Den 5. Oktober 1956.

Kære Vignir!
    Først maa jeg sige dig rigtig hjertelig Tak for dit kærlige Brev og den dejlige Bog med Farvebillederne fra Island. Den vakte mange Minder, og jeg er meget glad for den. Dernæst vil jeg ogsaa gerne her udtrykke min hjerteligste Tak til mine kære Venner, deroppe i det skønne land, for Fødselsdagshilsenen. Det virker dejligt at se, at ens Venner husker en og navnligt, naar det er fra Venner, som er saa langt borte, at man ikke jævnligt kan se hinanden. Vil du, kære Vignir, være sød og bringe denne min Tak videre til de rette Vedkommende.
    Dernæst maa jeg bede dig meget undskylde, at du ikke har faaet Kvittering for de to Hundrede Kroner, du sendte til os i Foraaret. Jeg bragte Cheken ned paa Kontoret og regnede med, at man herfra sendte dig en Kvittering. Men paa Kontoret har de regnet med, at jeg sendte en. Og saaledes er det gaaet til, at du slet ingen Kvittering har faaet. Men nu skal vi gøre alt,for at det ikke skal ske mere. Det er saaledes mig, der er Skyld i Sløseriet.
    Rent bortset herfra, vil jeg gerne endnu engang udtrykke min inderligste Tak for det dejlige Lysbilledapparat, som vi nu har i fuld Brug her i vor store Sal. Det giver vidunderlige Billeder i Kraft af sin stærke Lyskilde, ligesom Billederne heller ikke bliver udsat for Varme i dette Apparat. Vi er overordentlig glade for det.
    Jeg tænker tit paa dit Byggeri, og haaber du snart er kommet over det. Det har sikkert været et meget besværligt Aar baade for dig og din søde lille Hustru. Men det er dejligt for jer at faa Huset indrettet, saa det passer til jeres Brug.
    Vi har været meget glade for at have Fru Haldora og hendes Søster paa Besøg her i Feriebyen. Desværre var jeg Rekonvalescent den Gang efter min Operation og kunde derfor ikke være saa meget for de to elskelige Damer, som jeg gerne vilde have været. Dertil kommer ogsaa at jeg i Ferietiden, trods alt, maa tage imod en mængde fremmede Mennesker, der kommer langvejs fra, blot for at hilse paa mig. Paa Hospitalet havde jeg undertiden totalt uafbrudt Besøg af Mennesker ligefra Kl. 11,00 til Kl. 20,00 til Lægernes og Sygeplejerskernes Forfærdelse. Men takket være den store Hjælp jeg fik fra oven fra de Væsener, der hele Tiden hjælper mig og vaager over min Færd, kom jeg til Lægernes og Sygeplejerskernes Overraskelse meget hurtig, let og næsten smertefrit over Sygdommen. Jeg er nu igen saa rask, at jeg føler det, som om jeg er blevet yngre. Men nu maa jeg jo passe anderledes paa min overanstrengte Krop,end jeg hidtil har gjort. Jeg har holdt op med at holde Foredrag til Fordel for Fuldendelsen af Livets Bog, som nu absolut maa gøres færdig. Der vil nu udkomme et Hæfte omkring den første November og fremdeles et Hæfte hver Maaned.
    Jeg tænker tit med Taknemlighed over din kærlige Indsats for min Mission og Sag paa Island og beder til at du maa faa Tid og Kræfter til at gøre den Indsats, som jeg ved, der er din inderste Livslyst. Jeg haaber endnu engang at skulle se mine elskelige Venner og deres skønne Eventyrland, der højt mod Nord oppe under Nordlysene og Midnatssolen.

(vend)

2.

Her gaar Sagen i en jævn og rolig Vækst. Masser af nye Mennesker er kommet til. Og vi har haft en meget dejlig Sæson ved Klint. Vi har haft Besøg fra Sverrig, Norge, Island, Amerika, Indien, Holland, og Belgien, Tjekkoslovakiet, rent bortset fra alle de Forbindelser vi har med hele,Verden igennem Esperanto. Vort store Problem er nu blevet Oversættelse, Oversættelse og atter Oversættelse. Men dette Problem kan vi endnu kun løse meget, meget langsomt. Men vi gør, hvad vi kan. Resten ligger i Guds Haand.
    Jeg fik et venligt Brev fra Pastor Arelius Nielsen. Han havde mistet sin Bog "Den længst levende Afgud", som har er saa kærlig at oversætte til islandsk. Vi sendte ham selvfølge et Par nye Eksemplarer saa han har lidt at slide paa. Ja, kære Vignir, det skal blive rart, naar der foreligger meget mere Materiale fra de kosmiske Analyser paa islandsk. Det vil jo komme altsammen til sin Tid.
    Jeg bad Pastor Arelius om en lille Artikel til vort Julenummer, som vi nu snart skal i Gang med. Tør jeg bede dig ligesaadan om en lille Artikel? - Mine Venner her er så glade for de Artikler,vi faar fra Venner i Udlandet.
    Ja, kære Vignir, det var saadan set det væsentlige jeg har at kunne fortælle dig i Øjeblikket. Og hermed beder jeg dig modtage min kærligste Hilsen til dig selv og din Hustru, samt til de andre elskelige Mennesker og Venner af min Mission og Sag.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.