Brev-id: 
30091      Se originalbrev
Dato: 
1957-09-27
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Anna Ørnsholt
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Indien
Emne: 
Tak for oversættelserne. G.L. er på vej til Indien, se rejseplanen

Den 27. September 1957.

 

Kære Anna!

Da det er saa forfærdelig længe siden De har hørt direkte fra mig vil jeg lige i Hast sende Dem denne lille Livsyttring. Det bliver desværre kun et lille Brev i Dag, men De skal snart faa et større brev fra mig. Dog maa jeg her først takke Dem hjertelig for Deres Breve og det tilsendte af Livets Bog. Det er vidunderligt, at De har kunnet naa at faa saa meget oversat, som Tilfældet er. Og der er allerede taget fat paa at bringe Oversættelsen videre til Bearbejdelse til Trykning.

Gerner Larsson afrejste fra Kastrup Flyveplads i Gaar med Indien som Maal. Dog skal han gøre nogle Ophold undervejs, Hans Rejseplan vil De se nedenfor.

De kan tro, kere Anna, at han har glædet sig overordentlig meget til denne Rejse, ligesom alt har været lagt dejligt til Rette for ham. Sagens Center og Ferieby er ligesom færdigskabt, og mange gode kvalificerede Hjælpere staar ved min Side og kan hjælpe mig med Administrationen under hans Fravær. Vi haaber, at dette ikke bliver altfor kort, og at der maa blive meget for ham at gøre i det skønne store land. Han er ikke noget færdigt Menneske og giver sig absolut heller ikke ud for at være det, men han har viet Sagen hele sit Liv lige fra da han som ganske ung i Aaret 1929 kom til mig og til Dato. Han har i alle de Aar været umaadelig trofast imod mig og Sagen og været min nærmeste Discipel og Medarbejder. Han har nu den Modenhed og kosmiske Viden, der gør ham kvalificeret til den Mission, Gud nu har lagt paa hans Skuldre, nemlig at introducere min Mission Og kosmiske Arbejde i Indien. Men Gud vil lægge sin Velsignelse deri. Nu føler Gerner Larsson saavel som jeg, at denne Rejse til Indien og eventuelt til flere andre Lande er et af Gud planlagt Led i min Missions Udbredelse til den øvrige Verden. Uden Aandsvidenskab eller det virkeligt urokkelige Kendskab til Livsmysteriets Løsning, Kendskabet til Guddommen og Skæbnedannelsen, Kendskabet til Udødeligheden og Kærligheden som Universets eller Verdensaltets Grundtone vilde der aldrig nogen Sinde kunne skabes den virkelige store Fred, som overgaar al Forstand, og som Verden mere og mere hungrer og tørster efter og som er bebudet i Juleevangeliet.

Jeg er lykkelig ved at føle, at Gerner Larsson hos Dem er i Gode Hænder. Og jeg ved, at De kærligt vil hjælpe ham ligesaa opofrende og gæstfrit [side 2] som De hjalp mig under mit Besøg i det store og skønne Land, hvor man endnu ikke har glemt at dyrke Gud i Stedet for teknik og Atombomber.

Ja, kære Anna! Nu maa jeg slutte for denne Gang, men De skal nok snart høre fra mig igen.

Og hermed mine kærligste Hilsener til Dem selv og de øvrige kære Mennesker, De har omkring Dem.

 

 

Gerner Larssons Rejseplan:

Torsdag den 26/9afg. København
ank. Rom
10,50
14,00
801 SAS DC- 7C.
Turistklasse.
Søndag den 29/9afg. Rom 18.25SAS 974 DC-6B.
Mandag den 30/9ank. Beirut
afg.      "
ank. Karachi
00.55
01.45
13.25
Turistklasse.
Torsdag den 3/10afg. Karachi
ank. Bombay
07.30
10.50
PIA 201 Covait
Turistklasse.

Fra Bombay sender han sikkert Dem et Telegram om Rejsens videre Forløb, og hvornaar han kan være i Kotagiri.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.