Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 321              Dec. 1957 - feb. 1958
EGL etablerer et samarbejde med adskillige fremtrædende indere, især M.S. Mathur og T.P. Advani, om at skabe fodfæste for Martinus' sag i Indien. – I sit sidste kontaktbrev fra New Delhi (B-1958-5) konkluderer EGL: "Indien er nu en del af vort arbejdsområde, og muligvis må jeg tilbage hertil". – 9. feb. forlader EGL Indien (Bombay).

# 343              1958
Martinus Institut planlægger udsendelse af kontaktbreve på engelsk (ikke blot til Indien). Det første brev skal indeholde Martinus' foredrag "De levende væseners udødelighed" (# 312). Foreløbig udsendes disse breve som gave. – Første "Contact Letter" 16. jan. 1959 (# 344).

# 344              16. jan. 1959
EGL begynder, i samarbejde med M.S. Mathur, at udsende engelsksprogede kontaktbreve (jf. # 343) i Indien (månedligt). Dette fører, sammen med EGL's øvrige aktiviteter, til opfyldelsen af hans mål (jf. # 338), idet der oprettes et Martinus Center i New Delhi: "Martinus Institute of Spiritual Science – Delhi Centre".

# 362              Primo 1960
EGL udgiver de i 1959 udsendte Contact Letters (jf. # 344) i en bog (trykt og udgivet i Indien): "English Contact-Letters, Nos. 1 to 14 issued in 1959". Bogen trykkes i 2000 eksemplarer. Med udgivelsen af denne bog – og med "Martinus Centre, Delhi" (# 344) i god gænge – er EGL's opgave i Indien foreløbig løst (jf. # 338 og 344), og d. 6. marts begynder han hjemrejsen (B-1960-7).

# 389              1961 - 1962
Martinus Institut er stadig i kontakt med de Martinus-interesserede i Indien. Arbejdet i Indien ledes af Amrit Jindal. Kontaktbreve tilsendes vederlagsfrit til 300 modtagere (fra Martinus Institut i Kbh.). – If. B-1962-2 er "Den ideelle føde" udsendt på engelsk og hindi i Indien. (Udsendtes på engelsk af Martinus Institut i Kbh. i 1959 – i en manuskriptudgave oversat af Anna Ørnsholt).

# 398              1962
En indsamling blandt Sagens venner i Skandinavien bevirker, at Martinus Institut fortsat kan sende Contact Letters (jf. # 343 og 344) til udlandet, ikke mindst Indien. "Udlandsgrupperne" (frivillige medarbejdere) på Martinus Institut arbejder gratis med udsendelse m.v., og Tage Buch styrer økonomien som en særøkonomi.