Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 55              1928
Martinus påbegynder manuskriptet til LB-1 efter at have omredigeret de oprindelige udkast. Stoffet udvider sig dog undervejs – i et sådant omfang, at ms.et ved trykstart (# 60) kun er færdigt til tryk for de første kapitlers vedkommende. (Jf. # 58, EGL i B-1960-25 samt brev fra Martinus til Lars Nielsen, Århus, (fx) 20. aug. 1931). – Et lille uddrag af forarbejderne til LB: "Loven for tilværelse og dens forjættelse" – er publiceret i K-1983-4/5 (og i Artikelsamling 1).

# 57              Forår 1929
Under et besøg hos tandlæge Palle Ivert og frue i Hillerød træffer Martinus Erik Gerner Larsson (1907-1973). – Jf. i øvrigt # 64.

# 59              1. aug. 1929
EGL bliver Martinus' første sekretær og flytter ind i Martinus' lejlighed på Lykkesholms Allé (M-1 s. 90; if. AL (s. 48) lejede EGL et værelse hos frk. Gregersen – jf. # 54).

Erik Gerner Larsson   

# 64              1930
EGL skriver et anonymt, udateret og upubliceret erindringsmanuskript (ca. 75 maskinskrevne A4-sider). Han beskriver sit liv i årene 1928-30 – og dermed den skelsættende begivenhed: mødet med Martinus og den deraf følgende tilknytning til Martinus' sag.

# 68              16. april 1932
Martinus (og EGL) flytter fra Lykkesholms Allé (# 56) til en større lejlighed, Joakim Larsens Vej 31, 3 th. (Frederiksberg). Her indretter de et kontor: "Livets Bogs Bureau". Ekspedition 9-13, tlf. Godthaab 9280 [egl.: Gothåb 9280 – if. KTAS Navnebog 1933]. – Joakim Larsens Vej 31 skiftede 1939/40 nr. til nr. 17 (Kraks Vejviser, 1939, 1940).

# 71              1. nov. (tir) 1932
Første studiekredsmøde over LB afholdes af EGL i Odense (i et privat hjem). Derefter følger Århus d. 2. nov. og Aalborg d. 3. – Kbh.: se # 72. – EGL anfører: onsdag aften d. 1. nov. Formodentlig en fejlhuskning (den 1. nov. var en tirsdag).

# 72              7. dec. (ons) 1932
Første studiekredsmøde i København over LB. EGL samler 16 deltagere i Kvindelig Læseforenings læsestue.

Gruppebillede   

# 77              Juli 1933
Martinus og EGL (m.fl.) ferierer ved Veddinge Strand (ved Sejerø Bugt). Ideen til en feriekoloni opstår. (Jf. # 84).

# 79              Sep. 1933
EGL gifter sig med Thora Hammarlund (1910-1951), og parret flytter ind i en ny bolig i Vanløse. – Ægteskabet opløses i 1942 (KC-2, appendiks D, s. 17).

Thora Hammarlund og Erik Gerner Larsson   

# 80              1933
Erik Gerner Larsson: "Martinus. En kort fremstilling af hans barndom og ungdom, samt et lille indblik i hans lære". Axel Andersens Forlag. – Engelsk udgave 1963 (Martinus Institut; oversat af Olaf A. Hansen).

# 81              1933
Erik Gerner Larsson: "Fremtidens Land. Digte". Axel Andersens Forlag. Mange af digtene (i del 2: "Kosmiske digte") er inspirerede af Martinus' åndsvidenskab. Bogens indledningsdigt (s. 7) sammenfatter, hvad EGL har lært af Martinus. – Side 5: Dedikation: "Mesteren, læreren og vennen MARTINUS tilegnet".

# 96              Forår 1936
Der opføres syv (otte?) nye sommerhuse i Kosmos Feriekoloni. (EGL anfører, K-1936-7: otte huse). Husene, type B, er mindre end A-husene (# 87), og de har kun to sovepladser. De placeres vinkelret på A-husene, ned mod stranden (langs kanalen – jf. kortskitse i K-1937-4). – Senere omdøbes disse huse til "type C" (K-1940-1, omslag).

