Den 22. August 1956.

Kære Anna!

Rigtig inderlig Tak for Deres kærlige Breve, som altid fylder mig med stor Glæde. De giver mig et frisk Pust derude fra det skønne Fairview i dets dejlige grønne Omgivelser i de blaa Bjærge. Minderne om de vidunderskønne Oplevelser og Indtryk, som Gud i sin store Kærlighed lod mig blive til Del derude i det store Eventyrland, dukker frem. Jeg tænker ofte på vore dejlige Vandringer, vore besøg i Aruna og de dejlige Timer, vi der havde sammen med Lulu og Marie. Ligeledes husker jeg vore Rejser, kære Anna, vort ophold på Skolen Rahi Valley og de dejlige Mennesker der, samt vor videre Rejse til Teosoffernes skønne Paradis Adyar. Dette skønne Paradis vidnede om en stor Fortid, men synes nu ved sin Stilhed at minde noget om en Kirkegaard. Maaske vil Livets store Lys atter kunne bringes ind i de skønne Omraader, hvor Teosofferne synes at have gjort et kæmpemæssigt Johannes-Døber-Arbejde for det intellektualiserede, humanistiske Verdensbillede, som det er vor Mission i Dag at give Verden? –

Jeg vil ogsaa gerne sige Dem, kære Anna, rigtig hjertelig Tak for Fødselsdagsbrevet med Hilsenerne fra mine kære Venner derovre og for deres Ønske om, at jeg maa blive helt rask. Jeg kan i samme Forbindelse glæde Dem alle med, at Gud allerede har opfyldt dette Ønske. Jeg føler mig nu saa rask, at jeg ligefrem føler det som om, jeg er blevet meget yngre. Jeg har allerede for længst genoptaget mit Skrivearbejde. Men Lægerne har dog bestemt fraraadet mig at fortsætte med at holde Foredrag. Men dette Raad er jeg slet ikke ked af. Jeg havde netop spekuleret meget paa, hvordan jeg skulde blive fritaget fra mine permanente Foredragsrækker og Kursus, som jeg i de senere Aar har været bundet af. Dette store Arbejde forhindrede mig i at skrive paa "Livets Bog". Nævnte Bogs Skabelse kræver jo sin Mand helt. Men nu har Gud igennem min Sygdom løst dette Problem for mig, saa jeg nu helt kan hellige mig Fuldendelsen af den. Mine to trofaste sekretærer: Gerner Larsson og Mogens Møller har overtaget Foredragene og Kursus og har udført disse med stor Sukces i Kosmos Ferieby i Sommer. Og nu overtager Gerner Larsson Foredragene og Kursus her paa Instituttet. Men jeg regner med igen at kunne holde Foredrag naar jeg faar fuldendt Livets Bog, hvilket vil sige om et Par Aar.

Ja, kære Anna, nu vilde det have været vidunderligt, om jeg kunde have modtaget Deres kærlige Tilbud om at maatte komme over og skrive Livets Bog færdig ovre hos Dem i det skønne Fairview i den evige Sommers Land, men det lader sig ikke gøre. Jeg er nødsaget til at blive her i min Sags Centrum. Det er ikke blot Livets Bog, der skal skrives færdig, det er ogsaa Sagens økonomiske Stabilisering, der maa fuldendes. Ved mine Venners Hjælp skal min Sag nu gøres til en selvejende Institution. Det giver den Fordel, at Skatteudgifterne bliver meget mindre, ligesom der ikke bliver noget Arvespørgsmaal efter min Død. Alt, hvad jeg har skabt, vil saaledes tilhøre den. Dens Opgave bliver, at bruge alt Overskuddet til Udvidelse af Sagen, til Oversættelser og Trykning af mine Bøger og til at gøre disse billigere. Alt dette sker i Kontakt med min Sags kære og elskelige Venners bistand. Men da min Sag endnu ikke kan eksistere uden økonomisk Støtte og meget gratisarbejde fra dens mange trofaste interesserede, er jeg nødsaget til stadigt personligt at være iblandt dem. Dog nærer jeg et lønligt Haab (side 2) om atter engang at komme til Indien, naar jeg faar Livets Bog færdig, og vi faar meget mere Materiale oversat. Men i første Omgang maa det nødvendigvis blive Gerner Larsson, der maa tage en Tørn derovre. Det var jo, som De ved, meningen, at han skulde have været derovre i Vinter, men nu maa vi udsætte dette til næste Aar. Det var jo ogsaa det, Venka raadede til. Han faar derved ogsaa Lejlighed til at uddanne sig endnu mere i det engelske Sprog, ligesom han ogsaa derved kan faa mere oversat Materiale med.

