30.4.57

Kære Martinus! Tusind tak for Deres brev af 13.4. Det er altid saa dejligt at faa brev fra Dem; og de smaa kig ind i fremtiden interesserer mig meget. Hvor er det underligt at mennesker ikke kan se, at de ødelægger sig selv, naar de ødelægger andre! Jeg har lige læst en artikel i Danmarksposten for Marts 1957, hvor Prof. Alf Ross skriver om den afgørelse vi traf i April 1949, da vi opgav vor neutralitet og sluttede os til Atlantpagten. Han synes det er noget stort vi gjorde den gang. Jeg havde lyst til at skrive en mod-artikel; jeg synes jo, at da vi igen begyndte at opøve en hær, da gik vi allerede tilbage, og i 49 blev det endnu værre. Jeg husker i sommeren 1925, da jeg paa vej til Indien mødte Mrs. Annie Besant i Hamburg, hvor hun talte, og bl.a. sae, at hun lykønskede det lille Danmark, fordi det havde opgivet sin hær. Og nu siger vi maaske ja til at have atombomber her i landet. Første minister Hansen har jo været i Indien og besøgte Nehru. Og nu kommer Nehru nok til alle de 4 skandinaviske lande. Hvor vilde jeg ønske, at han kunde møde Dem. Men i 2 dage bliver der nok ingen tid til private møder. Kunde han blot faa Danskerne til at forstaa, at det vilde være bedre, om vi fulgte Indiens politik end Amerikas.

Jeg er glad for at de 2 oversættelser ankom til Dem. Jeg sender samtidig med dette brev den 3. oversættelse, som jeg haaber ogsaa maa ankomme i god behold. Jeg er begyndt paa den 4. oversættelse. Baade Lulu, som sender sine bedste ønsker til Dem, og jeg, glæder os meget over at have det arbejde.

Den 16.3 rejste Lulu og jeg til Swami Omkars Ashram. Vi rejste 3.Kl. og maatte rejse 2 nætter siddende op paa [side 2] haarde træbænke, med megen lidt plads til fødderne. I en cupé for kvinder til 38 var vi over 50. De stakkels børn sad tit paa moderens skød. Jeg var ofte bange for, at de skulde falde ned, naar moderen faldt i søvn af træthed. De større børn laa ofte inde under bænkene, der kunde man da i hvert fald ikke træde paa dem. Vi var i Ashramet i 4 nætter. Jeg havde taget den oversættelse om Deres kosmiske oplevelse med. Omkarji blev saa begejstret over den, at han sae, han vilde gerne trykke den i hans blad, som hedder "Peace" – Fred, saa mange kunde læse det. Han sender bladet til mange lande, og han vil sende Dem et eksemplar naar han sætter Deres oplevelse i det. Saa rejste vi til et Ashram han har ved stranden, hvor hans trykkeri er. Den næste dag til Rani af Bobbili, hvor vi tilbragte 1 nat. Og næste morgen kl.7 rejste vi fra Bobbili til Madras. Rejsen tog 28 timer igen i 3.kl. I Bobbili boede vi i en del af Paladset, men det saa saa forfaldent ud, thi nu har jo hverken Maharajaer eller Rajaer magten mere. Rajaen, hans søn og svigersøn har startet 2 sukkerfabrikker og dyrker selv sukkerrør. Vi tilbragte en del af Søndagen i Madras og saa igen i 3. kl. om natten til Kotagiri hvor vi ankom næste middag. Hvor var vi trætte. Lulu blev i sengen flere dage, men jeg havde lovet at besøge en bekendt, og hun bad mig møde en veninde ved bussen næste dag, og der mødte jeg en Parsee dame fra Pakistan, som bad mig, om hun kunde bo hos mig en maaned. Hun kom fra Adyar og var kommen herop for at faa behandling for sine øjne. Og jeg har haft hende en maaned, hun er rejst. Hun ligesom sugede al [side 3] livskraften af mig, og naar Kl. var 9 var jeg saa træt, at jeg maatte gaa i seng. Hun rejste d 25.4 kl. 8 morgen, og kl. 10½ kom Venka og 3 venner her. Det var et møde med Kafaerne angaaende haandværk for dem. De rejste igen Kl.4. Jeg tog med dem, da de vilde besøge Sharada, men hun var desværre ikke hjemme. Jeg havde besøgt hende 4 dage før. Hun har haft et nervesammenbrud paa grund af hendes skilsmissesag. Hun er nu bedre og haaber, at hun faar et stipendium til Sverig i Sept. Hun venter svar om c 10 dage. Venka saa rask ud.

Jeg har haft brev fra min bror fra Grækenland. Han er meget begejstret over landet og folket. Jeg har haft travlt med at gøre et hus i stand. Og i gaar kom en dansk familie til huset. Det havde taget 6 dage at rejse fra Assam hertil. De bliver i 3 mdr. Dr. Andersen, som er læge paa et spedalsk og T.B. hospital kommer dog først om en mdn. Der er allerede over 50 danske heroppe, børn med.

Omkarji kommer herned i Sept. saa kan Gerner L. ogsaa møde ham. Jeg haaber G. L. kommer herop først naar han kommer til Indien, saa han kan sætte sig lidt i forholdene her. Har haft brev fra Marie, hun er nu oppe i Himalaya bjergene. Hendes breve er altid saa haltende, saa man ved aldrig hvad hun foretager sig. Hun har været i Bombay en mdn. Vi har stadig tørt vejr og meget varmt. Baade Vincent og Edwin har haft faaresyge. Raju og Josephine sender deres bedste hilsner.

[på kanten af brevet] Ja ogsaa tak for udklippet om Nehru. Ja vi haaber alle igen engang at se Dem herude, og saa skal vi ogsaa til Delhi. Kan De huske, at vi besøgte Dr. Matthew. Hun er heroppe på en maaneds ferie. Lulu og jeg har i dag været i Coonoor og Oaty i bus, det er nok saa trættende. Saa jeg vil slutte med de kærligste hilsener fra Deres hengivne Anna. Har sendt oversættelsen med fly!

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.