Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 35              21.(?) marts(?) 1921
Martinus besøger Lars Nibelvang (1879-1948) for første gang for at låne en bog om reinkarnation og meditation. – Følgende kilder har afvigende dateringer: 1) K-1948-1 s. 13 (M): "en dag i februar 1921". 2) Lars Nibelvangs store erindringsmanuskript (KC, app. A, s. 8): "En dag i februar, jeg tror det var den 21.". 3) "Den Intellektualiserede Kristendom", 2004, stk. 2: "Og en dag i februar måned (...) 1921". – Alligevel forekommer det overvejende sandsynligt at besøget fandt sted kort tid inden Martinus' første indvielsesoplevelse (# 36), idet kilderne stort set samstemmende anfører, at der kun var få dage mellem besøget og indvielsesmeditationerne.

Lars Peter Larsen   

# 36              23.? marts 1921
Martinus' første indvielsesoplevelse, i værelset på Jagtvej. – Følgende kilder har afvigende / mere upræcise dateringer: 1) K-1936-4 s. 49 (M): "omkring den 15. marts". 2) "Omkring min missions fødsel", 1942, kap. 13, s. 46: "en aftenstund i marts". 3) K-1946-3/4 s. 201 (M): "de nærmeste forudgående dage" [før skærtorsdag d. 24. marts]. – Det kan således ikke med sikkerhed afgøres, hvilken dag det var. Den 23. marts virker ret sandsynlig, men d. 22. kan ikke udelukkes (jf. KC-1, 2. afs., s. 3).

# 37              24.? marts (skærtorsdag) 1921
Martinus' anden indvielsesoplevelse, også i værelset på Jagtvej (jf. # 36). Indvielsen til kosmisk bevidsthed er dermed fuldbyrdet, og d. 24. marts er dermed Sagens fødselsdag. – De to indvielsesoplevelser fandt sted på to successive dage; men der er tvivl om datoerne (se # 36 og jf. KC-1, 2. afs., s. 4).

Martinus' kurvestol   

# 38              Ultimo marts 1921
Martinus besøger Lars Nibelvang igen (jf. # 35) – for at tilbagelevere den lånte bog og for at fortælle om indvielsen (# 36 og 37).

# 681              1984
Asger Lorentsen: "Det kosmiske menneske. Håndbog i et åndeligt livssyn". Rosenhavens Forlag. – Bogen rummer (s. 234-243) en omtale af Martinus og Martinus' kosmiske erkendelsesoplevelse som 30-årig. Der er derudover adskillige henvisninger til Martinus' kosmologi. – Beskrivelsen baseret på 2. udg., 1985 (Borgen).