Sommerhuse    Edith og Sejr Holgersen med gæster i sommerhus   

# 121              7. jan. 1940
Lars Nielsen ("en af Sagens gode mænd"), Århus, begraves. EGL forestår begravelsesceremonien. Martinus skriver nekrolog i K-1940-1.

# 128              Forår 1941
Martinus / Livets Bogs Bureau flytter fra 1. sal (Glahns Allé; jf. # 115) til 4. sal, hvor en meget stor lejlighed var blevet ledig. To værelser slås sammen til en foredragssal til 80 personer. – I K-1946-3/4 oplyser Martinus, vedr. 1941: "Vi må leje en lejlighed til, så Sagen nu har til huse i to store lejligheder". Korrekt? (Jf. også K-1943-4 s. 185). – If. e-mail fra Mogens Munch (jf. # 100) til Ole Therkelsen 6. maj 2005 (kopi haves i Hi-Ar) kan forklaringen være, at Erik Gerner Larsson + Inger Gaarde samt Mogens Munch + Thora Hammarlund (jf. # 154) boede på 1. sal (i nogen tid?) efter at Martinus / Livets Bogs Bureau var flyttet op på 4. sal. (Mogens Munch: "så vidt jeg husker").

# 130              Sommer 1941
Billedhuggeren Harald Isenstein (1898-1980) modellerer Martinus' buste. – If. KC-1, afs. 5, s. 19, fremstillede EGL / Palle Ivert i 1936 Martinus' livsmaske. Aftrykkene blev tilbudt til salg (jf. i øvrigt # 314).

Foto af Harald Isenstein, Inger Gaarde, Martinus og Erik Gerner Larsson    Livsmaske    Harald Isenstein   

# 131              19. okt. 1941
Livets Bogs Bureaus nyoprettede korrespondanceafdeling (EGL) udsender korrespondancebrev (undervisningsbrev) nr. 1. Brevene udsendes hver 14. dag. Hans Bønnelycke (m.fl.) refererer Martinus' foredrag. – Et løbende kursus i esperanto er inkluderet (Thora Hammarlund). – Nummerserie 1941-46: 1-135.

# 137              Undervisningssæsonen 1942 -1943
Det første "medarbejderhold" etableres (af EGL). Dvs. et hold for særlig aktive deltagere, der (evt.) ønsker senere selv at blive undervisere.

# 142              1. okt. 1943
Formel overtagelse (jf. # 139) af ejendommen Mariendalsvej 94-96 – som centrum for Martinus' arbejde / sag. Ejendommen erhverves på lempelige vilkår fra en ven af Sagen, grosserer J. Jespersen. Bygningen rummer bl.a. en foredragssal, et par lejligheder samt kontorer. – Den ene lejlighed bebos fremover af Martinus, den anden af fam. Gerner Larsson.

# 145              Efterår 1943
EGL og Mogens Munch må indstille studiekredsarbejdet i Aalborg, Århus, Horsens, Vejle og Odense. Aftenundervisningen i Kbh. bortfalder indtil videre. (Bruddet med den tyske besættelsesmagt i aug. – udgangsforbuddet).

# 147              26. nov. 1943
Martinus Institut påbegynder undervisning af børn, ved Inger Gaarde. Undervisningsmaterialet udarbejdes af EGL. Supplementer (spørgsmål) af Inger Gaarde. – Timerne 1-12 gengives i K-1943-12, 1944-2,3,5,6,8,10, 1945-1-10. Supplementer gengives i K-1943-12, 1944-2,3,5.

Inger Gaarde og skoleklasse   

# 154              Forår 1944
Ægteskab er indgået mellem Thora Hammarlund og Mogens Munch samt mellem Inger Gaarde og Erik Gerner Larsson. ("Begge damerne beholder deres eget navn"). – KC-1 (afs. 7, s. 43) anfører, at ægteskabet mellem Gaarde og EGL blev opløst i 1951. I 1952 giftede EGL sig med Lise Holst Christensen. Dette ægteskab holdt heller ikke, og EGL giftede sig sluttelig med Birte Frimer-Larsen, som han var gift med til sin død (KC).

