Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 527              Jan. 1971 - 1974
Rolf Elving (1947-) bor på Martinus Institut og modtager undervisning af Martinus. – I 1975 er han vendt tilbage til Göteborg (KC-2, afs. 12, s. 40), hvor han aktiverer studiegruppen dér; 1. nov. 1975 lejer man egne lokaler (K-1976-3).

# 528              24. marts (ons) 1971
50-års-dagen for Martinus' indvielse til kosmisk bevidsthed. Martinus ønsker ikke en indsamling; men medarbejderne markerer dagen ved at forære ham et samtaleanlæg (så Martinus om ønsket kan høre foredragene i salen) samt et tilkalde-ringeapparat (til Rolf Elving; jf. # 527), for det tilfælde at Martinus skulle føle sig dårlig om natten (jf. # 520). – Martinus' tale, "Intuitionens epoke", bringes i K-1996-3 (bearbejdet af Ole Therkelsen). Genoptrykkes i K-2010-4.

# 605              22. marts 1980
Mogens Møller dør. Tage Buch skriver nekrolog i K-1980-5; Benjamin Saxe i "Psykisk Forum" 1980-5. – Bertil Ekström overtager lejligheden på Martinus Institut. – Mogens Møller er aktiv til det sidste: se # 577. – Hans planlagte foredrag i Tyskland (juni) holdes af Ingrid Okkels (brev fra Okkels til Martinus, 18. juni 1980). – I Sverige videreføres foredragsarbejdet af Rolf Elving. ("Stiftelsen Martinus Institut i Sverige. Kort översikt över verksamheten", maj 1983). – MM var inviteret til Island at holde foredrag sommer 1980 (K-1980-5 s. 51). If. KC-2, afs. 12.72, holdt Rolf Elving [i stedet (?)] 11 foredrag i Island i sommeren 1980.

# 606              1. maj 1980
Bestyrelsen for Martinus Institut pr. 1. maj 1980: Martinus, Grethe Brinkhard, Tage Edeling, Rolf Elving (1947-; nyt medlem), Aage Hvolby, Willy Kuijper (1944-; nyt medlem), Henning Laug, Ib Schleicher.

# 638              Primo 1982
Undervisningsgruppen ved Martinus Institut består af: Rolf Elving, Willy Kuijper, John Nielsen, Karin Brant Nielsen, Svend Åge Rossen. Primær opgave: foredrag, kurser og studiekredse på Martinus Institut og i Martinus Center, Klint.

# 640              14. aug. (lør) 1982
Martinus' mindedag afholdes på Hotel Sheraton. Knap 350 deltagere. – Rolf Elvings tale bringes i K-1983-4/5.

# 661              Dec. 1983
Rolf Elving bliver fuldtidsmedarbejder ved Martinus Institut. Opgave: at sørge for opbygningen af al undervisning på Martinus Institut og i Martinus Center, Klint (mål: helårsskole). Elving påtager sig denne opgave for en periode på tre år (jf. # 703).

# 680              1984
"La cosmologie de Martinus. Introduction". Informationshæfte på fransk. (Tage Buch, Rolf Elving, Kjell Höglund, Bernard Paul og Ole Therkelsen). Udgiver ikke anført.

# 684              1984?
Rolf Elving: "Martinus kosmologi – et optimistisk livssyn". Udateret brochure / folder (6 s.).

# 686              Vinter 1984 - 1985
Den første "vinterskole" i Klint realiseres. 30 deltagere. – Jf. # 659 og 661. – Forudgående redegjorde Rolf Elving for planerne i tillægget "Et undervisningseksperiment" til K-1984-7.

# 703              Feb. 1986
Rolf Elving udtræder af rådet (jf. # 606), der fortsætter med seks medlemmer istf. syv. Harald Berglund (1948-) overtager Elvings arbejde med undervisningsområdet (jf. # 661). – If. retrospektiv ansættelsesliste (udateret) var Berglund ansat fra 1. juni 1986 til 31. okt. 1989. Elvings ansættelse ophørte 31. aug. 1986. – Efter 1989 viderefører Ole Therkelsen undervisningsarbejdet (som ulønnet medarbejder).

# 745              1989
"Martinus – som vi husker ham" (redaktion: Sam Zinglersen) udgives på Zinglersens Forlag. – Bidrag af: Lars Nibelvang, Agnete Sørensen (Nibelvangs niece), Alf Lundbeck, Erik Gerner Larsson, Benjamin Saxe, N. Rye Jacobsen, Ralf Gøbel, Ingrid Okkels, Paul Brunton, Bodil Holsting (Mogens Møllers ældste datter), Sigbritt Therner, Per Bruus-Jensen, Arelius Nielsen, Lulu Wilding, Per Thorell, Rolf Elving, Helmer Fogedgaard, Bertil Ekström, Ingeborg Ankerbye, Nils Kalén, Werner Rasmussen, Sigurd Westerlund, Johannes Dragsdahl, Gunner Frederiksen, Agne Windmark, Ib Schleicher, Magne Sørensen, Finn Bentzen, Peter Zacho, Sam Zinglersen. – 2. udg. 2006 (forord dateret nov. 2005) med enkelte tilføjelser og korrektioner.

# 896              16. - 19. sep. 1999
Den store bogmesse i Göteborg har medvirken af den stedlige Martinus-gruppe. Den deltager med en stand samt daglige foredrag og seminarer. – Jf. i øvrigt # 904. – Gruppen opretter i oktober Stiftelsen Tredje Testamentet (Rolf Elving: "En introduktion till Tredje Testamentet (...)", 1999, s. 99). – Gruppen oprettede allerede i 70'erne det første Martinus Center i Göteborg (jf. # 527). I perioden 1979-86 havde man egne lokaler på Vasaplatsen 1, og man havde en stiftelse med navnet "Stiftelsen Martinus Center Vasaplatsen Göteborg" i årene 1982-90. (E-mails fra Annette Billhäll til Ole Therkelsen, 23. dec. 2006, 5. og 8. jan. 2007, samt e-mail fra Göran Almqvist til Ole T. 9. jan. 2007).

# 904              1999
Rolf Elving: "En introduktion till Tredje Testamentet, Bibelns fortsättning". Forlaget Dialog (Göteborg). – Udkommer på dansk 2002 (Borgens Forlag). Og på hollandsk [udateret – 2005?] (Sigma Press, Tilburg).