Brev-id: 
30017      Se originalbrev
Dato: 
1958-07-11
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Vignir Andrésson
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Island
Emne: 
Invitation til Island. Personer på Island. Gerner Larsson i Indien. Lysbilledapparat

Den 11. Juli 1958.

Kære Vignir!
    Nu er jeg igen forfærdet over, at der er gaaet saa langt Tid siden, du sidst fik Brev fra mig. Jeg ser, at du ikke har faaet Brev fra mig siden, du skrev det sidste Brev til mig den 16. April. Men jeg ved, at du forstaar mig og tilgiver mig. Jeg vil gerne sige dig hjertelig Tak, fordi vi maa faa det lille Lysbilledapparat, som du skrev om i det nævnte Brev. Og det vilde være rart, hvis du kunde sende det saa snart som muligt. Det forudsætter naturligvis, at du ikke kommer til at mangle det til din egen Undervisning.
    Det var trist, at du og din søde lille Hustru ikke kunde komme ned til os i Sommer. Men jeg har derimod denGlæde at kunne meddele dig, at en mangeaarig Ven af min Mission og Sag, Fru Maren Jensen, stiller sit Sommerhus her i Feriebyen gratis til Raadighed for dig og din Hustru i Højsæsonen til næste Sommer. I vil da i fulde Drag kunde nyde alle Foredrag, Kursus og Spørgetimer, der bliver afholdt i Feriebyen i nævnte Sæson. Denne Ordning er blevet mulig, fordi Frk. Maren Jensen, der har været Forstanderinde for et Mødrehjem i Odder, en By nær Aarhus, men som nu er pensioneret, skal til Island til næste Sommer sammen med Simsons Datter, som hun er blevet meget gode Venner med. Hun lærte Simsons Datter at kende her i Feriebyen sidste Sommer, da Simson og Hustru var her. Hun skal altsaa besøge Simson i Isafjord. Hun vil selvfølgelig ogsaa gerne hilse paa dig og din Hustru og andre Venner af min Sag heroppe, hvis der kan danne sig Lejlighed dertil. Men nu maa det først og fremmest laves saaledes, at du og din Hustru kan komme herned. Jeg haaber, dette vil kunne lette jer Adgangen til at komme herned.
    Vi er altsaa nufor tiden i Feriebyens Højsæson og her er fyldt med Mennesker. Alt er lejet ud. Der har i Foråret været stor Travlhed med at udvide den svenske Afdeling med flere ny Værelser. Her kommer mange Svenskere. Sidste Sommer var der over hundrede Personer, og i Aar kommer der øjensynligt mange flere. Jeg haaber, at der en gang ogsaa kan blive en Islandsk Afdeling i Feriebyen. Skade at Valutaforholdene er saa vanskelige i Verden.
    Med hensyn til mit Besøg paa Island til September glæder jeg mig meget, hvis Invitationen endnu staar vad Magt, uden at det volder jert altfor stort Besvær. Jeg regner altsaa med at kunne komme derop omkring første September. Som Program har jeg tænkt at holde Foredrag over Emnet: ”Efter Døden”. Jeg holdt Foredrag over det samme Emne i København og maatte gentage det. I alt blev det til fire med over to Hundrede Tilhørere hver Gang. Senere holdt jeg Foredrag over det samme Emne i Stockholm, hvor det også vakte stor Glæde og Forståelse. Hvis det kan have nogenInteresse, kan jeg ogsaa holde Foredrag over Døden for mine Venner i Akurayri.
    Jeg læste med Vemod, at vor kære, gode Ven Thorvaldur i Havnefjord er gaaet over til Lysplanet. Han har for længst faaet det vidunderligt efter at være blevet befriet fra det syge Jordiske Hylster.
    Ja, kære Vignir, nu maa jeg slutte for denne Gang, men jeg haaber at høre fra dig inden saa længe angaaende mit Besøg på Island. Og hermed vil jeg gerne sige dig, din Hustru og øvrige Venner paa Island min inderligste Tak for al denTrofasthed og Kærlighed, I igennem Aarene har vist mig og min Sag. Jog haaber paa et glædeligt Gensyn. Med de kærligste Hilsener.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.