Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 440              1965
Martinus holder op med at køre bil selv. Bilen (nr. 4; jf. # 348) afhændes (nogle år senere) til Gerard Oude Groen (1937-), en af Sagens venner / medarbejdere. – Jf. i øvrigt KC-2, appendiks E, s. 8.

Gerard Oude Groen overtager Martinus' Vauxhall   

# 514              30. maj 1970
Mogens (og Vibeke) Møller og Tage Buch rejser til England og holder foredrag, fortrinsvis i London. Tage Buch returnerer herefter til Danmark, medens Mogens (og Vibeke) Møller rejser videre til Holland (10. juni – KC-2, afs. 11, s. 77). Her holdes også foredrag, arrangeret af hr. og fru Dunnewolt. – Mogens Møllers første foredrag i Holland. – Næste år (ultimo marts) holder han (ledsaget af Gerard Oude Groen – bogsalg) fire foredrag i Amsterdam og Haag (K-1971-9, 11).

# 519              19. - 25. sep. 1970
Mogens Møller og Gerard Oude Groen repræsenterer Martinus Institut ved "Den 3. esoteriske kongres i Berlin" (dvs. det daværende Vestberlin). Mogens Møller holder i den forbindelse sit første foredrag på tysk. – Op gennem 70'erne deltager MM og GOG adskillige gange i kongresser i Vestberlin. 26. sep. 1972 er omtalt i K-1972-21, sep. 1973 kort nævnt i K-1974-6 (s. 68) og 8.-10. sep. 1974 er omtalt i K-1974-14. Desuden deltager de i en kongres i Kassel 22.-24. marts 1974 (K-1974-6).

# 553              16. - 21. maj 1974
Mogens Møller og Tage Buch deltager i en konference for grupper af "new age"-interesserede på slottet Schöneck i Tyskland. Efterfølgende (primo juni) holder MM sit andet kursus i Martinus' kosmologi på Schöneck (jf. # 545). – I okt. holder Tage Buch tre foredrag i London (K-1975-6). – I de følgende år fortsætter aktiviteterne på Schöneck (Mogens Møller, Gerard Oude Groen): Konference 1. halvår 1975 (K-1975-11), konference og kursus forsommer 1976 (K-1976-11).

# 642              18. - 19. dec. 1982
Walter Christiansen påbegynder foredragsvirksomhed i Tyskland (i samarbejde med Albert Schweitzer Haus (Emma Schubmehl) i Bad Godesberg / Bonn). – Også Gerard Oude Groen holder foredrag i Tyskland.