Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 341              1958
Det første regulativ for Kosmos Ferieby udarbejdes: "Ordensregler for Kosmos Ferieby". – I øvrigt blev "hr. [Olaf] Rye Jørgensen, Klint" (1906-1980) ansat som inspektør for feriebyen fra 1. okt. 1957 (bestyrelsesmøde 22. aug. 1957). Efter to år måtte han fratræde pga. helbredsproblemer (brev fra Ove Rye Jørgensen (søn) 17. feb. 2006).

# 342              1958
K-Å bringer Martinus' artikel "Vejen til paradis". – Udgives senere i bogform (# 446 og 447).

# 343              1958
Martinus Institut planlægger udsendelse af kontaktbreve på engelsk (ikke blot til Indien). Det første brev skal indeholde Martinus' foredrag "De levende væseners udødelighed" (# 312). Foreløbig udsendes disse breve som gave. – Første "Contact Letter" 16. jan. 1959 (# 344).

# 344              16. jan. 1959
EGL begynder, i samarbejde med M.S. Mathur, at udsende engelsksprogede kontaktbreve (jf. # 343) i Indien (månedligt). Dette fører, sammen med EGL's øvrige aktiviteter, til opfyldelsen af hans mål (jf. # 338), idet der oprettes et Martinus Center i New Delhi: "Martinus Institute of Spiritual Science – Delhi Centre".

# 345              Forår 1959
Sagen erhverver et stykke af det areal, der ligger på begge sider af landevejen mellem feriebyen og Villa Rosenberg. Udstykkes i 24 grunde.

# 346              18. april 1959
EGL's andet ophold i Indien afsluttes.

# 347              15. maj 1959
Sam Zinglersen køber "Fyrrebakken" (jf. # 313). – I 1978 tilbagekøber Martinus ejendommen. (Overtagelse 11. dec. 1977). Zinglersen får brugsretten så længe, han lever. (Bestyrelsesmøde 2. nov. 1976; skøde af 26. april 1978; Sommerbrev 2008).

# 348              Maj 1959
Martinus erhverver bil nr. 4 (Vauxhall, ny) i forbindelse med Sam Zinglersens køb af "Fyrrebakken" (# 347). – I M-1/tb anføres (s. 175), at Martinus i tidens løb havde tre biler. Bil nr. 2 (# 235) er ikke medregnet. – Se i øvrigt KC-2, appendiks E, s. 7-8.

# 349              Sep. 1959
Martinus Institut foranstalter en indsamling blandt Sagens interesserede mhp. at kunne sende EGL til Indien på ny (# 353).

# 350              1. okt. 1959
Administrationsudvalget (# 334) nedlægges (udvalgets arbejde kan nu udføres på anden måde).

# 351              4. okt. 1959
Juliana Westerlund, Stockholm, dør. Agne Windmark skriver nekrolog i K-Å-1959. – Juliana W. samordnede EGL's foredragsrejser til Stockholm, Göteborg og Jönköping de første år efter starten (# 273) i 1954. ("Stiftelsen Martinus Institut i Sverige. Kort översikt över verksamheten", maj 1983). – Juliana var mor til Sigurd (# 278).

# 352              Efterår 1959
Grethe Brinkhard bliver daglig leder af kontoret på Martinus Institut (efter Inge Sørensens afgang – bestyrelsesmøder 11. sep. og 14. okt. 1959).

# 353              5. nov. 1959
EGL rejser til Indien for 3. gang. – Finansiering: se # 349.

# 354              6. - 21. nov. 1959
B bringer Martinus' artikel "Gennem dødens port – søvnen og døden". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 16., 23. og 30. okt. 1949. Bearbejdet af Mogens Møller. – Bringes senere i K (1972/73 og 1988). – Udgives senere igen som særtryk (udateret; anføres som en nyudgivelse i K-1994-8 s. 159). Særtrykket refererer til fire foredrag (de nævnte samt 6. nov. 1949). If. originalmanuskripterne er der fire foredrag, men Martinus har nummereret dem I, II, III og III. – Første Martinus-stof, der oversættes til fransk (jf. # 783). Er også udgivet på flere andre sprog (K-2005-7 s. 223).

# 355              19. nov. 1959
Der holdes "japansk aften" på Martinus Institut, idet Eizo Itoo fra den japanske bevægelse Oomoto holder foredrag (på esperanto): "Fredsbestræbelser i Japan efter atombomben" (Ib Schleicher oversætter). – Den første kontakt til Oomoto (via esperantoafdelingen) omtales i K-1953-6 s. 88-89. – Oomoto er "en verdensomspændende religiøs bevægelse" (K-1953-6), der (bl.a.) går ind for "én gud, én verden, ét sprog" (K-2004-7).

# 356              Ultimo 1959 - feb. 1960
EGL rejser rundt i Indien og støtter arbejdet i de lokale centre for Martinus-arbejdet. – 6. marts forlader han Indien.

# 357              1959
Martinus Institut samarbejder med "Samarbejdende foreninger for kronisk syge og erhvervshæmmede" (K-Å-1959) om at etablere ferieophold i Kosmos Ferieby (i for- og eftersæsonen) for syge og/el. erhvervshæmmede. – I K-Å-1958 omtaler EGL, i sin foromtale af næste sæson, "Foreningen for leddegigtramte og kronisk syge" (også (for)omtalt i B-1958-19).

# 358              1959
K-Å bringer Martinus' artikel "Menneskeheden eet med Gud". – Udgives senere i bogform (# 459).

# 359              1959
LB-1 udkommer på engelsk ("Livets Bog (The Book of Life)") i en manuskriptudgave. Oversat af Anna Ørnsholt. – Bogen når først EGL i Indien, da han (jf. # 346) skal til at afslutte sit andet ophold dér; men den er til disposition under hans tredje (og sidste) rejse til Indien (jf. # 353).

# 360              1959
Niels Kalén (1911-2000), lederen af Hälsans Förlag i Linköping, udgiver 19 af Martinus' (til svensk oversatte) foredrag i bogen "Kosmiska lektioner". – Ny udg. 1991 (2. omarbetade upplagan). Världsbild Förlag, Lidingö. (Hälsans Förlag skiftede i 1989 navn til Världsbild Förlag).