Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 229              Jan. 1951
Redaktionen af K udvides, idet Peter Zacho (1911-1991) indtræder. Redaktionen består dermed af (ud over Martinus som ansvarshavende redaktør): "chefsekretær Erik Gerner Larsson, kommunelærer Peter Zacho og civilingeniør Mogens Munch".

# 235              29. juli 1951
Martinus køber bil nr. 2 (nr. 1: # 106), en Opel Olympia, af gårdejer Axel Jeppesen, Korup. Købet blev formidlet af Peter Zacho; men handelen gik hurtigt tilbage, da bilen var (mere eller mindre) defekt. – 16. maj 1951 ansøgte Martinus i øvrigt Direktoratet for Vareforsyning om indkøbstilladelse til en motorcykel, men direktoratet kunne ikke imødekomme ansøgningen. Alligevel er Hi-Ar i besiddelse af en købekontrakt (6. juni) på en AJS-motorcykel. Ingen andre arkivalier omtaler en motorcykel, og ingen mundtlige kilder har kunnet bekræfte købet.

# 236              17. sep. 1951 - 18. marts 1952
Martinus overfører alle sine foredrag i København til Studenterforeningens store festsal (Vestre Boulevard 6; plads til 550 tilhørere. I dag (2005) har bygningen adressen Studiestræde 50 – hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde). Han holder i alt 12 foredrag dér i vinterhalvåret 1951-52 (Oversigt i K-1951-7/8). – Peter Zacho refererer efterfølgende foredragene i K. – Foredragene fortsætter i sæsonen 1952-53 med sidste foredrag d. 12. jan. 1953 (B-26/1952-53 (9. jan. 1953)). Hermed synes foredragene i Studenterforeningen at slutte. – Martinus genoptager sine søndagsforedrag på Martinus Institut i efteråret 1952 (K-1952-7, omslag).

# 331              1. marts 1958
Esperantogruppen (jf. # 251) udsender det første nr. af kvartalstidsskriftet "Kosmo" (med undertitlen "La Spirit-scienca Instituto de Martinus"). Ansvarshavende red.: Peter Zacho. – Der udkom fire nr. i 1958 og ét i 1959. – Jf. # 512.

# 384              12. okt. 1961
Martinus, Peter Zacho og Sam Zinglersen flyver (efter invitation af Sam Z.) til Egypten. Derfra går rejsen videre til Jordan og Israel. På tilbagevejen besøges Athen og Rom. Efter 16 dage er man hjemme igen.

# 650              1982
Peter Zacho: "Martinus". Udateret hæfte, udgivet af forlaget Perspektivo. – If. Det Kgl. Biblioteks database skulle udgivelsesåret være 1982. – En forkortet version findes i M-2 s. 253-261.

# 745              1989
"Martinus – som vi husker ham" (redaktion: Sam Zinglersen) udgives på Zinglersens Forlag. – Bidrag af: Lars Nibelvang, Agnete Sørensen (Nibelvangs niece), Alf Lundbeck, Erik Gerner Larsson, Benjamin Saxe, N. Rye Jacobsen, Ralf Gøbel, Ingrid Okkels, Paul Brunton, Bodil Holsting (Mogens Møllers ældste datter), Sigbritt Therner, Per Bruus-Jensen, Arelius Nielsen, Lulu Wilding, Per Thorell, Rolf Elving, Helmer Fogedgaard, Bertil Ekström, Ingeborg Ankerbye, Nils Kalén, Werner Rasmussen, Sigurd Westerlund, Johannes Dragsdahl, Gunner Frederiksen, Agne Windmark, Ib Schleicher, Magne Sørensen, Finn Bentzen, Peter Zacho, Sam Zinglersen. – 2. udg. 2006 (forord dateret nov. 2005) med enkelte tilføjelser og korrektioner.