Brev-id: 
30150      Se originalbrev
Dato: 
1955-04-20
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Fru pastor Jensen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Danmark
Emne: 
Forsinket aflevering af japansk figur. Invitation til at besøge Martinus for at se film.

Den 20. April 1955.

Kære Fru Pastor Jensen!
     Tak for Deres venlige Brev af 9. ds. Jeg er meget ked af de mange Forhindringer, jeg har været ude for med Hensyn til Afleveringen af Deres lille japanske Figur, og ligeledes ogsaa med den øvrige Mission, jeg har paataget mig for Deres Mand. Det er rigtigt, at jeg har korresponderet med Deres Mand og havde den Gang fundet frem til Figuren og to Gange været hos Dem for at faa den afleveret, men ikke truffet Dem hjemme. Jeg har saa siden været i Provinsen og holdt foredrag i en Række Byer, ligesom jeg har givet Kursus og Foredrag her paa Instituttet. Derfor har det ikke været muligt for mig at røre ved Sagen før nu. Jeg bliver nemlig færdig med disse Kursus i denne Uge og bliver derved i Stand til at kunne vise Dem Filmen, der viser Deres Mand og Hotelruinen, som jeg før har omtalt. Hvis det kan passe Dem paa Mandag (25/4) Kl. ca. 20,00, er De velkommen til at se Filmen. De kan saa ved samme Lejlighed faa udleveret den lille Figur. Hvis De har et Par Venner, De kunne ønske at tage med, er disse ogsaa velkommen. – Hvis De eventuelt ikke kan komme den nævnte Aften, kan det godt ændres til en anden Aften, blot De giver mig Meddelelse herom.
         Med de venligste Hilsener,

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.