Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 241              April 1952
EGL oplyser, at Jørgen Knudsen og frue (to af Sagens venner gennem mange år) har overtaget ledelsen af Klintsøgaard (hvorved EGL aflastes meget). – Jørgen Knudsen er gift med EGL's søster.

# 242              Maj - aug. 1952
Paul Brunton (og frue) bor på Martinus Institut (i EGL's lejlighed) og modtager undervisning af Martinus. Ingrid Okkels tolker.

# 243              4. aug. 1952
Gretar Fells (præsident for teosofferne i Island) og frue opholder sig i sommeren 1952 nogen tid i Kosmos Ferieby. Den 4. aug. holder Fells en tale for Martinus – en hyldest til Martinus og det arbejde, Martinus udfører. Talen bringes i K-1952-6. – Af talen fremgår, at teosofferne for en del år siden sendte Martinus et telegram fra et teosofisk årsmøde i Island. I B-1955-15 (gengivet i K-2007-1 s. 27) omtaler Martinus dette telegram og nævner, at "Det var den første hjertelige sympatitilkendegivelse, jeg har fået fra en åndelig eller religiøs bevægelse". - Martinus gengiver i øvrigt telegrammet, der er dateret 15. sep. 1936, i en notits i K-1936-9. Telegrammets originaltekst kan ses i instituttets brevdatabase: nr. 32196.

# 244              7. sep. - 4. okt. 1952
Martinus besøger Island for 1. gang, inviteret af Gretar Fells (præsident for teosofferne i Island). Martinus holder foredrag i Reykjavik og Akureyri – og beser landet.

# 245              Sep. 1952
K bringer (dansk oversættelse af) Paul Bruntons forord til den påtænkte engelske udgave af "Menneskeheden og verdensbilledet" (jf. # 220). – Bogen blev dog ikke udgivet på engelsk (og er endnu, 2005, ikke udgivet); men en forkortet version af forordet blev anvendt i esperantoudgaven fra 1953; jf. i øvrigt K-1953-9 s. 136. – Den fuldstændige engelske originalversion findes i engelsk K, "Special Issue", 1990-4. – Bestyrelsesmøde 23. maj 1967: "Martinus' bøger skal udkomme uden forord af andre".

# 246              Nov. 1952 - jan. 1953
K bringer (indhæftet) kosmosbog nr. 7c: "Gavekultur" (jf. # 107). Nr. 7a (# 252), 7b (# 255) og 7c indbindes i ét bind. Udgivelsesår anføres til: 1953, 1953 og 1952.

# 247              1. dec. 1952
Fabrikant C.C. Hansen, Roskilde, dør. Martinus skriver nekrolog i K-1952-10.

# 248              1952
Martinus planlægger at holde seks foredrag i Oslo i feb.-marts (K-1952-1). I M-1 (s. 124) fortæller Martinus, (formodentlig ukorrekt), at han holdt disse foredrag i foråret. If. notits i K-1952-2 måtte foredragene udsættes til efteråret (pga. lokaleproblemer i forbindelse med vinterolympiaden). – Det synes tvivlsomt, om foredragene blev afholdt: 1) Arkivalierne omtaler ikke afholdte foredrag. 2) If. telefonsamtale mellem Henry Hedegaard og Anne Brostigen (Oslo), feb. 2004, kan (ingen af) de ældre Martinus-interesserede i Norge erindre, at Martinus nogensinde skulle have været i landet.

# 249              1952
Sigbritt Therner (1915-2009) åbner "Kosmos Studiehem" i (nærheden af) Varnhem i Västergötland. (Betegnelsen "Kosmos Feriehem" anvendes også). – I pinsen 1953 besøger EGL centeret, holder foredrag og knytter forbindelse til stedets kreds af Martinus-interesserede (B-36/1952-53, 29. maj 1953).

