Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 40              1921 - 1922
Martinus får økonomisk støtte fra Lars Nibelvang og kan derfor ophøre med sit job på "Enigheden" og hellige sig arbejdet med symboler og analyser.

# 42              1922
Lars Nibelvang kan ikke videreføre sin økonomiske støtte til Martinus, men den overtages i en periode af tandlæge Palle Ivert (Hillerød). Martinus må dog (senere) genoptage sit arbejde på "Enigheden". – Andre venner træder til med støtte, og fra efteråret 1922 (EGL-2 s. 121: dec. 1922) kan Martinus definitivt ophøre med erhvervsarbejde og hellige sig sit åndelige arbejde.

# 54              Efterår 1928
Martinus holder lysbilledforedrag i frk. Gregersens lejlighed, Lykkesholms Allé 7A (Frederiksberg). Til stede er bl.a. fru Nicoline Lundbeck og dennes datter og søn (Alf). Foredraget førte til at Martinus stiftede bekendtskab med familien Lundbeck. Familien tilbyder Martinus fast økonomisk støtte – hvorved Martinus får ro til sit arbejde med analyserne.

# 56              16. april 1929
Martinus flytter fra Pile Allé (# 46) til en toværelsers lejlighed i Lykkesholms Allé 7A, 3 (Frederiksberg). Lejemålet muliggøres af økonomisk støtte fra fam. Lundbeck. Martinus bor her indtil 16. april 1932.

# 58              Sommer 1929
Martinus skriver stadig på 1. bind af LB. Bernhard Løw lover at ville bekoste trykningen og udgivelsen af bogen.

# 67              16. juni 1931
Bernhard Løw dør (88 år). Men hans hustru opfylder løftet om at finansiere trykningen og udgivelsen af LB-1.

# 69              11. juli (man) 1932
LB-1 udkommer, trykt (# 60) i 2000 eksemplarer. Halvdelen er finansieret af Bernhard Løw, halvdelen af andre interesserede. – Vedr. udgivelsesdatoen: Man kan, formodentlig fejlagtigt, også se datoen 5. juli anført (fx: B-1942-19 (EGL) og K-1942-7 (M)). – Udgivelsen bliver omtalt i dagspressen. Eksempelvis har Hi-Ar's udklipssamling et interview med Martinus (Berlingske Tidende, aften, 12. juli).

Omslag til Livets bog   

# 87              Juli 1934 - forår 1935
Snedkermester Peter Fixen (1884-1969; fra Odense; ven af Sagen) bygger syv sommerhuse i Klint (type A, hvert hus beregnet til fire personer – planskitse i K-1935-4). Byggeriet muliggøres gennem økonomisk støtte fra flere af Martinus' venner, især Charlotte Olufsberg (K-Å-1955). Placering: i udkanten af plantagebæltet, parallelt med stranden (kortskitse i K-1937-4). Husene kostede 2800 kr. pr. stk. (artikel i Ekstra Bladet, 25. marts 1941).

Sommerhus    Peter Petersen Fixen   

# 124-A              11. aug. (søn) 1940
Martinus fylder 50 år. Fødselsdagen markeres (bl.a.) med en indsamling (ved kontorchef N. Christensen) blandt K's abonnenter. Beløbet overrækkes på fødselsdagen til Martinus – der vil anvende det til Sagens fremme. – Christensen holder, i Villa Rosenberg, hovedtalen for Martinus (KC-2, appendiks D, s. 11; se også KC-1, afs. 5, s. 35-38).

Fødselsdagen fejres på Villa Rosenberg    Martinus og Erik Gerner Larsson   

# 136              Efterår 1942
Livets Bogs Bureau udgiver tre bøger: 1) "Påske. Verdensgenløseren og menneskeheden" (jf. # 83). 2) "Omkring min missions fødsel" (jf. # 95). 3) "Den ideelle føde" (jf. # 78). En ven af Sagen finansierer trykningen.

# 169              23. marts 1946
Martinus får overrakt to jubilæumsgaver (jf. # 170): Viggo Gaarde overrækker en af snedkermester P.P. Fixen fornemt udført gæstebog (+ et pengebeløb), og [Nikolaj] Christensen overrækker et stort pengebeløb til anskaffelse af et tonefilmanlæg til salen. (Bliver i stedet (K-1948-5 s. 7) anvendt til opførelse af foredragssal nr. 2 i Klint).

# 178              Efterår 1946
Martinus inviterer alle Sagens venner og interesserede til at deltage i finansieringen af (udvidelsen af) Kosmos Ferieby (# 171) via et partialobligationslån.

# 197              16. maj (1. pinsedag) 1948
Martinus indvier den anden foredragssal i Kosmos Ferieby (det nuværende "Anneks"). Den nye sal kan rumme dobbelt så mange som den gamle (# 104), der blev revet ned. Der etableres en lille scene i den nye sal. Projektet finansieres af en pengegave, Martinus fik i anledning af Sagens 25-års-jubilæum i 1946 (jf. # 169). – Placering: se kort over feriebyen i K-1948-5. – Flygge Jørgensen (# 126) stod for byggearbejdet. – Martinus' indvielsestale bringes i K-2009-9.

