Den 29. oktober 1955.

Kære Anna!
     Hermed en rigtig hjertelig Tak for Brevene og Oversættelserne, som jeg har modtaget. Jeg synes slet ikke, jeg kan takke Dem nok for det store Arbejde, som De og Lulu gør for min Sag, som De saa kærligt dermed ogsaa har gjort til Deres Sag. Oversættelserne af mine kosmiske Analyser er et meget stort Gode og vil nu komme Indien og andre engelsktalende Folk til Gavn og Glæde. Vi er allerede i Gang med Trykningen af disse, saa de vil kunne udsendes snarest, maaske til Jul. – Med hensyn til Livets Bog vil dens færdige fem Bind blive afsendt herfra med Skib den 17. November. Vi havde tænkt os at sende den med Luftpost, men det vilde koste ca. 30 til 40 Kr. pr. Bind. Saa syntes vi, at vi maatte opgive det. Men jeg haaber, at De trods dette alligevel vil naa at kunne faa Pakken til Jul eller Nytaar.
     Siden jeg sidst skrev til dem, har vi haft den store Glæde at have haft Venka paa Besøg. Det var dejligt at have dette elskelige Menneske her hos os. Vi var alle meget glade for ham. Desværre var Besøget meget kort. Det varede kun fra Onsdag Aften til Lørdag Eftermiddag. Jeg er ked af, at vi ikke fik gjort Plads til Venka, saa han ogsaa kunde have sovet her paa Instituttet. Vi har ganske vist intet Gæsteværelse. Alt i Huset her er optaget, men jeg kunde have overladt ham mit eget Soveværelse i disse Dage. Men det fik vi altsaa ikke arrrangeret. Det skyldes i nogen Grad dette, at der opstod en Misforstaaelse med Hensyn til Tidspunktet for hans Ankomst her til Kastrup Lufthavn. Da vi fik Venkas Telegram, forespurgte vi paa Lufthavnens Oplysningskontor om, hvornaar Maskinen fra Rusland vilde ankomme til Kastrup. Svaret lød paa, at den eneste Maskine fra Rusland over Stockholm, der havde Forbindelse med Kastrup, vilde først ankomme hertil Torsdag Aften Kl. l8,40. Men det kom ikke til at passe. Allerede Onsdag Aften ringede Flyveselskabet hertil, at Venka var ankommet og opholdt sig på Flyvestationen. Men da var det for sent for mig at køre til Flyvepladsen for at hente ham. Han vilde komme hurtigere ind til Byen ved at tage Flyveselskabets Bus til Dagmarhus. Her hentede jeg og Gerner Larsson ham i min Bil og kørte ham til Instituttet. Vi følte begge stor Gensynsglæde, ligesom Gerner Larsson og hans Hustru, samt Jens og Vera Cavling, som ogsaa var til Stede, hurtigt følte sig meget tiltrukket af denne kærlige Mand. Jens Cavling er Søn af afdøde Henrik Cavling, som var Chefredaktør for Bladet "Politiken". Disse to unge Mennesker hører til vore bedste Venner. Da de har en dejlig lejlighed og god plads, sov Venka hos dem, men var hos os om Dagen. Vi benyttede Lejligheden til at vise Venka saa meget af Seværdigheder som muligt paa den korte Tid. Den første Aften viste jeg Filmen fra min Rejse til Japan og Indien. Men da vort Fremviserapparat er noget forældet og ikke har tilstrækkeligt stærkt Lys, tog Filmen sig ikke saa godt ud, som hvis den havde været forevist igennem et moderne Apparat. Den næste Formiddag gik jeg og Fru Cavling en tur sammen med Venka inde paa Strøget. Vera var Tolk. Vi var inde i forskellige Forretninger, der interesserede Venka. Om Aftenen overværede Venka mit store Kursusforedrag, som jeg afholder hver Torsdag Aften. Næste Dag kørte vi til Kronborg. Gerner Larsson of Frue Vera Cavling var med. Hendes Mand kunde ikke tage med. Der var noget Arbejde paa Instituttet, der nødvendigvis maatte gøres (side 2) færdigt. Efter at have beset Kronborg, kørte vi til Hillerød, hvor vi var inviteret til Middag paa Stutgaarden hos Fru Cavling, (Enken efter Henrik Cavling). Derefter besaa vi Frederiksborg Slot og kørte derefter tilbage til København. Her havde vi en dejlig Aften sammen. Jeg viste en Film fra Kosmos Ferieby. Den næste Formiddag fik vi igennem en Ven af mit Arbejde, som er Teatermaler ved det kongelige Teater Lov til at se nævnte Teaters store Sceneomraade, som Venka var meget interesseret i. En Scenemester forklarede venligst paa engelsk alle de mange Finesser. Detailler og Ting, som saadant et Omraade udviser. Derefter var vi paa Rosenborg og saa Herlighederne her. Herefter tog vi hjem til Instituttet og spiste Middag. Og derefter havde vi bare en lille kort Stund. Det var Lørdag, og Venka skulde rejse. Vi kørte ham derefter til Flyvepladsen og tog her en hjertelig Afsked med ham. Et vidunderligt Samvær med et intellektuelt og kærligt Menneske var forbi, men vi følte, at det ikke var en Afsked for bestandig. Tværtimod, det var Begyndelsen til en sammensmeltning af Venka og os til i kærligt Fællesskab at føre Lidsmysteriets store Løsning og dermed Livets Mening i Form af Aandsvidenskab frem i selve Visdommens Land: Indien.