Inger Gaarde og Erik Gerner Larsson    Thora Hammarlund og Mogens Munch   

# 163              29. okt. (man) 1945
EGL holder sit første foredrag i studiegruppen i Malmö (jf. # 162). – I K-1974-1 (s. 12) anfører Mogens Møller fejlagtigt, at det var i 1953.

# 167              Dec. 1945
Erik Gerner Larsson: "Martinus. En introduktion". – Udgives på svensk i 1946 (af Martinus Institut), oversat af John K. Boklund.

# 179              Efterår 1946
EGL oplyser, at Martinus' sag er gjort til en selvejende institution (principbeslutning?). – Den (endegyldige) juridiske oprettelse sker dog først i 1956 (# 300).

# 202              1948 - 1952
EGL's "Kursus i Martinus åndsvidenskab" udkommer (410 s. + ill.). Udgives dels som seks hæfter, dels (senere) som to bind. Kurset inkluderer 31 farvelagte symboler af Martinus. To af symbolerne (nr. 19: "Skæbneelement og talentkerner" og nr. 31: "Gennem døden II") er ikke publicerede i DEV-1-4. – Udgives 1954-56 på svensk (jf. K-1954-3 s. 41 og 1954-4 s. 60) og 1957 på engelsk (# 325).

# 204              Jan. 1949
K omlægges, især fordi tidsskriftet nu skal inkludere en portion (indhæftet) af de små kosmosbøger (jf. # 200). Formatet reduceres derfor drastisk ("de små blå"). Ud over "portionen" er bladet almindeligvis på 16-20 s. (+ omslaget). Det udkommer stadig hver måned. Martinus er (naturligvis) stadig ansvarshavende redaktør. I redaktionen desuden: "Civilingeniør Mogens Munch og chefsekretær Erik Gerner Larsson".

# 205              Primo 1949
En studiekreds i Oslo planlægges (EGL). Påtænkes oprettet efterår 1949. – Planerne blev dog stillet i bero, idet EGL har meget skriftligt arbejde. Desuden spiller det ind, at LB-1 og LB-2 er udsolgt, og at EGL's kursus (# 202) endnu ikke er fuldt udarbejdet. (Jf. # 282).

# 229              Jan. 1951
Redaktionen af K udvides, idet Peter Zacho (1911-1991) indtræder. Redaktionen består dermed af (ud over Martinus som ansvarshavende redaktør): "chefsekretær Erik Gerner Larsson, kommunelærer Peter Zacho og civilingeniør Mogens Munch".

# 233              21. maj 1951
Anders Peter Nielsen, Osted (Osager pr. Lejre), dør. K-1951-5/6 bringer nekrolog samt referat af EGL's tale ved bisættelsen. – A.P. Nielsens 90-års-dag omtales i K-1951-2.

# 237              Efterår 1951
En omfattende gruppe af Sagens interesserede opretter "Martinus Kulturfond". Fonden ledes af afdelingschef (i Frederiksberg Kommune), cand.jur. Eigil Hansen. Den modtager og administrerer enhver understøttelse til Martinus. – I B-1958-3 anføres (formodentlig en fejlskrivning): 1957. – Regnskab for 1951 bringes i K-1952-4. Ultimo 1965 overgår fonden til Martinus Institut. (Bestyrelsesmøde 13. dec. 1965). – Dette tiltag er medvirkende til at imødegå den økonomiske krise, EGL beskriver i K-1951-7/8.

# 239              11. jan. 1952
EGL udsender med B-1/1952-53 første portion af sit korrespondancekursus "Åndsvidenskab for hvermand". Over 400 modtagere. – Fortsættes i B-2-21, 24-40/1952-53. – Jf. # 260.

# 240              Jan. 1952
Mogens Munch er trådt ud af K's redaktion (jf. # 229). Han erstattes af Tage Buch (1911-2016). – Forklaringen er, at Munch havde måttet forlade Sagen. Dette var en følge af private problemer (hans hustrus sygdom og død (# 232); økonomiske problemer i forbindelse dermed – der gjorde, at han måtte vælge erhvervsarbejde). – KC-1 (afs. 7, s. 43-44) og KC-2 (app. D, s. 9) har en (alternativ) forklaring om misforståelser Munch og Martinus imellem, (måske) forårsaget af EGL. KC anfører i øvrigt, at Munch forlod Sagen omkring årsskiftet 1950/51 (men han figurerer som medlem af K's redaktion hele året 1951).