# 237              Efterår 1951
En omfattende gruppe af Sagens interesserede opretter "Martinus Kulturfond". Fonden ledes af afdelingschef (i Frederiksberg Kommune), cand.jur. Eigil Hansen. Den modtager og administrerer enhver understøttelse til Martinus. – I B-1958-3 anføres (formodentlig en fejlskrivning): 1957. – Regnskab for 1951 bringes i K-1952-4. Ultimo 1965 overgår fonden til Martinus Institut. (Bestyrelsesmøde 13. dec. 1965). – Dette tiltag er medvirkende til at imødegå den økonomiske krise, EGL beskriver i K-1951-7/8.

# 274              11. sep. 1954
Martinus modtager en invitation fra den japanske religiøse fredsbevægelse Ananai-Kyo til at deltage i en verdensreligionskongres i bevægelsens hovedkvarter i Shimizu City (23. okt.-3. nov.). En indsamling blandt Sagens venner muliggør Martinus' deltagelse. – I K-1987-1 anfører red., at Martinus modtog invitationen d. 15. juni. Denne formodentlig fejlagtige angivelse kan skyldes, at brevet var dateret 15. juni. – I K-2004-7 anføres fejlagtigt, at Ananai-Kyo er en gren af den større Oomoto-bevægelse (jf. # 355). (Men Ananai-Kyos grundlægger, Yonosuke Nakano, var oprindelig medlem af Oomoto (note af Ole Therkelsen 30. jan. 2005 i e-mail fra Ole Therkelsen til Torben Hedegaard)).

# 291              11. aug. (tor) 1955
Martinus fylder 65. I anledning af fødselsdagen har en kreds af interesserede foranstaltet en indsamling, der skal muliggøre, at engelskafdelingen (der er under dannelse) kan udgive fem af Martinus' små bøger (oversat af Anna Ørnsholt). Sam Zinglersen står for indsamlingen. Beløbet overrækkes Martinus på fødselsdagen.

# 301              2. marts 1956
Erik Darsø oplyser, at engelskgruppen (jf. # 291) opretter (på linje med esperantogruppen) en støtteordning, hvor interesserede kan yde støtte til de påtænkte udgivelser. Fru Mogens Møller [Vibeke Møller] påtager sig arbejdet som gruppens sekretær og kasserer. – Gruppen arbejder i øvrigt også med planer om at skabe en undervisningsafdeling for de engelskkyndige inden for Sagen.

# 314              Sommer 1957
Fabrikant Robert Petersen (1911-2010) modellerer buste af Martinus. Kopier kunne købes på Martinus Institut. Robert Petersen skænker hele overskuddet til Sagen. – Jf. # 130.

Busten og Martinus    Robert Petersen, buste af Martinus og Martinus   

# 370              11. aug. (tor) 1960
Martinus' 70-års-fødselsdag fejres på dagen i Kosmos Ferieby. Næsten 400 deltagere. Ud over en stor pengegave (til hjælp til Martinus' arbejdes udbredelse) modtager han et festskrift (# 371).

# 398              1962
En indsamling blandt Sagens venner i Skandinavien bevirker, at Martinus Institut fortsat kan sende Contact Letters (jf. # 343 og 344) til udlandet, ikke mindst Indien. "Udlandsgrupperne" (frivillige medarbejdere) på Martinus Institut arbejder gratis med udsendelse m.v., og Tage Buch styrer økonomien som en særøkonomi.

# 469              11. aug. (fre) 1967
Der afholdes fødselsdagsfest for Martinus (77) på dagen på hotel Marina i Vedbæk. Godt 150 deltagere. Sam Zinglersen står for indsamling og arrangement.

# 576              11. aug. (ons) 1976
Martinus' 86-års-fødselsdag fejres på Hotel Sheraton. Sam Zinglersen står for arrangementet og for indsamling til gave.

# 581              11. aug. (tor) 1977
Martinus' 87-års-fødselsdag fejres på dagen på Hotel Sheraton. Sam Zinglersen forestår indsamling til gave. (Og står for arrangementet i øvrigt). – Martinus' takketale bringes i K-2009-7.

# 658              18. juni 1983
Den nye pavillon (A) i Martinus Center, Klint tages i brug (byggeriet påbegyndt i efteråret 1982 (rådsmøde 5. okt. 1982). Marinus Stidsen (1910-2005) ydede byggeriet stor økonomisk støtte. – Placering: mellem foredragssalen og pavillon 2 (nu (2005): B).

# 677              Sensommer 1984
Simultantolkeanlæg i foredragssalen i Klint bliver færdigt og tages i brug. – Marinus Stidsen støtter anlægget økonomisk.