     Ja, kære Anna! Venkas Besøg her hos mig var ikke et blot og bart almindeligt Venskabsbesøg. Det var et Ærinde i Menneskehedens Tjeneste. Han kom enten bevidst eller ubevidst paa Guds Bud, akkurat ligesom De gjorde det, den Gang De besøgte mig på Mariendalsvej for nogle Aar siden. Den Anelse, jeg da havde om Deres Besøg hos mig, blev til Vished og Kendsgerning for mig da jeg besøgte Dem i Indien. De blev ligeledes smeltet sammen med mit Arbejde og blev gjort til eet med mig i Menneskehedens Tjeneste. Da Venka under sit besøg her i en lykkelig Time fortalte os sine Fremtidsplaner, følte jeg med stor Kraft Guds Nærhed i hans Ord og Væsen. Det var som en Solopgang for Arbejdets Videreførelse i Indien.
     Og her følger hvad Venka fortalte. Han forklarede os, at han vilde komme her tilbage til København med en indisk Udstilling til næste Aar i August Maaned. Denne Udstillings eventuelle Overskud skulde gaa til Sagen her. Af hans Plan fremgik det ogsaa, at De skulde med, kære Anna. Det vil være overordentlig glædeligt for os, hvis denne Plan kan lykkes.
     Dernæst er det ogsaa blevet bestemt at min Sekretær Gerner Larsson skal til Indien ligeledes næste Aar og være der ca et halvt Aar og give Undervisning og Foredrag i Aandsvidenskaben eller mine kosmiske Analyser af Verdensbilledet. Tænk, hvad det vil betyde for Sagen. Gerner Larsson kan tale engelsk, men vil nu blive yderligere dygtiggjort i dette Sprog. Det er Meningen, at han skal rejse til England efter Jul og være der en Tid for at blive trænet op til at kunne beherske Sproget flydende. Han har været hos mig i 26 Aar. Rent bortset fra hans egen Uddannelse og Tilegnelse af Kendskabet til mine Analyser har han udført et Kæmpearbejde her i Sagen. Han har mange Tusinder af Undervisnings- og Foredragstimer bag sig som han har holdt i Aarenes Løb. Nu sidst har han faaet Arbejdet stærkt [med Udbredelsen] udbredt i Sverrig. Dertil kommer også hans store Skribentvirksomhed i Sagen, hans store Kursus i Aandsvidenskab, hans Bog om mig, samt Redaktionen af Kontaktbrevene, samt Samtaler med ulykkelige Mennesker der beder om Vejledning i deres ulykkelige situationer. Samtidig med dette store Arbejde har han været Sjælen i Skabelsen af Kosmos Ferieby og Administrator i hele Sagen sammen med mig. Jeg har endnu aldrig set et Menneske der vilde have været en bedre Medhjælper for mig i det særlige Omraade, der af Gud blevet givet ham som opgave i Sagen. Han har et overordentlig kærligt og vindende Væsen. Han er som skabt til at brede Sagen ud til nye og fremmede Mennesker. Jeg føler, kære Anna, at De og Venka og Deres udviklede Venner vil tage kærligt imod ham, ligesom De tog kærligt imod mig. Uden denne Deres Kærlighed vil han jo ikke kunne føre Sagen frem derude. De vil maaske synes, at det var bedre, at jeg selv kom derud, men det er umuligt for mig foreløbig, idet jeg nu maa skrive Livets Bog færdig. Jeg har saa at sige ikke kunnet skrive paa den det sidste Aars Tid paa Grund af mine Rejser. Nu føler jeg, at Arbejdet paa den ikke maa udsættes længere. Dertil kommer også, at jeg ikke er det engelske Sprog mægtig, hvilket jo (side 3) er en fundamental Hindring for den, der netop skal undervise og holde Foredrag for engelsktalende Mennesker. Derfor føler jeg det fuldt ud logisk eller i Kontakt med Guds Plan, at Gerner Larsson, med hans mangeaarige Indlevelse og Medarbejderskab i min Mission og Sag og den aandelige Prøvelse og Modning som denne hans Skæbnetilknytning hertil har givet ham, at han her foreløbig bliver givet til kærligt Samarbejde med mine elskelige Venner i Indien i Udbredelsen af mine kosmiske Analyser eller Kærlighedsvidenskaben og den heraf følgende Skabelse af Fredens varmende Solskin i Menneskenes Væremaade. Jeg føler mig derfor tryg, thi jeg ved, at Gud vil lægge sin Velsignelse i mine kære Venners Arbejde i vor fælles store Sags Tjeneste derude i det Fremmede, ligesom han til enhver Tid har gjort det her hjemme.
