Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 274              11. sep. 1954
Martinus modtager en invitation fra den japanske religiøse fredsbevægelse Ananai-Kyo til at deltage i en verdensreligionskongres i bevægelsens hovedkvarter i Shimizu City (23. okt.-3. nov.). En indsamling blandt Sagens venner muliggør Martinus' deltagelse. – I K-1987-1 anfører red., at Martinus modtog invitationen d. 15. juni. Denne formodentlig fejlagtige angivelse kan skyldes, at brevet var dateret 15. juni. – I K-2004-7 anføres fejlagtigt, at Ananai-Kyo er en gren af den større Oomoto-bevægelse (jf. # 355). (Men Ananai-Kyos grundlægger, Yonosuke Nakano, var oprindelig medlem af Oomoto (note af Ole Therkelsen 30. jan. 2005 i e-mail fra Ole Therkelsen til Torben Hedegaard)).

# 355              19. nov. 1959
Der holdes "japansk aften" på Martinus Institut, idet Eizo Itoo fra den japanske bevægelse Oomoto holder foredrag (på esperanto): "Fredsbestræbelser i Japan efter atombomben" (Ib Schleicher oversætter). – Den første kontakt til Oomoto (via esperantoafdelingen) omtales i K-1953-6 s. 88-89. – Oomoto er "en verdensomspændende religiøs bevægelse" (K-1953-6), der (bl.a.) går ind for "én gud, én verden, ét sprog" (K-2004-7).

# 411              1963
Martinus Instituts udlandsafdeling er (bl.a.) i kontakt med USA (Rachael Hopkins, Miami – der fortsætter efter Viggo Jahn (jf. B-1962-2) – er seks uger i Kosmos Ferieby sommer 1963) og med Japan (Doris Worcester, der er tilknyttet den åndelige bevægelse Oomoto – hun besøger også feriebyen i 1963). Udlandsafdelingen (der ledes af Tage Buch) søger, via annoncering, kontaktbreve og brochuremateriale, at skabe kontakt til visdomssøgende over hele kloden.

# 437              Aug. - sep. 1965
På foranledning af Martinus foretager Ib Schleicher en foredragsrejse til Japan (afrejse 30. juli). Den åndelige bevægelse Oomoto (jf. # 355) påtager sig hele arrangementet og stiller tolke (Yoshimi Umeda og Tacuo Hugimoto) til rådighed (tolker fra Schleichers esperanto til japansk). – Rejsen finansieres via en indsamling blandt Sagens interesserede. – Hjemrejsen går via Sydkorea (25. sep.-2. okt.), hvor Schleichers kontaktperson (Taekeng Kim) dér tolker ved foredrag i Seoul.

# 456              22. aug. 1966
Der holdes "japanaften" (jf. # 355) i Skt. Andreas Ordenens lokaler (Frederiksberg Allé 11). Kinsuke Itoo og to andre repræsentanter for Oomoto (jf. # 437) deltager. Ib Schleicher tolker (fra esperanto). Oomoto-repræsentanterne besøger også Martinus/Martinus Institut.

# 502              Aug. 1969
Eizo Itoo (jf. # 355) besøger Martinus/Martinus Institut – og deltager i Martinus' fødselsdagsfest.