# 250              1952
LB-6 begynder at udkomme (separat subskription). Udgives i bogform med udgivelsesåret anført som 1952. (Korrekt: copyright-året). Figurerer første gang på litteraturlisten i B-1960-24 (25. nov.). Brochure "Martinus Institut", nov. 1960, anfører, at LB-6 udkom ultimo 1960. – I øvrigt besluttedes det først på et sent tidspunkt at dele det påtænkte bd. 6 (der var blevet for omfangsrigt) op i to bind. Pagineringen kunne ikke ændres, hvorfor indholdsfortegnelsen for bd. 6 måtte pagineres separat (romertal).

# 251              Jan. 1953
Ib Schleicher (1924-2010) oplyser, at der er oprettet en arbejdsgruppe, "Esperanto-Sekcio", som er økonomisk uafhængig af Martinus Institut. Formålet er at gøre Martinus' verdensbillede tilgængeligt på esperanto. – Fremtrædende medarbejdere udefra: C. Graversen, Esbjerg, og (senere) Edward Ockey (London). (K-Å-1957). – Jf. i øvrigt K-1951-1 s. 13.

# 252              Feb. - april 1953
K bringer (indhæftet) kosmosbog nr. 7a: "Omkring mine kosmiske analyser" (jf. # 88). Nr. 7a, 7b (# 255) og 7c (# 246) indbindes i ét bind. Udgivelsesår anføres til: 1953, 1953 og 1952.

# 253              16. - 19. og 23. - 26. marts 1953
Martinus holder otte-timers-kursus "Sygdom og helbredelse i kosmisk belysning" i Odense og Århus. Kurset gentages i april på Martinus Institut. Endvidere gentages det væsentligste af kurset i Klint om sommeren.

# 254              1. april 1953
Klintsøgaards hovedbygning (+ gartnerboligen, # 119) overdrages til overlæge [Cai] Ankerbye og frue, således at der kan etableres helårsdrift (kursted, rekreationshjem) baseret på vegetarisk kost. – Senere (1954) overtages bygningen af det offentlige (Holbæk Amt), idet den bliver rekreationshjem for patienter fra sygehuset i Nykøbing Sj. – Inspektørparret (Jørgen Knudsen og frue; jf. # 241) overtager administrationen af pavillonerne og af gartneriet.

Cai og Ingeborg Ankerbye   

# 255              Maj - sep. 1953
K bringer (indhæftet) kosmosbog nr. 7b: "Vejen til indvielse" (jf. # 153). Nr. 7a (# 252), 7b og 7c (# 246) indbindes i ét bind. Udgivelsesår anføres til 1953, 1953 og 1952.

# 256              Sommer 1953
Grundejerforeningen Kosmos Ferieby (jf. # 211) opfører en gangbro over den brede kanal, der adskiller den oprindelige del af feriebyen fra "Klintsøgaard-arealerne".

# 257              Sommer 1953
Gartneriet sælges til en af egnens beboere.

# 258              16. aug. (søn) 1953
Journalisten Edith Ryssel (Berlingske Tidende) skriver den første meget store (og positive) avisartikel, i et landsdækkende dagblad, om Kosmos Ferieby, Martinus og Martinus' sag: "Fra en stille sommerferie".

# 259              23. okt. - 1. nov. 1953
Martinus Instituts Esperanto-Sekcio (K-1953-9 s. 137 foroven) arrangerer instituttets stand i en udstilling i Forum. Mange brochurer udleveres. – Det første initiativ af denne art.

# 260              Okt. 1953
Stoffet fra EGL's korrespondancekursus "Åndsvidenskab for hvermand" (# 239) genfindes nu og fremover (indhæftet) i K (1953-8-9, 1954-1-10), i bearbejdet form. – Ved K's ophør som månedsskrift (med K-1954-10; jf. # 299) var alt stoffet endnu ikke bragt. Den resterende del findes således ikke i K, men kun i B (# 239) og i bogudgivelsen (# 266).