Den 22. Juli 1957

Kære Anna!

De kan nok ikke forstaa, hvorfor De ikke har hørt fra mig saa længe. Og jeg maa da ogsaa her først bede Dem undskylde mig. Jeg har i den sidste Tid været lidt mere optaget end sædvanlig. Dertil kommer, at jeg ogsaa har været paa et Besøg i Stockholm i nogle Dage her i Begyndelsen af Maaneden. Da jeg kom tilbage, var vi saa langt inde i Højsæsonen her i Kosmos Ferieby, hvor jeg maa tage imod Gæster og tale med interesserede Mennesker hver Dag. Dette har altsaa yderligere sinket denne min Brevskrivning.

Rigtig hjertelig Tak for Oversættelsen af Livets Bog, som jeg modtog sammen med Deres Brev. Og vi har saaledes modtaget 4 Gange 50 sider Oversættelse af Livets Bog fra Dem. Det har affødt en stor Trang i mig til at sige Dem inderlig og hjertelig Tak fordi, De saa kærligt og trofast udfører dette store Arbejde. Jeg synes, det er kolossalt hurtigt, ja, ligefrem i Lyntempo, De har udført Oversættelsen af første Bind. Tænk, at De har kunnet naa dette paa saa kort en Tid. Men dette Deres store Arbejde vil blive til Glæde og Velsignelse for mange Mennesker Jorden over.

Gerner Larsson og Jeg har forlængst begyndt at koncentrere os om hans Rejse til Indien. Han har faaet udvidet sine engelske Sprogkundskaber betydeligt under sit Ophold i England i Foraaret. Og den virkelige store Træning vil han nu faa, naar han hver Dag er nødsaget til at betjene sig af det engelske Sprog. – Jeg ved, at De og Venka vil yde ham stor Hjælp og føler, at hans Ophold der ovre i det skønne Land, hvor aandelig Tankegang endnu ikke er stagneret helt til Fordel for Materialismen, saaledes som den er det mange Steder i den øvrige Verden, vil komme til at betyde meget for mange Mennesker. Men jeg undrer mig lidt over, hvordan den økonomiske Side opretholdes ved Foredrag i Indien, da man, saa vidt jeg forstaar, her holder disse gratis. Det kan jo blive en meget stor og vanskelig Forteelse for den, der ikke er en Krøsus. Lokalerne er sikkert ikke gratis, og Rejseudgifterne kan jo ogsaa løbe stærkt op i dette store Land. Naa, Returbilletten til Indien har han faaet skænket. Og saa maa vi jo se at samle lidt Penge sammen og sende ham hver Maaned. Maaske kan vore Bøger ogsaa give ham lidt. Dem kan vi jo ikke uddele gratis. Nu faar vi se. Jeg føler i al Fald, at det er Guds Villie, at han skal derover, og saa ved jeg, at alle Problemer bliver løste, selv om de kan være vanskelige. – Desuden er han ogsaa blevet inviteret til Japan. Og vi regner med at han tager over Japan paa Tilbagevejen. Det er den store japanske Bevægelse, der hedder OMOTO og vistnok tæller ca. halvandet hundrede Tusinde Medlemmer, der har inviteret ham. Forbindelsen med denne store Bevægelse er kommet i Stand gennem vor Esperantoafdeling. Igennem den er man i Bevægelsen blevet meget interesseret i vort Arbejde. Og vi har lige haft Besøg af Bevægelsens Visepræsident og en anden fremtrædende Person i dens Ledelse. Det er Vicepræsidentens Oldefar, der har stiftet Bevægelsen. Og saa er dens Ledelse gaaet i Arv i Familien. For Tiden er Visepræsidentens Mor Præsident. Vi havde som nævnt disse to Personer paa Besøg her i nogle Dage. Det var to meget intellektuelle og kærlige Mennesker, som vi viste København og dens Omgivelser. Jeg kørte dem til Kronborg i Helsingør og til Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor vi spiste Middag hos Fru Cavling. Men rent bortset herfra drøftede vi naturligvis Aandsvidenskab. Og det viste sig i Deres Brev til os, at de har været meget glade for os og vor Sag. Den Invitation, De gav baade mig og Gerner Larsson mundtlig, medens de opholdt sig hos os, har de senere paa det hjerteligste bekræftet i deres Breve, ligesom Visepræsidentens Mor, altsaa Præsidenten for Bevægelsen, ogsaa har sendt mig et meget kærligt Brev, hvor hun paa det kærligste gentager Invitation baade til mig og Gerner Larsson. Ligeledes har jeg ogsaa faaet et venligt Brev fra Viserpræsidentens Hustru, som har sendt mig en japansk Gave, rent bortset fra, at jeg fik Gaver af de unge Mænd, da de var her. [side 2] Angaaende mit eventuelle Besøg i Japan maatte jeg fortælle dem, at jeg ikke kan rejse før jeg har faaet mit Hovedværk færdig, hvilket antageligt bliver indenfor ca. to Aar. De holdt da paa, at jeg skulde komme saa snart jeg kunde, efter den Tid. Men Gerner Larsson kan jo eventuelt opfylde deres Invitation til ham, naar han nu kommer til Indien. Nu faar vi se, hvad der kan komme ud af det. Men jeg føler Guds Velsignelse i vort Arbejde alle Vegne, og at der ogsaa vil blive meget at gøre i Japan, med Tiden. Der er meget haardt Brug for vort Arbejde. Det bliver dejligt, naar Livets Bog foreligger paa engelsk.

