jeg har skrevet det. I hvert fald har jeg ingen oversættelse her af den. Dersom den ikke er oversat, vil De saa være saa venlig at lade mig det vide; thi saa vil jeg gerne oversætte den.
     Jeg er lige begyndt at oversætte "Juleevangeliet"; den er jo heller ikke saa lille, saa den vil tage nogen tid at komme igennem.
     Saa har jeg kun "Bisættelse" tilbage. Jo, jeg har jo ogsaa "Kulturens Skabelse", som er i den bog, De sendte mig med nogle numre af "Kosmos".
     Det er jo kun en uge siden, at jeg skrev til Dem, saa der er [side 2] ikke meget at skrive om denne gang.
     Jeg haaber at De snart kan faa nogle oversættelser trykte paa engelsk, saa de engelsk talende kan faa noget at læse.
     Raju og jeg har haft travlt med haven. Det har regnet saa meget, og de planter der helst ikke skulde gro her i haven, skyder op med en saadan hastighed; de vokser flere tommer paa en nat.
     Lulu og jeg længes efter at se "Livets Bog" herude.
     Luku, samt Raju og hans familie sender de kærligste hilsner til Dem. Har De hørt fra Venka?
     Til Slut de kærligste hilsner fra

Deres hengivne
Anna


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.