     Når De og Venka og eventuelt Lulu (det var jo dejligt, hvis hun ogsaa kunde komme med) kommer her til næste Sommer, kan de alle tre bo i Gerner Larssons Lejlighed. Den rummer fire Værelser, Badeværelse og Køkken. De bor jo i Feriebyen om Sommeren. Det var også denne Lejlighed, der var overladt til Hr. og Fru Brunton, da de var her paa besøg. Men jeg bor her på Instituttet om Sommeren og kører til Feriebyen og er der de Dage om Ugen, naar jeg skal give Foredrag og Kursus. Hvor skal det blive dejligt at have Dem her. Vi glæder os alle meget til den Tid. Nu glæder jeg mig meget til at høre, hvad De, kære Anna, siger til alle disse store og glædelige Planer.
     Vi er i færd med at udarbejde et Aarsskrift, en slags Julenummer, som skal udkomme til Jul. I dette har jeg skrevet en Artikel, som jeg har kaldt "Et Juleeventyr fra Indien". Jeg haaber dette Hæfte ogsaa kan være Dem i Hænde til Jul. Og saa er der Billederne fra min Rejse, som jeg har lovet Dem. De er ikke glemte. Jeg haaber at disse ogsaa kan naa ud til Dem til Julen.
     Jeg har paabegyndt min Beretning om min Japan- og Indiensrejse i Korrespondancebrevene, som har faaet Navneforandring og hedder nu "Kontaktbrevene". Naar denne Beskrivelse er færdigudkommet i nævnte Breve, vil den blive trykt som Bog og illustreret med de bedste af de bedste af de mange Billeder, jeg tog paa Rejsen. Jeg haaber, den vil Glæde Dem. For mig selv er det en stor Nydelse. Det er ligesom, at jeg nu genoplever den dejlige Tid og søger efter bedste Evne at nedlægge min Glæde og Taknemlighed over den Kærlighed, jeg overalt mødte paa min Rejse, i Bogens Tekst, Ord og Sætninger.
     Det var dejligt, at Deres Søster fra England er paa Besøg hos Dem, og at Deres Bror ogsaa er paa Vej ud til Dem. De kan tro, at jeg tit tænker: bare jeg ogsaa var paa Vej derud. Men min Tid kommer senere, naar vi faar skabt nogle Kredse eller Centre for mit Arbejde derude.
     Japanerne har skrevet meget smukt til mig. Og jeg er i Færd med at optage Forbindelse med dem. Jeg har ikke kunnet [gøre] det før. Jeg maatte jo først have oversat deres Brochurer og Bøger, for derigennem at faa rigtig Klarhed over Ananai Kyo Bevægelsens særlige Indstilling. Det kunde jeg jo ikke faa medens jeg var i Japan, da Tolken ikke kunde oversætte Problemerne for mig.
     Ja, kære Anna! Nu maa jeg slutte for denne Gang. Jeg beder Dem overbringe Lulu min inderligste Tak for hendes vidunderlige Brev, som ogsaa kommer i Julenummeret. Vi er alle meget glade for det. Jeg takker hende ogsaa hjertelig, fordi hun saa venligt ogsaa tager Del i vor store Sag. Ligeledes beder jeg Dem hilse alle mine øvrige kære Venner, som jeg traf hos Dem. Og til sidst en kærlig Hilsen og en inderlig Tak for vidunderligt Medarbejderslab i vor store Arbejde i Menneskehedens Tjeneste. Tak for de dejlige Minder fra Indiens Vidunderland, som jeg aldrig ville have faaet uden Dem, kære Anna. (Ogsaa en kærlig Hilsen til Raju og hans lille Familie.)

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.