# 241              April 1952
EGL oplyser, at Jørgen Knudsen og frue (to af Sagens venner gennem mange år) har overtaget ledelsen af Klintsøgaard (hvorved EGL aflastes meget). – Jørgen Knudsen er gift med EGL's søster.

# 249              1952
Sigbritt Therner (1915-2009) åbner "Kosmos Studiehem" i (nærheden af) Varnhem i Västergötland. (Betegnelsen "Kosmos Feriehem" anvendes også). – I pinsen 1953 besøger EGL centeret, holder foredrag og knytter forbindelse til stedets kreds af Martinus-interesserede (B-36/1952-53, 29. maj 1953).

# 260              Okt. 1953
Stoffet fra EGL's korrespondancekursus "Åndsvidenskab for hvermand" (# 239) genfindes nu og fremover (indhæftet) i K (1953-8-9, 1954-1-10), i bearbejdet form. – Ved K's ophør som månedsskrift (med K-1954-10; jf. # 299) var alt stoffet endnu ikke bragt. Den resterende del findes således ikke i K, men kun i B (# 239) og i bogudgivelsen (# 266).

# 266              1953 - 1954
Bind 1 og 2 af EGL's korrespondancekursus / K-artikel-serie "Åndsvidenskab for hvermand" (jf. # 239 og 260) udkommer i bogform. – Bd. 3 og 4: se # 477.

# 269              1. aug. 1954
EGL's 25-års-jubilæum i Sagens tjeneste. En kreds af interesserede foranstalter en indsamling til en jubilæumsgave: en rejsefond (mhp. en efterårsrejse til England, hvor EGL kan knytte kontakter og holde lidt tiltrængt ferie).

# 273              5. (søn) - 6. sep. 1954
EGL taler d. 5. om "Den ideelle føde" ved Svenska Vegetariska Föreningens årsmøde i Stockholm. Dagen efter åbner han Martinus-studiekredsarbejdet i Stockholm med et offentligt foredrag arrangeret af "Mandagsgruppen". – If. "Stiftelsen Martinus Institut i Sverige. Kort översikt över verksamheten", maj 1983, indbydes EGL til at holde foredrag i Stockholm, Göteborg og Jönköping i høsten 1954. Rejserne samordnes de første år af Juliana Westerlund. – Før sverigesrejsen var EGL, sammen med Erich Gentsch og Sven Johansson, på rejse til kontakter i Tyskland og Schweiz. – Efter sverigesrejsen går turen til Wales og England (jf. # 269) og videre til kontakter i Frankrig og Holland.

# 279              1954
EGL og kommunelæge Harald Harpøth, Frederiksberg, samarbejder om at etablere billigferie i Kosmos Ferieby (i for- og eftersæsonen) for alders- og invaliderentemodtagere fra Frederiksberg og København. Martinus Kulturfond yder støtte (transport og udflugter).

# 280              1954
Martinus Institut udgiver "Martinus symboler. Særudgave af de i Livets Bog I-IV og i Kursus i Martinus Åndsvidenskab gengivne og forklarede symboler". Symbolforklaringer er ikke medtaget. Sidst i bogen bringes en kort biografi om Martinus. – EGL's kursus: # 202.

# 282              14. feb. (man) 1955
EGL holder sit første foredrag i Norge (Oslo). En Martinus-gruppe dannes. (Jf. # 205).

# 287              5. - 29. juni 1955
Martinus besøger Island for 2. gang (jf. # 244). Holder foredrag – og taler på den islandske synode. – I B-1955-12 henfører EGL fejlagtigt Martinus' afrejse til d. 11. juni.

