Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 295              1955
Sven Johansson (1910-1958; direktør for Hälsokostcentralen i Malmö) er primus motor i at købe, betale og modernisere det gamle bondehus (jf. # 99), der fremover kendes som "Svenskehuset" i Kosmos Ferieby. – Huset udlejes fortrinsvis til svenske gæster, men det indgår som en del af feriebyen. – Cirka 1997/98 går man igen over til at anvende betegnelsen "Bondehuset" (udlejningsoversigt i helårsprogrammet 1998 for Martinus Center, Klint).

# 332              Sommer 1958
Svenske interesserede, med Sven Johansson i spidsen, opfører (og overdrager til Martinus Institut) seks lejligheder i Kosmos Ferieby i tilknytning til det allerede eksisterende "Svenskehus" (jf. # 295). – Desuden indvindes nyt udlejningsareal i pavillon II (nu (2005): B), idet mødesalen ombygges til boliger ("Svinget").

# 383              Sommer 1961
Kosmos Ferieby (det vil i denne forbindelse sige pavillon I og II (nu (2005): 1 og B) samt "Svenskehuset") skal nu være et "skoleområde", således at forstå, at udlejningen (i højsæsonen) så vidt muligt kun sker til mennesker, der vil forpligte sig til at deltage i kurser og foredrag. (Betalingen for disse indgår som en del af lejesummen). – En ny foredragssal skal bygges (besluttet på bestyrelsesmøde 16. feb. 1961).

# 409              Ultimo 1963
Kosmos Ferieby består nu af i alt 85 bungalower. To pavilloner med i alt 27 lejligheder og seks værelser. "Svenskehuset" med seks lejligheder og seks værelser. "Annekset" med 14 værelser. Administrationsbygningen "Villa Rosenberg". Foredragssalen med bibliotek og læsestue. Ungdomshus samt hobbyværksted etc. Garagekompleks. Købmandshandel. Keramisk værksted.

# 432              Forår 1965
Der indlægges centralvarme i pavillon 1 og 2 (pav. 2 nu (2005): B), og der etableres elvarme i Annekset og Svenskehuset.

# 439              1965
Der etableres campingplads i Kosmos Ferieby. Placering: bag ved Fyrrebakkevej (ca. over for "Svenskehuset").