Som De ved, kære Anna, havde vi her i landet besøg af Nehru. Man havde her saa travlt med at vise ham Svin og Køer og andet Slagtekvæg, som han sikkert ikke var saa interesseret i. Jeg tror ikke, han ønsker at gøre Indien til et saa blodigt Slagteriland som det, Danmark udgør. Derimod var han meget interesseret i vort Højskolevæsen, som i Virkeligheden her i Danmark er noget stagneret og forældet, idet den tvungne Skolegang har givet Adgang til overordentlig megen Undervisning, saa Højskoleundervisningen, som er beregnet for Voksne, ikke er saa stærkt paakrævet. Men jeg vil tro, hvor det drejer sig om hurtigst muligt at føre mange Mennesker ud af Analfabetismen, der vil Højskoleundervisningen sikkert være god, ja ligefrem paakrævet. Saa jeg forstaar godt at man i Østen er saa interesseret i Højskolevæsenet hos os. – For øvrigt var det dejligt at se, at der ikke fordredes saa megen Bram og Brask ved Nehrus Besøg som ved den engelske Dronnings. Det er underligt i vor moderne Tid, at se alt det Maskeradepostyr med trekantede Hatte og Strudsfjer og Ordensdingeldangel og Parader, naar kongelige Personer, som ellers ikke har nogen særlig Magt, kommer paa Besøg. Naa, men det maa jo gaa sin Gang, men det gør ikke Skattebyrderne mindre. Det havde være dejligt, hvis man kunde have faaet talt lidt med Nehru om Verdensituationen, men det kommer en anden Gang. Desuden er han jo ogsaa saa skrækkelig ophængt med den Mangfoldighed af vanskelige Problemer, som Indiens store Kongeriges Kultivering nødvendigvis maa afføde.

Just nu, medens jeg skriver disse Linier, kom Deres Brev med den femte Oversættelse af Livets Bog. Den fjerde har jeg som nævnt faaet for længst. Endnu engang rigtig hjertelig Tak for det store Arbejde, De der saa kærligt udfører i vor fælles store Sag. –

Det er rigtigt, at sjette Bind af Livets Bog udkommer i Hefter af 16 sider. Til Dato er der udkommet 18 Hæfter. Vi skal snarest sende Dem disse Hæfter.

Jeg ser af Deres Brev, at Marie Hansen Word kommer til Kotagiri. Der vil hun faa et Brev fra mig. Jeg har ikke rigtig været klar over hendes Adresse, da hun ikke syntes at have noget blivende Sted deroppe i Nordindien. Foreløbig beder jeg Dem hilse hende paa det venligste. – Jeg vil ogsaa gerne her udtrykke en kærlig Hilsen til Lulu og Familien Raju. Jeg haaber, den snart maa blive helt rask og fri af al den generende Kløe. De maa ogsaa hilse Elithe fra mig. Det er dejligt for hende at komme op til de skønne blaa Bjerge i den dejlige Luft og Naturskønhed, der her aabenbarer sig. Her vil hun sikkert snart komme til Kræfter. – De kan tro, kære Anna, at jeg aldrig glemmer de dejlige Dage jeg fik Lov til at være i dette lille Eventyrrige. Det er mit store Haab engang, naar jeg faar Livets Bog færdig, atter komme tilbage hertil og indaande den dejlige Luft, nyde Kaminpassiaren i Deres behagelige og dejlige intellektuelle Selskab. Jeg beder Dem ogsaa hilse Hr. og Fru Dean i Coonoor. Jeg faar af og til nogle Brochurer om den Dyreværnsbeskyttelse, som Mrs. Dean er med i. – Jeg har vedlagt nogle Avisudklip fra Nehrus Besøg i Danmark, som jeg tænkte, De gerne vilde læse. – Men De har maaske allerede for længst faaet tilsendt disse Udklip fra andre Venner eller Deres Familie i Danmark.

Og hermed maa jeg saa slutte for denne Gang. Men modtag samtidig mine kærligste Hilsener og endnu engang Tak for al Deres Venlighed.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.