Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 421              1964
DEV-2 udkommer. – Også kendt som "Symbolbog 2". Oplag: 2000.

# 422              1964
LB-1 udkommer på svensk ("Livets Bok. Första delen"). Hälsans Förlag, Linköping. Oversat af Agne Windmark i samråd med Nils Kalén. – Genudgives i 1985 med hovedtitlen "Tredje Testamentet". Stiftelsen Martinus Institut i Sverige; Hälsans Förlag, Lidingö. Oversættelsen er revideret. – Ny udgave 2002 (Världsbild Förlag).

# 423              1964
Første hollandske udgave (en manuskriptudgave) af en (eksisterende) Martinus-bog udkommer: "Wat is waarheid?" ("Hvad er sandhed", # 209). Udgives af "Gezondheidshuis der Stichting 'Voorlichting Natuurlijke Leefwijze' ", Haag. Oversat af N. Jager. (Jf. i øvrigt # 388). – Bogen genudgives i 1999 (Uitgeverij De Ster, Tilburg).

# 424              1964
Per Bruus-Jensen: "Martinus. En kort introduktion". Pjece (16+4 s.) udgivet af International Brevskole i Martinus Kosmologi (jf. # 415).

# 425              1964
Martinus Institut udgiver Paul Vermehrens digte / tegninger fra K (og B-1964) posthumt (PV døde i foråret 1964; nekrolog af EGL i B-1964-10). Bogen fik titlen "Tegn cirkler i sandet". Jf. # 230. – Den genudgives (i revideret udg.) i 1996 på forlaget Nordisk Impuls.

# 426              1964
Per Bruus-Jensen: "Det levende væsen og livets oplevelse". International Brevskole i Martinus Kosmologi. – En kortfattet redegørelse for et par af de mest fundamentale synspunkter i Martinus' kosmologi. – PBJ udgav et tillæg i 1965 (B-1965-11, 13).

# 427              17. jan. 1965
"Kosmos Feriehem – Varnhem" (jf. # 249) omdannes til en selvejende institution. Bestyrelse: Sigbritt Therner, Kurt og Maria Vinthagen, Mogens Møller og Per Bruus-Jensen. Institutionens hovedopgave er at sprede kendskabet til Martinus' kosmiske analyser. Martinus deltager i omdannelseshøjtideligheden. – Officiel indvielse: se # 433.

# 428              26. feb. 1965
Bestyrelsen for Martinus Institut (Martinus, EGL, Eigil Hansen) vedtager nye love for Martinus Institut (jf. # 300). Kun små ændringer.

# 429              15. marts 1965
Martinus-arbejdet i Danmark omorganiseres, idet Kosmos Ferieby nu får sin egen ledelse. EGL tiltræder stillingen som direktør for feriebyen, hvorfor han frigøres fra sine opgaver på Martinus Institut. Hovedopgaven i Klint bliver nu at opbygge feriebyen som et internationalt center for kosmologisk undervisning. – Bestyrelsen for Martinus Institut udvides samtidig med to nye medlemmer: Ib Schleicher og Henning Laug (1913-1992).

# 430              5. april 1965
Esperanto erklæres for officielt internationalt sprog for Martinus Institut og dets internationale arbejde.

# 431              Forår 1965
Der etableres solarium mellem de to pavilloner i Kosmos Ferieby (især aht. de syge, der bor i feriebyen i for- og eftersæsonen). Solariet forsynes med "infrarød varme".

# 432              Forår 1965
Der indlægges centralvarme i pavillon 1 og 2 (pav. 2 nu (2005): B), og der etableres elvarme i Annekset og Svenskehuset.

# 433              19. juni (lør) 1965
Martinus indvier Stiftelsen Kosmos Feriehem (og Sagens flag dér) i Varnhem (Sigbritt Therner; jf. # 427). Om søndagen holder Martinus spørgetime. – Dermed vajer Sagens flag for første gang uden for Danmarks grænser. – Senere: "Kosmosgården" (K-1996-7). – Også i 1966 rejser Martinus til Varnhem (foredrag og spørgetime 20.-21. aug. if. Martinus Instituts båndoversigt).

# 434              23. juni (sankthansaften, ons) 1965
Solariet (# 431) indvies.

# 435              Sommer 1965
Ledelsen og den daglige drift af "Terrassen" (# 418) overtages af en stab af svenske (jf. # 419) eksperter i vegetarkost. Der opnås afholdsbevilling. Således opgraderet bliver Terrassen også et center for feriebyens sociale liv.

# 436              11. aug. (ons) 1965
Martinus' 75-års-fødselsdag fejres på dagen i Kosmos Ferieby. Ca. 300 deltagere.

Martinus   

# 437              Aug. - sep. 1965
På foranledning af Martinus foretager Ib Schleicher en foredragsrejse til Japan (afrejse 30. juli). Den åndelige bevægelse Oomoto (jf. # 355) påtager sig hele arrangementet og stiller tolke (Yoshimi Umeda og Tacuo Hugimoto) til rådighed (tolker fra Schleichers esperanto til japansk). – Rejsen finansieres via en indsamling blandt Sagens interesserede. – Hjemrejsen går via Sydkorea (25. sep.-2. okt.), hvor Schleichers kontaktperson (Taekeng Kim) dér tolker ved foredrag i Seoul.

# 438              Ultimo 1965
Udsendelsen af engelsksprogede kontaktbreve (# 343 og 344) ophører, idet der kun er få (betalende) abonnenter tilbage.

# 439              1965
Der etableres campingplads i Kosmos Ferieby. Placering: bag ved Fyrrebakkevej (ca. over for "Svenskehuset").

# 440              1965
Martinus holder op med at køre bil selv. Bilen (nr. 4; jf. # 348) afhændes (nogle år senere) til Gerard Oude Groen (1937-), en af Sagens venner / medarbejdere. – Jf. i øvrigt KC-2, appendiks E, s. 8.

Gerard Oude Groen overtager Martinus' Vauxhall