# 294              28. okt. 1955 – 14. sep. 1956
B bringer (som varslet af Martinus i B-1955-21: "Vigtig meddelelse") i 1955-56 Martinus' beretning "Fra min rejse til Japan og Indien" (jf. # 275). Beretningen slutter brat i B-1956-19 (inden Martinus er nået til Indien) og ses ikke at være fortsat senere (jf. i øvrigt udateret Martinus-rundskrivelse "Til mine kære venner og læsere" – bilagt både B-1956-14 og B-1956-19). – I B-30/1953-54 (5. nov. 1954) bringes lange uddrag af breve fra Martinus i Japan til EGL.

# 297              1955
Første Martinus-bog på engelsk udkommer (jf. # 291): "Pages from God's Picture Book" ("Blade af Guds billedbog", # 206). Oversat af Anna Ørnsholt. – I B-1957-18 anfører EGL fejlagtigt, at "Discourses I" er Martinus' første bog på engelsk.

# 300              1. jan. 1956
Martinus opretter den selvejende, almennyttige institution "Martinus Åndsvidenskabelige Institut". Martinus Instituts formue består ved oprettelsen af de aktiver og passiver, som Martinus skænker ved gavebrev af 30. okt. 1956 (med påtegning af 14. marts 1957). Den første bestyrelse består af Martinus (præsident), EGL (vicepræsident) og kontorchef (og jurist) Eigil Hansen (1903-1988). – Institutionens første love (dateret 14. marts 1957) anføres at gælde fra 1. jan. 1956 (jf. endeligt skøde af 30. okt. 1956 § 2). – Martinus Institut optages i Foreningsregisteret 18. feb. 1957 (reg. nr. 2168). – Oprettelsen offentliggøres i Statstidende d. 21. feb. 1957. – Jf. i øvrigt # 179.

# 306              9. nov. 1956
B bringer Martinus' artikel "Gethsemane Have". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 23. nov. 1947. Bearbejdet af EGL. – Udgives senere i bogform (med titlen Getsemane Have) (# 506).

# 307              23. nov. 1956
B bringer Martinus' artikel "Det psykiske tempel". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 25. og 26. okt. 1946 [fejl? 25. og 26. nov.?]. Bearbejdet af EGL. – Udgives senere i bogform (# 443).

# 311              15. marts 1957
EGL fylder 50 år. I anledning af fødselsdagen foranstaltes en indsamling blandt Sagens venner i hele Skandinavien. Indsamlingsbeløbet dækker EGL's rejseudgifter vedr. rejsen til Indien (# 318).

# 316              30. aug. 1957
B bringer sagens første regnskab (for 1956; udarbejdet af Grethe Brinkhard og Inge Sørensen (1907-1986) og underskrevet (april) af Martinus og EGL) efter oprettelsen af den selvejende institution "Martinus Åndsvidenskabelige Institut" (# 300). Regnskabet ledsages af en revisionsberetning (Hans Vinter og Thomas Nørrelund). – If. retrospektiv ansættelsesliste (udateret) blev Inge Sørensen ansat 1. april 1957.

# 317              16. sep. 1957
Martinus holder sit første foredrag efter sin sygdom (jf. # 302). Han indleder dermed efterårssæsonen på Martinus Institut. Fremover vil Martinus holde foredrag én gang hver måned. – Også Benjamin Saxe (1908-1996) (samt selvf. Mogens Møller) holder et månedligt foredrag – og Arne Krogh står for den månedlige filmaften. – EGL's foredrag på Martinus Institut ophører indtil videre (pga. indiensrejsen; jf. # 318).

# 318              26. sep. 1957
EGL rejser til Indien (1. gang) for at etablere Martinus' sag dér, i samarbejde med (bl.a.) Anna Ørnsholt, der bor i Kotagiri i Sydindien – og arbejder med at oversætte LB til engelsk. – Finansiering: se # 311.

# 320              29. dec. 1957
EGL fortæller "eventyret om Martinus" for ca. 1000 tilhørere i Ramakrishnatemplet i New Delhi.

# 321              Dec. 1957 - feb. 1958
EGL etablerer et samarbejde med adskillige fremtrædende indere, især M.S. Mathur og T.P. Advani, om at skabe fodfæste for Martinus' sag i Indien. – I sit sidste kontaktbrev fra New Delhi (B-1958-5) konkluderer EGL: "Indien er nu en del af vort arbejdsområde, og muligvis må jeg tilbage hertil". – 9. feb. forlader EGL Indien (Bombay).

