Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 381              17. - 23. marts 1961
B bringer Martinus' artikel "Tanker omkring påske" (baseret på et foredrag 23. marts 1959). – Udgives senere i bogform (# 505).

# 382              12. - 26. maj 1961
B bringer Martinus' artikel "Ud af mørket" (jf. # 234). – Udgives senere i bogform (# 506).

# 383              Sommer 1961
Kosmos Ferieby (det vil i denne forbindelse sige pavillon I og II (nu (2005): 1 og B) samt "Svenskehuset") skal nu være et "skoleområde", således at forstå, at udlejningen (i højsæsonen) så vidt muligt kun sker til mennesker, der vil forpligte sig til at deltage i kurser og foredrag. (Betalingen for disse indgår som en del af lejesummen). – En ny foredragssal skal bygges (besluttet på bestyrelsesmøde 16. feb. 1961).

# 384              12. okt. 1961
Martinus, Peter Zacho og Sam Zinglersen flyver (efter invitation af Sam Z.) til Egypten. Derfra går rejsen videre til Jordan og Israel. På tilbagevejen besøges Athen og Rom. Efter 16 dage er man hjemme igen.

# 385              10. - 24. nov. 1961
B bringer Martinus' artikel " 'Dyrets billede' og 'Guds billede' " (baseret på et foredrag 10. juli 1961). – Udgives senere i bogform (# 509).

# 386              Julen 1961
B bringer Martinus' artikel "Julelysene" (baseret på et foredrag 18. dec. 1961). – Udgives senere i bogform (# 505).

# 387              1961
Martinus begynder at udsende en ny bogserie: "Kosmiske lektioner" (rygtitel og -nr.). "Kosmiske lektioner I" har desuden rygnr. 8, dvs. at den også er = sidste "kosmosbog" (jf. # 200). Indhold: a) "Det evige verdensbillede". b) "Mentale fængsler" (jf. # 176). – Udgivelsen af serien går imidlertid i stå og genoptages først i 1965, hvor der til gengæld udkommer otte bind (inkl. en genudgivelse (# 441) af "Kosmiske lektioner I"). I 1966 udkommer de sidste fire bind i serien. – Serien kendes på dens karakteristiske blåprikkede bind. (Se også # 200).

# 388              1961
Første Martinus-bog på hollandsk udkommer: "De beschaving van het hart". Forlaget De Driehoek, Amsterdam. Oversat af G.M. Dunnewolt-Hård af Segerstad. Bogen indeholder en kort Martinus-biografi (EGL), nogle uddrag af LB samt nogle foredrag. – Vedr. "titelforedraget" ("Hjertets dannelse"): jf. # 315. – Ny udgave (oplag) 1977. – Den første hollandske udgivelse af en eksisterende Martinus-bog: # 423.

# 389              1961 - 1962
Martinus Institut er stadig i kontakt med de Martinus-interesserede i Indien. Arbejdet i Indien ledes af Amrit Jindal. Kontaktbreve tilsendes vederlagsfrit til 300 modtagere (fra Martinus Institut i Kbh.). – If. B-1962-2 er "Den ideelle føde" udsendt på engelsk og hindi i Indien. (Udsendtes på engelsk af Martinus Institut i Kbh. i 1959 – i en manuskriptudgave oversat af Anna Ørnsholt).

# 390              19. jan. - 30. marts 1962
B bringer Martinus' artikel "Verdensfredens skabelse". – Udgives senere i bogform (# 458).

# 391              11. maj - 8. juni 1962
B bringer Martinus' artikel "Lavintellektualitet og højintellektualitet" (baseret på et foredrag 23. maj 1960). – Udgives senere i bogform (med titlen "Højintellektualitet og lavintellektualitet", # 510).

# 392              1. juli (søn) 1962
En ny foredragssal (nr. 3) i Kosmos Ferieby, med plads til 300, indvies. Bygningen rummer desuden bibliotek og læsestue. Den er placeret i nærheden af de to pavilloner. – Den gamle (2.) foredragssal (# 197) er ombygget til (14) enkeltværelser ("Annekset"). – Murer Rikard Seidelin er primus motor i byggearbejdet (K-Å-1960/61, s. 48). – Martinus' indvielsestale: K-1992-7 og 2008/5.

# 393              16. - 30. aug. 1962
B bringer Martinus' artikel "Det femte bud". – Teksten er ændret i forhold til # 284. – Udgives senere i bogform (# 510).

# 394              Aug. 1962
Esperanto-verdenskongressen holdes i København. Martinus Institut er repræsenteret, og Ib Schleicher holder et foredrag.

# 395              Sep. 1962
Martinus besøger Island for 4. gang (jf. # 335) og holder foredrag i Reykjavik og Akureyri.

# 396              23. nov. - jul 1962
B bringer Martinus' artikel "Bevidsthedens skabelse". – Udgives senere i bogform (# 505).

# 397              1962
Ida Seidelin indretter vegetarisk pensionat i feriebyens ungdomshus (jf. # 367). – Huset / pensionatet overdrages 1963 til Sagen (brev fra Martinus til grundejerforeningens medlemmer 3. jan. 1964; B-1963-26; K-Å-1964 s. 35). Den formelle overdragelse sker d. 11. marts 1964 (grundejerforeningens protokol: bestyrelsesmøde d. 10. april 1964). – På bestyrelsesmøde 10. aug. 1963 meddelte Martinus at det i "klubhuset" indrettede pensionat indtil videre var lukket. Se evt. nærmere i ovennævnte brev.

# 398              1962
En indsamling blandt Sagens venner i Skandinavien bevirker, at Martinus Institut fortsat kan sende Contact Letters (jf. # 343 og 344) til udlandet, ikke mindst Indien. "Udlandsgrupperne" (frivillige medarbejdere) på Martinus Institut arbejder gratis med udsendelse m.v., og Tage Buch styrer økonomien som en særøkonomi.

# 399              1962
Vedligeholdelse og pasning af Kosmos Ferieby overdrages til en arbejdsgruppe med fabrikant Robert Petersen i spidsen. EGL vil efterhånden derved blive frigjort til at kunne koncentrere sig om rejser til det fjerne udland (er planen).

# 400              1962
"Menneskehedens skæbne" udkommer. – Redigeret (af Martinus) og (let) ajourført (M) udgave af artiklen i "O.M." (# 74).