Brev-id: 
275      Se originalbrev
Dato: 
1962?
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Sam Zinglersen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Emne: 
Kladde til Sam Zinglersen, hvori Martinus takker SZ for venligheden ved opførelsen/ombygningen af foredragssalene. Martinus nævner den hårde tone, som SZ har overfor Gerner Larsson. Martinus irettesætter SZ. Retten har talt, så der bliver ingen forsoningsmøde om foredragssalen og udlejning af værelser. Fredens vej er fulgt ved bl.a at bygge ny foredragssal. Der er en udgift på 1800 kr. efter retssagen, som grundejerforeningen har lovet at betale.

Kladde til brev til Sam (1962?) [Skrevet med en anden håndskrift]

 

Jeg vil gerne her sige dig rigtig hjertelig Tak for den store Venlighed, du lod min Mission og Sag blive til Del, ved at indvitere de Mennesker, der har hjulpet os med Opførelsen ombygningen af Foredragssalene. Og ligeledes Tak for al øvrige Venlighed med Hensyn til Laanet af Seidelin. Det har jeg været meget glad for. Og jeg haaber inderligt, at det er Begyndelsen til en mildere Tone overfor Gerner Larsson end, den du saa haardt overfor mig har ladet komme til Udtryk.

Der er navnligt en Sætning, du gentog flere Gange. Det var noget om, at "det var godt at der var en Mand, der havde et Ben i hver Lejr og som kunde bremse Gerner Larsson". Hvem er denne Mand? — Er det dig selv, du mener? — Hvad har Gerner Larsson gjort, siden han skal bremses? Hvis du ikke har sagt disse Ord i Tankeløshed, har du gjort det umuligt for mig at deltage i de ugentlige Samvær, vi ellers havde, og som jeg var meget glad for. Gerner Larsson er min første Medarbejder, og dette hans Medarbejderskab overstraaler langt, hvad nogen anden til Dato har gjort i min Mission og Sag. Han har aldrig udgivet sig for at være et færdigt Menneske. Og hvordan kan man samtykke med Mennesker, der forlanger dette, og navnligt da disse hans Fjender tror man er mindst ligesaa langt fra at være noget færdig Menneske. Du mente, at de to Ægtepar: Carlsson og Voss eventuel gerne vilde have et Forsoningsmøde med os. Det ser jeg ikke, der er noget Grundlag for. De to Ægtepar fik et Forlig i Sagen. Retten har jo afgjort Sagen. Og jeg kan ikke se, at vi har vist os uforsonligt over denne Afgørelse. Hvis vor Modpart blot selv er forsonlige og søger at skabe Fred i Stedet for at den Ufred den har skabt, saa skal vi nok herfra passe os selv. Det nytter ikke med tomme Ord. Hvordan skal de Mennesker kunne faa Andel i den gode Aand og Tone, som altid tidligere kendetegnede Feriebyen for de i deres Væremaade kommer tilbage til at følge Analyserne i Livets Bog. og forstaar at Intolerancens Bekæmpelse. ikke er ved Had eller Forfølgelse, men med de Halvfjerdssintyve Gange syv Gange daglig Tilgivelse af vor Næste som Kristus har udtrykt. For de Mennesker der vil komme dette i Hu og lade det komme til Syne i Tankegang og Væremaade behøves der ikke noget Forsoningsmøde. Den guddommelige Aand skal nok trænge igennem her. og lyse med Fredens Velsignelse.

Vi har kun fulgt den Vej, der absolut er Fredens Vej. Er det ikke Fredens Interesse, og til Velsignelse for Feriebyen, at vi beyggede den ny Foredragssal? — Var det ikke i Sagens næstekærlige Aand, at skabe Plads for endnu flere Menneskers Adgang til Feriebyen, naar dette vitterligt som her, kunde gøre uden at det kunde genere nogen som helst? — Ikke desto mindre blev vi antastet for denne vor Gerning i Sagens Aand, med en total unødvendig Retsforfølgning samt en økonomisk Udgift paa ca. 1800 Kr. Nu ved jeg ikke om Grundejerforeningen vil holde deres Løfte helt og dække denne mit Missions og Sags Udgift. [Side 2]

De nævnte Mennesker fik i al Fald ikke fuldført deres Ønske om at vi skulde forhindres i vort F etagende. Vi har altsaa Ret til at leje Værelserne ud og benytte den gamle Foredragssal saaledes som vi havde plan lagt.

 

 

[En anden kladde med samme emne]

 

Jeg maa endnu engang skrive til dig angaaende de sørgelige Angreb paa min Mission og Sag, som Voss og Carlsson befordrede og fik dig stærk infiseret i. Nu kom du her forleden og meddelte, at disse to Ægtepar muligvis gerne vilde have et Forsoningsmøde. Det blev jeg ogsaa i første Omgang meget glad for at høre, saa glad saa jeg faktisk slet ikke helt klart fik fat paa hvad det var du egentligt yderlige sagde.

Nu bag efter jeg mediteret meget over det , foekommer det mig at du sagde at det var godt at der var en stærk Mand med Ben i begge Lejre som kunde bremse Gerner Larsson". — Hvem er denne størke Mand med Ben i begge Lejre, der skal bremse Gerner Larsson? — Er det dig, kære Sam, saa maa jeg sige at du saavel som en hvilken som helst anden Person, der mener at have den Mission, er totalt afsporet fra Sagens Virkelighed. Hvad er det Gerner Larsson skal "bremses i"? — Han er Sagens Medskaber og alle der er blevet grundejere i Feriebyen har udelukkende kun ham at takke for at de har kunnet faa dette Gode. Han er min Medskaber i Manifestationen af Min Mission og Sag, dette gør han udelukkende i Harmoni og Samarbejde med mig. Resultaterne af dette Sarbejde behøver jeg vel ikke [at nævne her].

Med Hensyn til et Forsoningsmøde vil der ikke være nogen Anledning til det. Hvis den Fjendtlighed i Kraft af hvilken Vos og Carlsson sagsøgte Instituttet og dermed mig og min Mission ikke mere er til Stede er der ikke noget at holde Forsoningsmøde over. Der er ikke os der er fjendtligt indstillet vi har kun holdt paa det der er vor Ret, nemlig at udnytte den gamle Foredragssal i Sagens Aand saa den blev til Glæde og Velsigensl for Feriebyen uden at dette var til Gene for nogen som helst. Dette misforstod disse Mennesker, men da dette nu er ordnet og disse Mennesker ønsker at være i Harmoni med Sagen staar Adgangen til aandelige Arbejde foredrag Studiekredse ligesaavel som alle andre i feriebyen.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.