# 325              1957
EGL's store kursus (# 202) udkommer på engelsk (i ét bind) med titlen "Introduction to Martinus' Cosmology", så at han kan have et antal eksemplarer med til Indien (jf. # 318). Oversat af Anna Ørnsholt m.fl.

# 334              1. sep. 1958
Bestyrelsen på Martinus Institut udpeger Ib Schleicher som administrator (og daglig leder af instituttets materielle virksomhed). Nødvendiggjort af EGL's langvarige indiensrejse (jf. # 338). – I det nye administrationsudvalg deltager desuden civ.ing. Hans Vinter og revisor Thomas Nørrelund.

# 337              Okt. 1958
Martinus Institut foranstalter en indsamling blandt Sagens interesserede mhp. at kunne sende EGL til Indien på ny (# 338).

# 338              7. dec. 1958
EGL ankommer til New Delhi og indleder dermed sit andet ophold i Indien. Formålet er at oprette og konsolidere et Martinus center i New Delhi. – Finansiering: se # 337. – B-1958-26, 1959-1-9 skildrer hele opholdet.

# 339              26. dec. 1958
Direktør Sven Johansson, Malmö, dør. Martinus skriver nekrolog i B-1959-2 (bringes også i K-Å-1959). EGL skriver om SJ i B-1959-4.

# 344              16. jan. 1959
EGL begynder, i samarbejde med M.S. Mathur, at udsende engelsksprogede kontaktbreve (jf. # 343) i Indien (månedligt). Dette fører, sammen med EGL's øvrige aktiviteter, til opfyldelsen af hans mål (jf. # 338), idet der oprettes et Martinus Center i New Delhi: "Martinus Institute of Spiritual Science – Delhi Centre".

# 346              18. april 1959
EGL's andet ophold i Indien afsluttes.

# 349              Sep. 1959
Martinus Institut foranstalter en indsamling blandt Sagens interesserede mhp. at kunne sende EGL til Indien på ny (# 353).

# 351              4. okt. 1959
Juliana Westerlund, Stockholm, dør. Agne Windmark skriver nekrolog i K-Å-1959. – Juliana W. samordnede EGL's foredragsrejser til Stockholm, Göteborg og Jönköping de første år efter starten (# 273) i 1954. ("Stiftelsen Martinus Institut i Sverige. Kort översikt över verksamheten", maj 1983). – Juliana var mor til Sigurd (# 278).

# 353              5. nov. 1959
EGL rejser til Indien for 3. gang. – Finansiering: se # 349.

# 356              Ultimo 1959 - feb. 1960
EGL rejser rundt i Indien og støtter arbejdet i de lokale centre for Martinus-arbejdet. – 6. marts forlader han Indien.

# 357              1959
Martinus Institut samarbejder med "Samarbejdende foreninger for kronisk syge og erhvervshæmmede" (K-Å-1959) om at etablere ferieophold i Kosmos Ferieby (i for- og eftersæsonen) for syge og/el. erhvervshæmmede. – I K-Å-1958 omtaler EGL, i sin foromtale af næste sæson, "Foreningen for leddegigtramte og kronisk syge" (også (for)omtalt i B-1958-19).

# 359              1959
LB-1 udkommer på engelsk ("Livets Bog (The Book of Life)") i en manuskriptudgave. Oversat af Anna Ørnsholt. – Bogen når først EGL i Indien, da han (jf. # 346) skal til at afslutte sit andet ophold dér; men den er til disposition under hans tredje (og sidste) rejse til Indien (jf. # 353).

# 361              1959(?)
Martinus begynder at anvende alternativ- eller parallelbetegnelsen "kosmologi" for sin åndsvidenskab. – Allerede i 1957 anvendtes betegnelsen dog på engelsk på titelsiden til den eng. udgave af EGL's kursus (# 325). – Jf. i øvrigt K-2001-8 s. 190 og 2004-11/12 s. 263 samt 2007-2 s. 62-63.