Med Hensyn til min Sygdom er der, udover det, der er meddelt i Kontaktbrevene, kun det at sige, at den forløb saa ualmindelig fint, at jeg med kun 49 % Blod holdt mine Foredrag, som jeg plejede. Men Blodtabet fortsatte, og den heraf følgende Bleghed foranledigede en af mine gode Venner, Dr. Ankerbye, til at tage Affære. "Jeg kan ikke lide den Farve, De har i Ansigtet, lad os tage en Blodprøve," sagde han. Som sagt saa gjort. Og Blodprøven viste, at jeg netop havde under 50%. Jeg ønskede dog at afslutte Sæsonen, indenfor hvilken jeg endnu havde 2 Foredrag at holde, nemlig mit Pinseforedrag i Feriebyen Pinsedag og eet Foredrag her hjemme på Mariendalsvej. Foredragene blev holdt med Glans og stor Inspiration. Der var ingen, der rent bortset fra min Bleghed, kunde se at jeg var syg. Derefter blev jeg indlagt paa Skt. Lukasstiftelsen her i København til Undersøgelse. Og her fandt man ud af, ved en grundig Undersøgelse og ved Røntgenfotografering, at mine Organer var friske som hos en ung Mand, men Aarsagen til Blodtabet, var et Mavesaar af en særlig Slags. Og Lægerne her på Hospitalet kunde kun råde mig til en Operation. I Fornemmelsen af Guds Villie følte jeg hermed mit Helbred sikret. Operationen forløb overordentlig vel. Smerterne var for intet at regne. Og den første Dag efter Operationen gik jeg gentagne Gange en Tur sammen med en Sygeplejerske ude på Gangen udenfor mit Værelse. Den næste Dag herefter kunde jeg selv vaske mig ved egen Hjælp. Og i løbet af 10 Dage var jeg saa rask, at jeg kunde tage på Rekreation i Feriebyen, hvor Gerner Larsson havde indrettet en dejlig Stue til mig i en ny Tilbygning til Villa Rosenberg. Og her fik jeg dejlig Sol og Luft, blev meget hurtig brun som en Østerlænding til stor Overraskelse for dem, der sidst havde set mig med en Farve som et Lig. Nu er jeg altsaa i fuld Gang igen, men maa tage mere Hensyn til min Organisme end jeg hidtil har gjort. Denne vidunderlige Helbredelse skyldes mirakuløs Hjælp. Jeg har lært overordentlig meget ved selv at prøve en Operation på egen Krop. Disse mine Oplevelser på Hospitalet vil nu komme til at sætte sit Præg på mine kommende Analyser i Livets Bog om Livshygiejne. Her vil komme Analyser, som jeg slet ikke tidligere havde tænkt mig at give. Kort sagt, Sygdommen, jeg har gennemlevet staar for mig som en Lysets Oplevelse.

Som De ved, kære Anna, havde vi den Glæde at have Marie Word på Besøg. Det var dejligt at se hende og og tale med hende igen. Jeg husker tydeligt hendes store Venlighed imod mig under mit Besøg i Kotagiri. Det er rigtigt at hun er meget spiritistisk indstillet. Jeg haaber inderligt, at hun ikke derved kommer ud i noget, som hun ikke kan redde sig ud af igen uden altfor store Skrammer. Det er trist for Lulu, at hun saaledes vil sælge Aruna. Hvor skal Lulu saa bo? Marie fortalte ogsaa os, at hun vilde flytte op til Himalayabjærgene, og der leje eller købe et Hus. Jeg vil haabe og bede til, at hun ikke bliver skuffet ved denne Ændring. Selv tør jeg aldrig at tro eller rette mig efter mediumistiske Meddelelser. Marie var vældig sød og rar overfor os alle her. Jeg er glad over, at Gerner Larsson fik lært hende at kende. Hun lovede at ville være ham til Hjælp, naar han kom til Indien.

Det er trist som Skæbnen synes at være haard ved Sharada. Dog tror jeg, det vil blive til stor Velsignelse for hende at faa startet den Skole, De skrev om. Jeg glæder mig paa Deres Broders Vegne, som saa lykkeligt faar set saa meget af det store og skønne Indien. Han må have en meget stærk Konstitution, siden han paa saa primitiv en Maade kan rejse rundt i Indien. Det er morsomt, hvis han ogsaa kommer til at holde sin halvfjerdsaars Fødselsdag i Kotagiri. (Maaske ogsaa jeg, kan komme til at holde min halvfjerdsaars Fødselsdag i Kotagiri). Det var da godt at Raju blev rask igen. Jeg tænker tit på ham. Det er godt at Gud har givet Dem saa flink en Medhjælper. Jeg synes saa godt om ham. Han var jo meget flink imod mig. Vil De være venlig og hilse ham og hans lille Familie, fra mig. Vil De ogsaa hilse Marie og Lulu fra mig, og ligeledes Venka hvis De kommer i Forbindelse med ham, samt alle de andre kære Venner, jeg har derovre.

Og hermed de kærligste Hilsener til Dem alle og Tak for Jeres Venlighed.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.