# 362              Primo 1960
EGL udgiver de i 1959 udsendte Contact Letters (jf. # 344) i en bog (trykt og udgivet i Indien): "English Contact-Letters, Nos. 1 to 14 issued in 1959". Bogen trykkes i 2000 eksemplarer. Med udgivelsen af denne bog – og med "Martinus Centre, Delhi" (# 344) i god gænge – er EGL's opgave i Indien foreløbig løst (jf. # 338 og 344), og d. 6. marts begynder han hjemrejsen (B-1960-7).

# 364              Forsommer 1960
Per Bruus-Jensen påbegynder udarbejdelsen af et korrespondancekursus i Martinus' kosmologi (på opfordring af Martinus og EGL). Første lektion udkommer i nov. 1960. I alt udkommer 92 lektioner, hvoraf Martinus kontrollerer og godkender de første 72. – If. PBJ s. 28 blev kurset færdiggjort i første halvdel af 1970'erne. – If. K-1983-6 var udsendelsen stillet i bero i perioden 1970-83. – Det samlede kursus er færdigudgivet i 1984 (K-1984-3).

# 371              11. aug. (tor) 1960
På sin 70-års-fødselsdag (# 370) får Martinus overrakt "Festskrift til Martinus" ("eget forlag"), forfattet af en række af Sagens medarbejdere under ledelse af I.G. Hannemann (og bekostet af en lille kreds af Martinus' venner). – EGL's store indledningsartikel "Martinus' verdensbillede" udgives som særtryk (inkl. 1: Martinus' hovedsymbol med forklaring. 2: I.G. Hannemanns efterskrift. 3: Kort over Martinus' arbejdes udbredelse.).

# 376              Nov. 1960?
Martinus Institut udsender en stor brochure (40 s. + bilag): "Martinus Institut". Brochuren giver "et samlet overblik over Martinus' arbejdes rent praktiske funktioner" (på Martinus Institut og i Kosmos Ferieby). Den inkluderer en grundig litteraturorientering samt en kort oversigt over Martinus' arbejdes udvikling 1890-1960. – Forordet (EGL) er dateret nov. 1960.

# 388              1961
Første Martinus-bog på hollandsk udkommer: "De beschaving van het hart". Forlaget De Driehoek, Amsterdam. Oversat af G.M. Dunnewolt-Hård af Segerstad. Bogen indeholder en kort Martinus-biografi (EGL), nogle uddrag af LB samt nogle foredrag. – Vedr. "titelforedraget" ("Hjertets dannelse"): jf. # 315. – Ny udgave (oplag) 1977. – Den første hollandske udgivelse af en eksisterende Martinus-bog: # 423.

# 399              1962
Vedligeholdelse og pasning af Kosmos Ferieby overdrages til en arbejdsgruppe med fabrikant Robert Petersen i spidsen. EGL vil efterhånden derved blive frigjort til at kunne koncentrere sig om rejser til det fjerne udland (er planen).

# 419              1964
Det første (?) regulære inspektørpar i Kosmos Ferieby ansættes: Stig og Sylva Hansson, Göteborg. De skal, i samarbejde med EGL, varetage den rent fysiske ledelse af feriebyen, således at EGL får mere tid til undervisning o.l.

# 425              1964
Martinus Institut udgiver Paul Vermehrens digte / tegninger fra K (og B-1964) posthumt (PV døde i foråret 1964; nekrolog af EGL i B-1964-10). Bogen fik titlen "Tegn cirkler i sandet". Jf. # 230. – Den genudgives (i revideret udg.) i 1996 på forlaget Nordisk Impuls.

# 428              26. feb. 1965
Bestyrelsen for Martinus Institut (Martinus, EGL, Eigil Hansen) vedtager nye love for Martinus Institut (jf. # 300). Kun små ændringer.

# 429              15. marts 1965
Martinus-arbejdet i Danmark omorganiseres, idet Kosmos Ferieby nu får sin egen ledelse. EGL tiltræder stillingen som direktør for feriebyen, hvorfor han frigøres fra sine opgaver på Martinus Institut. Hovedopgaven i Klint bliver nu at opbygge feriebyen som et internationalt center for kosmologisk undervisning. – Bestyrelsen for Martinus Institut udvides samtidig med to nye medlemmer: Ib Schleicher og Henning Laug (1913-1992).

# 451              8. april 1966
"Stiftelsen Martinus Institut i Sverige" dannes (Stockholm). Det sker i nært samarbejde med Martinus og EGL. Martinus godkender stiftelsens vedtægter. Den første bestyrelse består af: Sigurd Westerlund (formand), Nils Kalén og Yngve Brolin. – Søndag d. 11. juni 1967 ("Informationsblad dec. 2008" fra stiftelsen) indvier Martinus Sagens flag for stiftelsen (Lidingö). ("Stiftelsen Martinus Institut i Sverige. Kort översikt över verksamheten", maj 1983). – I 2008 (21. maj if. www.martinus.se, besøgt 9. jan. 09) ændres navnet til: "Stiftelsen Martinus Kosmologi". Ordfører: Henrik Sundström. (Informationsblad dec. 2008).

# 461              1966
Erik Gerner Larsson: "På sporet af en ny livsanskuelse. Koncentreret gengivelse af hovedlinierne i Martinus verdensbillede".

# 467              Juli - aug. 1967
Kontaktbrevene ophører (formelt) med udsendelsen af nr. 14/15 i juli 1967. I resten af 1967 (begyndende med nr. 16, i august), og i 1968, udsendes Kosmos i format som og med indhold som de hidtidige kontaktbreve – og i samme takt, dvs. 26 nr. pr. år. Formelt – K's bladhoved anvendes – er udgivelsen af K som tidsskrift dermed genoptaget (årsskrift ("Julekosmos") 1967 bliver således det sidste i rækken; jf. # 299). – K får, som i 1947-48 (# 187), undertitlen "Organ for Martinus Åndsvidenskab". Der er ingen fast redaktør i perioden aug. 1967-1968; men Per Thorell (1916-2003) skriver indledningsartiklerne i 1967 (EGL er sygemeldt). I 1968 begynder EGL at skrive igen.

# 477              1967
Bind 3 og 4 af EGL's "Åndsvidenskab for hvermand" udkommer. (Bd. 1 og 2: # 266). Stoffet er, omarbejdet, taget fra EGL's store kursus (# 202), der hermed udgår (idet Martinus nu selv behandler symbolerne dybtgående i DEV).

# 489              1968
Med EGL som drivkraft får Kosmos Ferieby et stærkt udadvendt sigte. Samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, en J.A.K.-dag, planer for en international vegetarisk uge i 1969 (jf. # 498).

# 499              1. aug. 1969
EGL har 40-års-jubilæum i Sagens tjeneste.

# 542              4. jan. 1973
Erik Gerner Larsson dør. Tage Buch skriver i K-1973-2 om mindehøjtideligheden i Klint (d. 13. jan.). – Fru Birte Gerner Larsson overtager en stor del af EGL's opgaver i Kosmos Ferieby (K-1973-6 s. 71).

# 745              1989
"Martinus – som vi husker ham" (redaktion: Sam Zinglersen) udgives på Zinglersens Forlag. – Bidrag af: Lars Nibelvang, Agnete Sørensen (Nibelvangs niece), Alf Lundbeck, Erik Gerner Larsson, Benjamin Saxe, N. Rye Jacobsen, Ralf Gøbel, Ingrid Okkels, Paul Brunton, Bodil Holsting (Mogens Møllers ældste datter), Sigbritt Therner, Per Bruus-Jensen, Arelius Nielsen, Lulu Wilding, Per Thorell, Rolf Elving, Helmer Fogedgaard, Bertil Ekström, Ingeborg Ankerbye, Nils Kalén, Werner Rasmussen, Sigurd Westerlund, Johannes Dragsdahl, Gunner Frederiksen, Agne Windmark, Ib Schleicher, Magne Sørensen, Finn Bentzen, Peter Zacho, Sam Zinglersen. – 2. udg. 2006 (forord dateret nov. 2005) med enkelte tilføjelser og korrektioner.

# 888              1998
Knud Højgaard: "Martinus' sags historie i Indien. Et tilbageblik i anledning af 25-året for Erik Gerner Larssons død". Temahæfte nr. 7 fra forlaget Kosmologisk Information.